VIDEO DR Pigekoret bliver røde og hvide

De talentfulde piger fra DR Pigekoret skal med til OL i Rio.

-Vi vil helt sikkert gå efter guldet.

Så skråsikker er 18-årige Cecilie Schollert, og det på trods af, at DR Pigekoret faktisk ikke stiller op i en egentlig disciplin til OL i Rio.

Pigerne er nemlig ikke bevæbnet med hverken kugler, spyd, fodbolde eller har en ualmindeligt veldresseret hest.

De har udelukkende deres stemmer at imponere med. Men det bør også være alt rigeligt, for de tager afsted for at synge ved flere forskellige lejligheder under OL.

-Man kan ikke tage et stykke af sit land med, når man rejser ud i verden. Men man kan tage lyden fra sin hjemegn med sig, siger chefdirigent Phillip Faber fra DR Pigekoret.

Klik på videoen i toppen af artiklen og hør de smukke røster synge en klassisk fodboldsang.