I starten af december sidste år slog den dengang nystiftede foreningen ”Muslim Reform Movement” en erklæring op på døren til det islamiske center i Washington D.C.
I ekkoet af det der kunne ligne en hilsen til den tyske reformator Martin Luther, erklærede foreningen sort på hvidt:
"Vi afviser voldelige fortolkninger af islam, social uretfærdighed og politiseret islam. Vi går ind for en sekulær regering, demokrati og frihed. Ethvert individ har ret til offentligt at udtrykke kritik af islam. Ideologier har ikke rettigheder. Mennesker har rettigheder."
Foreningen fik omtale i flere medier, men siden sidste år er overskrifterne blevet færre.
- Der er stadig gang i bevægelsen. Særligt i USA og Storbritannien deltager medlemmer i debatter, og vi er gået i gang med at strukturere foreningen, så vi bedre kan organisere vores medlemmer, fortæller Naser Khader, der foruden at være folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti herhjemme også er blandt de 14 stiftere af Muslim Reform Movement.
Mangler religiøs profil
Selvom en del af bevægelsens stiftere er med til at sætte fokus på reformbevægelsen fra tid til anden, er bevægelsens største udfordring, at det i høj grad er vestligt orienterede muslimer, hvor størstedelen står uden en særlig religiøs profil. Sådan lyder det fra Martin Thomas Riexinger, der er lektor ved Arabisk og Islamstudier på Aarhus Universitet.
- Det har en betydning for, hvordan de bliver opfattet hos en stor del af verdens muslimer. En reformation bunder i religiøse spørgsmål, og det betyder, at en religiøs profil er vigtig.
Som han ser det, mangler bevægelsen en bred, kritisk masse, som ønsker at investere tid og ressourcer i reformationen.
Thomas Hoffmann, der er professor i teologi ved Københavns Universitet med speciale i islam og Koranen ved Københavns Universitet har samme opfattelse.
- Mange reformister er meget ambitiøse med deres projekt. De er idealister, og i denne sammenhæng er de præget af vestlig tankegang. Det risikerer at støde mere konservative kræfter væk, og dermed taber bevægelsen
En del af en større bevægelse
Ifølge Thomas Hoffmann skal man dog huske, at den islamiske verden er stor og omfattende, hvorfor en reformation ikke bare finder sted ud af det blå.
Han trækker paralleller til Martin Luthers reformation i 1500-tallet, der heller ikke fandt sted over nat, selvom vi i dag har en idé om, at det var en hurtig proces.
- Den idé vi i dag har af Luthers reformation er jo også en simplificeret historie af en virkelig kompleks og kompliceret proces, som tog meget lang tid. Det samme må man som minimum forvente af en reformation af islam.
Og i Thomas Hoffmanns optik bliver den muslimske reformbevægelse interessant at følge, når man ser den som en del af en større bevægelse.
- Muslim Reform Movement står jo ikke alene. Det er én ud af en række andre muslimske reformbevægelser. Hvis vi ser på den i det store billede, kunne noget tyde på, at der er forandringer på vej.
Den danske medstifter af Muslim Reform Movement, Naser Khader, erkender da også, at der er et stort arbejde forude, og at der er brug for flere folk i bevægelsen.
- Alle bevægelser starter i det små. Vi håber på, at der er flere, som vælger at melde sig under fanerne, så vi kan brede os. Det er det, der skal til.