Puk Damsgård i Mosul: Soldaternes tro giver dem ro i sindet

DR’s mellemøstkorrespondent har været vidne til både død og ødelæggelse. Alligevel tænker hun helst ikke på døden, når hun rejser ud.

Religion er blevet en del af bagtæppe, som Puk Damsgård rapporterer fra. (Foto: © Jeppe Bøje Nielsen, Scanpix)

Døden er en tilfældighed. Man kan ikke planlægge sig ud af den, og sådan vil det være, hvor end man befinder sig.

Sådan fortæller DR’s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, i programmet ’Audiens’, som sendes i to afsnit Skærtorsdag og Langfredag på P1. Programmet er delvist optaget ved fronten i Mosul, da irakiske styrker rykkede ind i millionbyen for at tilbageerobre den fra Islamisk Stat.

- Døden er ikke noget, jeg går og tænker på, inden jeg rejser ud. Det virker så naturligt for mig, at gøre det jeg gør. Hvis jeg tænkte for meget over døden, ville det overdramatisere det, hver eneste gang jeg rejste ud, fortæller hun.

Troen hjælper soldaterne

Første gang, Puk Damsgård drog til Mellemøsten var i 2003, hvor hun rejste til Irak. Siden har hun gjort Mellemøsten til sin base, hvorfra hun har rapporteret hjem til Danmark.

De seneste år har det været krigen i Syrien og Islamisk Stats fremfærd, der i særlig grad har fyldt i arbejdslivet. På den måde er religion blevet en del af det bagtæppe, Puk Damsgård arbejder på.

Og det er ikke kun blandt IS-krigerne, at religion er til stede. Puk Damsgård ser dagligt, hvordan troen kan hjælpe de civile, der er fanget midt i krigen.

- Når de sidder og intet har, så har de deres tro. Jeg er ikke selv et troende menneske, men jeg synes de civiles tro, og det den betyder for dem i en hverdag præget af krig, er interessant at dykke ned i rent journalistisk.

Derfor oplever hun også, at troen har stor betydning for de kæmpende ved fronten. De troende soldater tror, at døden sker, hvis det er Guds plan. Det giver dem en stor ro, fortæller Puk Damsgård.

Tingene skal gøre indtryk

For Puk Damsgård er der ingen udsigt til at forlade jobbet som mellemøstkorrespondent. Hun er drevet af at fortælle om landene og deres befolkninger.

Men hun ved også, at det kan hærde én at være vidne til både død og krig, sådan som hun er det.

- Hvis jeg stopper med at lade tingene gøre indtryk, så har jeg krydset en grænse, jeg ikke skal krydse som reporter. Hvis jeg en dag ikke mærker situationen og mig selv i situationen, så skal jeg ikke det her mere, fortæller hun.

Programmerne sendes torsdag og fredag på P1. Begge dage klokken 16.03.