VIDEO Mads Mikkelsens største fans går langt for at møde ham

Kayoko Komatsu og hendes veninder rejste den halve klode rundt for at møde skuespilleren.

Torsdag aften i den københavnske biograf Imperial.

Tre kvinder står i en lille gruppe og griner.

Filmen 'Doctor Strange' har premiere i anledningen af åbningen af filmfestivalen CPH PIX, og i filmen spiller den danske skuespiller Mads Mikkelsen rollen som skurk.

Kvinderne har ens hættetrøjer på. Når de vender sig om, forstår man, hvad det er, de står og griner så forventningsfuldt af.

På trøjen står "Jeg elsker Mads Mikkelsen". Og det på trods af at kvinderne er fra Japan.

- Jeg kan godt lide hans ansigt. Hans stemme. Hans skuespil. Og hans stil. Han kan godt lide Adidas, siger Kayoko Komatsu og løfter op sin egen hætte som for at signalere, at de har samme smag i tøj.

Sammen med sine to veninder er hun kommet for at møde idolet, der heldigvis tager godt imod dem.

Mød den inkarnerede superfan i videoen i toppen af artiklen.