VIDEO Her afslører dronningen prins Henriks nye titel

Til onsdagens gallafest på Fredensborg kaldte dronningen sin mand for prins Henrik og ikke prinsgemalen, som hun ellers hidtil har gjort.

Siden 2005 har dronning Margrethe troligt kaldt sin mand for "prinsgemalen" - den titel, han fik, da han ikke synes, at "prins" var tilstrækkeligt til at beskrive hans position.

Lige indtil i går, hvor dronningen under sin tale til den mexicanske præsident flere gange bruge vendingen "prins Henrik".

Over for Ekstra Bladet bekræfter kommunikationschef i Kongehuset, Lene Balleby, at prinsgemalen er fortid.

– Det er Hans Kongelige Højheds egen beslutning at ændre sin titel til det mindre formelle Prins Henrik. Prins Henrik finder, at det passer bedre til hans nuværende situation efter pensioneringen, siger Lene Balleby til Ekstra Bladet.

Også inde på kongehusets hjemmeside er sporene af prinsgemalen så at sige slettet, og der står nu Prins Henrik som hans officielle titel.

Se videoen herover, hvor dronningen til gårsdagens galla kalder sin mand for prins Henrik - og se videoen herunder fra statsbesøget sidste år i Indonesien, hvor det var prinsgemalen.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:570f87ff6187a40d4c79dfba