Danskerne har i stærkt stigende grad fået mulighed for at låne bøger, når det passer dem - også om aftenen, tidligt om morgenen og i weekenden.
Antallet af folkebiblioteker, hvor man kan låse sig ind, efter at bibliotekaren er gået hjem, er nemlig steget med en tredjedel - fra 195 i 2013 til 260 i 2014.
Udviklingen betyder, at danskerne nu på flere end halvdelen af landets folkebiblioteker selv kan låse sig ind.
Det fremgår af rapporten Folkebiblioteker i tal 2014, som Kulturstyrelsen udgiver i dag.
At bibliotekerne holder langt mere åbent end før, er som udgangspunkt rigtig godt for indbyggerne rundt omkring i landet. Det mener Carl Gustav Johannsen, der er lektor på det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet.
- Jeg mener, at det er til fordel for lokalbefolkningen, at biblioteket har åbent ikke i tyve timer, men i for eksempel 80 timer ugentligt. Der kan dog være nogle situationer, hvor indførelsen af det selvbetjente bibliotek har medført - og det har det i nogle tilfælde – en reduktion af den betjente tid på grund af sparehensyn. I sådan nogle situationer synes jeg selvsagt, at befolkningens gevinst er mere problematisk, siger Carl Gustav Johannsen.
Åbningstid fordoblet
At det nu er muligt at gå på biblioteket selv, efter at bibliotekaren er gået hjem, på flere end halvdelen af landets folkebiblioteker, ses også tydeligt i statistikken over den samlede åbningstid:
Siden 2010 er folkebibliotekernes samlede åbningstid - altså både med og uden personale - blevet fordoblet.
Udviklingen betyder dog samtidig, at danskerne i mere end halvdelen af de åbne timer må undvære personalet. Åbningstiden uden betjening udgør således 61 procent af folkebibliotekernes samlede åbningstid. Og det bekymrer Tine Jørgensen, der er formand for Bibliotekarforbundet:
- Nogle steder er der børn, som ikke kan komme på biblioteket i den ubemandede åbningstid, fordi der ikke er adgang, hvis du er under 15 år. Og netop bibliotekerne har altid været der for børn, der har brug for et sted at være, for at læse, spille computerspil og være sammen med kammeraterne - der kan det være en stor udfordring, siger Tine Jørgensen.
Minister: Skal finde en løsning for børnene
Kulturminister Bertel Haarder (V) mener, at der bør findes en løsning, så børnene også kan få glæde af de ubemandede biblioteker:
- Det er første gang, jeg hører om det, men jeg er jo også ny kulturminister, men nu vil jeg da for fremtiden orientere mig om, hvad man gør for, at børn også kan få mulighed for efter klokken fire om eftermiddagen at komme på biblioteket. Det er da en rigtig god sag at arbejde for, siger Bertel Haarder.
Men det er ikke kun børnene, der savner bibliotekaren i den ubemandede åbningstid, forklarer Tine Jørgensen, Bibliotekarforbundet.
- Der er også ældre og andre grupper, som har svært ved fx selvbetjeningsløsningerne. Og så kan jeg også godt være bekymret for de mange skoleelever og studerende, der bruger biblioteket og ikke mindst bibliotekarens vejledning. I dag er det jo sådan, at bibliotekarer er informationsspecialister, og den viden, de som faggruppe har i at søge og sortere i viden, går man jo glip af som borger, hvis man kun benytter biblioteket i den ubemandede åbningstid, eller hvis man i øvrigt ikke har en bemandet åbningstid, siger Tine Jørgensen.
Sparer på bibliotekarer
Samtidig med at folkebibliotekerne nu holder åbent som aldrig før, bliver der også skåret i bevillingerne. Det fremgår også af Kulturstyrelsens dugfriske publikation. Siden 2010 er der sket et fald i folkebibliotekernes nettodriftsudgifter med 7,5 procent uden, at der er taget højde for inflation.
Et af de steder, hvor der spares, er på bibliotekarerne.
Siden 2010 er antallet af bibliotekarer faldet med 12 pct. I 2010 var der 2.112 bibliotekarer ansat på landsplan. I 2014 var antallet nede på 1.850. Til gengæld er der kommet flere ansatte med en anden akademisk uddannelse fx sociologer, litterater, folk med baggrund i forlagsbranchen eller kandidater fra studiet Informationsvidenskab, som er en overbygning på bibliotekaruddannelsen.
Samlet fald i lønudgifter
Samlet set er der dog sket et fald i folkebibliotekernes samlede lønudgifter på syv procent, når der er taget højde for inflation.
Hvor der før næsten kun var HK’ere og bibliotekarer, er der i dag kommer journalister, IT-folk og humanister ind på biblioteksgangene. Lektor Carl Gustav Johannsen fra Københavns Universitet mener, at det er godt, at de ansatte i dag har en mere blandet baggrund. Men han er knap begejstret for, at man sparer på lønudgifterne generelt.
- Specielt nu, hvor bibliotekerne blandt andet intensiverer deres arrangementsvirksomhed, kan en reduktion af personalet ikke undgå at skade lånerne og forringe servicen. Og der synes jeg selvfølgelig ikke, at det er smart at skære i personalet, siger Carl Gustav Johannsen.
Kulturminister Bertel Haarder er derimod ikke bekymret over besparelserne på landets folkebiblioteker.
- Det er jo dejligt, at man kan have bedre åbningstider samtidig med, at man ikke har så store udgifter. Det, jeg vil måle bibliotekerne på, er, hvor mange besøg de har, og jeg kan forstå, at der er 36 millioner årlige besøg på de danske biblioteker, og at det er uændret, og det er jo ikke så dårligt, siger Bertel Haarder.