De færreste er nok klar over det, men dagen i dag er en meget vigtig mærkedag i den moderne religions historie.
Den 30. april 1966 blev den satanistiske bevægelse Church of Satan, eller Satans Kirke, etableret i USA. Det skete, da Anton LaVey stillede sig offentligt frem i Californien og erklærede, at det var år 1 i Satans tidsregning.
- Det kan betegnes som den moderne satanismes etablering som offentlig og organiseret bevægelse. Der fandtes satanister før den tid, men fra den dag fik dem, der var optaget af de satanistiske ideer, en person at identificere sig med og samles om, forklarer Jesper Aagaard Petersen, ph.d. i religionshistorie og lektor ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.
Han er en af verdens førende forskere i moderne satanisme.
- Satanisterne i 1960’ernes USA var en del af det, man kalder den okkulte eksplosion, som fandt sted omtrent samtidig med den seksuelle frigørelse og hippiebevægelsen. Satanismen var den onde fætter eller mørke tvilling til de øvrige frigørelsesprojekter, og det var først med dannelsen af Church of Satan, at de trådte frem og også begyndte at gøre sig fri af alle de kristne fantasier om, hvad satanister var, siger han.
Satans Bibel og kritik af kirken
I 1969 udgav LaVey bogen ’Satans Bibel’, hvor han harcelerede mod kristendommens verdensbillede og moralkodeks og mod hippierne, som ifølge LaVey lå under for blødsødne og urealistiske idealer og forestillinger om mennesket.
I bogen formulerede han ni sataniske leveregler og lagde grundlaget for satanisme som et moderne livssyn.
Ifølge La Vey og hans tilhængere var mennesket grundlæggende et egoistisk væsen, som skulle udleve sine lyster og drifter, både liderlighed, vrede, hævntrang og lyst til magt. Ideen om en dømmende gud eller et liv efter døden, som mennesket skulle se frem til med forventning eller frygt, blev afvist.
En modreaktion mod kristendommen
Church of Satan blev til som en modreaktion mod kristendommen, sådan som det gælder for de fleste nye religiøse grupper, forklarer Mikael Rothstein, lektor i sammenlignende religionshistorie ved Institut for Historie på Syddansk Universitet og ekspert i nye religiøse bevægelser.
- Religioner og religiøse bevægelser opstår altid som kommentar til eller svar på noget, der eksisterer. Det kan være i form af reformer, nuanceringer, sammensmeltninger eller modstand.
- Man kan sige, at protestantismen bærer kimen til satanismen i sig, fordi satanismen opstår i opposition til kirken. Satanister føler sig provokeret af kirken og det, de opfatter som en undertrykkelse af naturlige drifter og lyster. De hævder at gøre det, som Jesus paradoksalt nok også hævdede at gøre: at gøre op med hykleriet og sige sandheden.
Selvudvikling har erstattet kirkekritik
Satan ses blandt disse ateister ikke som en person eller gud, men som et symbol på de kræfter i mennesket, som satanisterne dyrker og udlever.
Nogle satanister bruger dog symboler fra kristendommen, som de vender på hovedet for at angribe kirken med dens egne våben, og der findes også satanister, som tror på en åndelig virkelighed og opfatter Satan som en kraft, de kan påkalde.
Den mest udbredte form for satanisme i dag er en såkaldt post-kristen satanisme, som definerer sig selv uafhængigt af kristendommen, forklarer Jesper Aagaard Petersen
- De fleste satanister har flyttet fokus fra Satan til satanisten selv og dennes selvudvikling, og selv om der i mørke hjørner af de satanistiske miljøer findes folk, der hævder, at de for eksempel har ofret en kat til en dæmon, er det generelle billede, at skrækbillederne af satanister er helt forfejlet.
Dansk satanist: Jeg er ikke født som et dårligt eller ondt menneske
En eksponent for moderne satanisme er 33-årige Mads Nielsen, der er bachelor i psykologi og kandidat i kommunikation og har været udsendt som soldat til Kosovo.
