I 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther hamrede sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg og indledte reformationen.
Når det næste år skal fejres, sættes alle sejl ind.
Markeringen af reformationsjubilæet har allerede modtaget flere og store fondsbidrag. Samlet set har forskellige projekter, som markerer jubilæet, indtil nu modtaget 30 millioner kroner. Det er i høj grad projekter målrettet børn og unge, der har modtaget støttekroner.
- Hvad enten man er kristen eller ikke-kristen, så er samfundsordenen i dag påvirket af det, som skete tilbage i 1517. Derfor er markeringen af reformationsjubilæet en vigtig kulturbegivenhed at sætte fokus på for at forstå, hvem vi er i dag, siger Jens Oddershede, som er formand for Præsidiet vedrørende Reformationsjubilæet.
Tilbage i 2011 samlede regeringen en gruppe, som skulle stå for fejringen. Foruden Jens Oddershede består Præsidiet af 11 udpegede medlemmer fra universitets-, museums- og kulturverden samt folkekirken. Dronning Margrethe er desuden protektor for fejringen.
At det i høj grad er projekter målrettet børn og unge, som har modtaget fondsbidrag, glæder formanden sig over. Samtidig pointerer han, at de ikke henvender sig til de unge, fordi at de vil missionere for dem. I stedet er formålet at gøre unge mennesker klogere på den begivenhed, der var med til at skabe det Danmark, de kender i dag, forklarer han.
- Vi forsøger ikke at omvende unge eller få dem til at blive troende kristne. Vi fortæller ikke, at kristendommen er mere rigtig end andre religioner. Men vi fortæller hvorfor, at samfundet er blevet som det er. Forstår man det, så vil man også blive en bedre samfundsborger. Det er ikke et kirkeligt projekt, men et kulturelt projekt, forklarer han.
Massiv støtte understreger tidens værdipolitiske diskussion
Den massive støtte til Reformationsjubilæet er et udtryk for, hvor det danske samfund er i sin identitetsdannelse.
Det vurderer lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Marie Vejrup Nielsen, som blandt andet har specialiseret sig i samtidsreligion i Danmark.
- I dag er vi i en tid, hvor religion ser meget mere anderledes ud end førhen. I vores samfund hersker en langt større grad af religiøs pluralisme. Samtidig foregår der en stor debat om religionens rolle i det danske samfund, og derfor er det ikke mærkeligt, at fonde gerne vil støtte jubilæet, da det sætter fokus på en begivenhed, som er en stor del af det danske samfund, fortæller Marie Vejrup Nielsen.
Hun vurderer, at en af baggrundene for den massive støtte til markeringen af jubilæet er, at jubilæet er en del af den værdipolitiske diskussion, som raser i samfundet, og som blandt andet handler om, hvad det vil sige at være dansker.
- I jubilæet tager man så fat i spørgsmålet om den historie, der ofte fremhæves med Luther og Grundtvig, som en del af fortællingen om, hvorfor Danmark er det land, som det er i dag, siger hun og uddyber:
- Tendensen til det øgede samfundsfokus på den nationale fortælling og identitet er noget man ser i store dele af Vesten. Det fører til øgede diskussioner om, hvilke værdier vores samfund er bygget på og skal bygges på fremover.
At en betydelig del af støttekronerne går til projekter målrettet undervisning og børn og unge, kommer ikke bag på hende:
- Det handler om, at man ønsker at forme børn og unge, så de kan lære noget om den danske historie og det danske samfund, og hvad man ser som danske værdier i dag. Reformationen er et oplagt omdrejningspunkt for formidling og diskussion af de emner, som er meget aktuelle i dag, siger hun.
Ateistisk Selskab: Reformationen tillægges alt for stor betydning for det moderne Danmark
Hos Ateistisk Selskab er man kritisk over for den massive støtte til jubilæet.
- Generelt virker det til, at vi er ved at give reformationen alt for stor credit for det moderne Danmark. Senest, da Dronningen sagde, at “reformationen er hele baggrunden for, hvordan det danske samfund er bygget op i dag.”, siger Anders Stjernholm, talsmand for Ateistisk Selskab, om markeringen af reformationsjubilæet næste år.
At der indtil videre er gået 30 millioner kroner til projekter i forbindelse med jubilæet, bekymrer ham:
- Jeg synes, at det skævvrider vores undervisning, at man fremmer reformationen som noget fantastisk for det danske samfund. Luther var altså stadig både jødehader og ikke særlig venlig over for kvinder. Desuden frygter jeg, at jubilæets henvendelse til børn og unge kan gå hen og blive missionerende eller forkyndende.
Samtidig mener han, at den store satsning på Reformationen risikerer at overskygge andre vigtige ting i historien som oplysningstiden, socialismen, liberalismen og kvindesagen.
- Jeg frygter, at fejringen giver kristendommen en forkert og alt for stor ære for vores kultur og samfund i dag, uddyber han.
Bertel Haarder: Kritikken er en kulturløs betragtning
Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder er positiv over for de mange penge, reformationsjubilæet har modtaget indtil nu.
- Jeg er glad for hver eneste krone, fejringen har modtaget. Faktisk håber jeg, at der kommer en halv million ekstra, så vi kan realisere en Luther-opera, siger ministeren.
Han mener bestemt, at der er brug for en stor fejring, når reformationsjubilæet skal markeres:
- Det er de færreste, som er klar over, hvad begivenheden har betydet for det samfund, vi har i dag - både i forhold til statsdannelse og vores velfærdsstat. Formålet med at fejre jubilæet er derfor at skabe kulturel bevidsthed, så flere bliver bevidste om deres rødder.
At Ateistisk Selskab mener, at jubilæet bliver pustet op, og at man tillægger reformationen en alt for stor betydning for det danske samfund, afviser ministeren:
- Det er en meget kulturløs betragtning, som ser bort fra noget helt centralt i den danske kulturarv. Hvad enten man er kristen eller ej, så må man erkende, at kirken i det danske samfund jo er et barn af reformationen. Samtidig har den haft en enorm betydning for dansk kultur, musik, arkitektur og litteratur.