VIDEO Qvortrup i 2014: ’Ingen kommentarer’, ’ingen kommentarer’ og ’ingen kommentarer’

Det var mere end almindeligt svært at få en kommentar fra den tidligere Se og Hør-chefredaktør Henrik Qvortrup i sagen om den såkaldte tys tys-kilde i 2014.

I den forbindelse forsøgte DR Nyheders daværende indlandskorrespondent, nu undersøgende korrespondent, Line Gertsen 1. maj 2014 at få Henrik Qvortrup til at kommentere på anklagerne om, at han vidste, at Se og Hør modtog fortrolige oplysninger på ulovlig vis.

Men det skulle vise sig at være ualmindeligt svært.

- Jeg gentager lige: Vi kan vælge, om vi skal stå her i 2 minutter eller 20 minutter, for du bliver ved med at få det samme svar, og det samme svar er: Ingen kommentarer, lød et af svarene fra Henrik Qvortrup, der gentagende gange fastholdt, at han ingen kommentarer havde.

Se et sammenklip af interviewet i videoen i toppen af artiklen.