Folkekirken debatteres fra tid til anden, og der sættes ofte fokus på båndet mellem stat og kirke, der i Danmark er fastslået ved lov. Argumenterne for og imod en adskillelse er mange, og de bliver smidt på bordet i både politiske og kirkelige diskussioner.
DR Tro har lavet en oversigt over en række af argumenterne fra begge lejre. Listen er sat op i vilkårlig rækkefølge og skal ikke opfattes som udtømmende.
- •
Staten skal være for alle, og religion er en privat sag. Derfor skal staten ikke knyttes til en særlig trosretning.
- •
Statslige myndigheder såsom ministerier bør ikke bestemme over kirkelige forhold. I den nuværende ordning er Kirkeministeriet og Kirkeministeren folkekirkens øverste myndighed og sætter dermed den lovmæssige ramme.
- •
Folkekirkens særstatus og økonomiske forhold diskriminerer andre trossamfund, trosretninger og dem der ikke bekender sig til en religiøs overbevisning.
- •
Folkekirken er en del af dansk kultur, identitet og historie. Folkekirkens særstatus skal bevares for at værne om den danske kulturarv.
- •
Hvis stat og kirke bliver adskilt, så vil kirken have større frihed til at blande sig i politiske spørgsmål. Men kirken bør være en upolitisk institution. Den skal være et sted, hvor der fokuseres på de trosmæssige forhold.
- •
Folkekirkens status er fastslået i Grundlovens paragraf 4. Det tætte bånd mellem stat og kirke skal bevares af respekt for Grundloven.
Kilder: Følgende partiers hjemmesider: Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Derudover Humanistisk Samfund, Ateistisk Selskab, Landsforeningen af Menighedsråd, folkekirken.dk og DR1-programmet ’Langt fra Borgen’.