Danmark har fået en ny regering og dermed et nyt regeringsgrundlag. Her har man tilføjet et nyt punkt i forhold til folkekirken og folkekirkens rolle i det danske samfund:
"Vi skal værne om vores nationale identitet og egenart.
Vores værdier om demokrati, ligeværd og muligheder for den enkelte er grundlæggende forudsætninger for vores fællesskab. Respekten for disse værdier er afgørende. Derfor skal vi stå vagt om hinanden og vores danske værdier, men forblive åbne for verden omkring os."
- Det er en mere markant udtalelse, end vi har set i det tidligere regeringsprogram, hvor den nationale identitet ikke spillede nogen rolle.
Sådan lyder vurderingen fra religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet.
En markering af, hvad danskhed ifølge regeringen indeholder
Ifølge Brian Arly Jacobsen er tilføjelsen i det nye regeringsgrundlag en understregning af, at folkekirken er en vigtig del af den nationale identitet og egenart.
- Det er et forsøg på at markere den danske nation som en kristen nation, som har til formål at skabe en folkekirkelig fællesnævner for forståelsen af nationalstaten, fortæller han og pointerer, at det er noget, som de borgerlige vælgere sætter pris på. Særligt Dansk Folkeparti, men også Venstre og Det Konservative Folkepartis vælgere.
- Det er desuden en markering over for indvandrere, som kommer til Danmark, som ifølge regeringen skal forstå, hvad danskhed indeholder, ifølge regeringens opfattelse. Nu har vi en regering, som har sat ord på det: Danskhed handler om kristendom og demokratiet, ligeværd og muligheder for den enkelte, siger han.
Han vurderer dermed, at det nye regeringsgrundlag er en måde at politisere folkekirken på.
Et problem at politisere folkekirken
Også Peter Lodberg, teolog og professor MSO ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet vurderer den nye tilføjelse i regeringsgrundlaget som en understregning af, at folkekirken er en del af en større værdipolitisk kamp, som den nuværende regering ønsker at føre.
- Det er et problem at politisere folkekirken, da man gør den til en del af den almene værdikamp - kampen mellem den borgerlige blok og den røde del af Folketinget.
- Der er sket en interessant glidning. Tidligere ville man måske tale om kristendommens betydning for det folkelige sammenhold i Danmark. Men at man nu gør det til et spørgsmål om national identitet er et udtryk for, at kristendom nu bliver koblet på en bestemt politisk vogn, forklarer han og pointerer:
- Det indsnævrer kristendommen til kun at handle om det nationale og ikke længere om et universelt fællesskab uanset national baggrund.
Ifølge Peter Lodberg kan det virke udelukkende, fordi man tilføjer yderligere værdipolitiske og nationale markører til folkekirken. Det kan virke modsigende mod et faktum, at man i Danmark har en grundlovssikret ret til at tro på det, man vil.
- Man forsøger at balancere i den danske dobbeltmodel, hvor vi har statsunderstøttet folkekirke og religionsfrihed på samme tid. Det kan være svært at håndtere denne dobbelthed, hvilket kommer til udtryk i regeringsgrundlaget.