- Satanisme handler for mig om, at jeg skal leve efter min natur. Jeg er ikke født som et dårligt eller ondt menneske, men som et menneske med drifter, følelser og behov, som alle er legitime. Det er min ret at leve efter mine lyster, og jeg tror ikke på, at der er nogen gud, jeg skal stå til regnskab for, siger han.
Han forklarer, at han som satanist ikke tror på noget åndeligt eller et liv efter døden.
- Der er kun dette liv, og når jeg dør, er det som at slukke for en computer. Så jeg skal have mest muligt ud af livet i stedet for at drømme om evigt liv eller være bange for en straf efter døden. For en satanist handler det om at opnå magt, nydelse og materiel rigdom.
Giver ikke penge til tiggere
Mads Nielsen tilføjer, at når kritikere af satanisme siger, at alt vil blive kaos og ondskab, hvis satanisternes idealer hersker, er det en misforståelse.
- Blot fordi jeg følger mine lyster, betyder det ikke, at jeg går ud og begår bestialske drab. Men jeg har ikke noget tilovers for svaghed. Det, der ikke kan overleve af sig selv, må dø, siger han.
Han mener, at kristne er hyklere, der udøver såkaldt næstekærlige gerninger for at bilde sig selv og andre ind, at de ikke er egoister. Satanisten betragter ifølge ham godhed og energi som en positiv ressource, som man bør bruge selektiv på dem, man finder værdige til dem.
- Godhed spildt på tilfældige eller uværdige er ulogisk og dumt. Jeg giver ikke en 20'er til en tigger, der sidder og klynker med udstrakt hånd. Men forleden gav jeg nogle cigaretter til en hjemløs, der sad og spillede guitar, fordi han spillede en melodi, jeg satte pris på, siger han.
Psykodrama som ritual
Mads Nielsen er ikke medlem af nogen satanisk forening eller sammenslutning, men mødes jævnligt med andre satanister.
Af og til deltager han også i ritualer, såkaldte psykodramaer, hvor der indgår sorte lys, kutter og bestemte replikker.
- Det handler ikke om at påvirke en spirituel kraft, men om at skabe en forandring i ens psyke. Hader man sin skolelærer, skal man selvfølgelig ikke skære halsen over på ham. Men ens vrede er der ikke noget galt med, og den kan man for eksempel kanalisere ud i et ritual, hvor man sparker til en pude med lærerens navn på. Det er en rituel handling i gråzonen mellem psykologi og religion.
Ekspert: Omkring 1.000 i Danmark
De færreste satanister er organiseret, og Church of Satan har ingen officiel afdeling i for eksempel Danmark. Jesper Aagaard Petersen vurderer, at der er omkring 1.000 satanister i hvert af de skandinaviske lande, og at de færreste af dem har kontakt med hinanden.
- Men udover de erklærede satanister kan der være mange, som i en eller anden grad er inspireret af ’Satans Bibel’, for på mange måder er forfatteren LaVeys tanker i tråd med modernitetens udvikling siden 1960’erne, siger han.
Blød satanisme har genklang i Danmark
Religionshistoriker Mikael Rothstein mener, at satanister, der følger læresætningerne fra Satans Bibel eller er inspireret heraf, kan opfattes om ateistiske religionskritikere og eksponenter for en radikal form for humanisme.
Langt hen ad vejen er de satanistiske grundideer slet ikke så fremmede for mange danskere, vurderer Mikael Rothstein.
- Skrev man en række satanistiske grundtanker ned og præsenterede dem for folk, uden at de vidste, at det havde med satanisme at gøre, tror jeg, at ganske mange ville skrive under på dem. For der er mange, som mener, at kirkens fantasier ikke fører nogen vegne.
- Projektet med at elske hinanden er sympatisk, men man kan også se den bløde satanismes diagnostik af mennesket og samfundet som mere præcis end kristendommens drømmerier om næstekærlighed, siger Mikael Rothstein.
Han understreger, at de organiserede satanister, der har som mål at bekæmpe kirken, er få og uden reel indflydelse.
- Men som filosofisk modkultur og en form for radikal humanisme kan man sige, at den bløde satanisme har en vis genklang i Danmark.