En sal fyldt med unge, der synger rytmisk lovsang med hænderne rakt i vejret mod Gud, en flok asa-troende til blótgilde i skoven og buddhister til ugentlige meditationsaftener. I Danmark vrimler det med forskellige måder at dyrke sin tro på, og på bare 15 år er antallet af godkendte trossamfund steget kraftigt.
Stigningen sker som følge af en større kristen og muslimsk indvandring, forklarer Lisbet Christoffersen, professor i kirke- og religionsret ved det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og fortsætter:
- Desuden afspejler listen over godkendte trossamfund, at flere kristne trossamfund, der tidligere har hørt under folkekirken, har brudt ud og har dannet egne menigheder.
En anden del af forklaringen skal findes i godkendelsesarbejdet, der siden Grundloven har hørt under en række forskellige ministerier. Før 1998 blev det pågældende ministerium vejledt af den københavnske biskop. Men siden er vejledningen overgået til ’Det rådgivende Udvalg Vedr. Trossamfund’, bestående af eksperter inden for religionsvidenskab, teologi og retsvidenskab. På nuværende tidspunkt hører godkendelsesarbejdet under Kirkeministeriet.
Denne overgang har haft indflydelse på antallet af godkendelser, mener Tim Jensen, lektor ved Religionsstudier ved Syddansk Universitet:
- I takt med at rådet har etableret sig, er processen blevet mere gennemskuelig og forståelig, hvilket har resulteret i, at tendensen har spredt sig i det religiøse landskab.
Godkendelsen bliver opfattet som en blåstempling
Med en godkendelse følger muligheden for at udføre vielser med samme gyldighed som i folkekirken, samt muligheden for en række økonomiske fordele såsom fritagelse for selskabs- og ejendomsskat. Men den symbolske værdi har også en rolle at spille, mener professor dr. phil. i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Margit Warburg, der er medlem af ’Det Rådgivende Udvalg Vedr. Trossamfund’:
- At blive et godkendt trossamfund bliver ofte opfattet som en blåstempling, og det betyder nok noget for dem, at de får godkendt deres menighed.
Stigningen er en styrke
Godkendelserne har ikke alene betydning for trossamfundene, men også for det omkringliggende samfund forklarer lektor i religionsstudier Tim Jensen:
- Jo flere der søger om godkendelse og får den – jo større overblik og kontrol får staten over de danske trossamfund. Ligeledes tjener kravene som rådet stiller til en form for sikring af, at trossamfundenes organisering stemmer nogenlunde overens med samfundet demokratiske principper.
Professor i kirke- og religionsret Lisbet Christoffersen er enig i, at stigningen er en styrke for samfundet. Men hun understreger også, at der er visse alvorlige mangler i forhold til godkendelsesarbejdet:
- Det er en styrke, at vi har religionsfrihed, og det er et positivt tegn, at der er så god kontakt mellem de offentlige institutioner og trossamfundene, at de ligefrem ønsker at lade sig registrere. Men det er på tide at give godkendelsesproceduren øget fokus.
Kritik af godkendelsesproceduren
Hvis et trossamfund ønsker at blive godkendt skal de på eget initiativ indsende en ansøgning til Kirkeministeriet med en redegørelse for blandt andet deres religiøse lære, vedtægter og regnskab. Det er på sin plads at stille nogle krav til trossamfundene – men de er nødt til at have støtte i lovgivningen.
- Som det ser ud nu, reguleres trossamfundenes forhold og vilkår rent administrativt uden om lovgivningsmagten, og det er en alvorlig mangel. Vi skal på demokratisk vis beslutte, hvilke krav staten skal stille og, hvad det betyder at være et godkendt trossamfund, forklarer professor i kirke- og religionsret, Lisbet Christoffersen.
Lektor i religionsstudier Tim Jensen er enig i kritikken, især når det kommer til forvekslingen af symbolværdien af godkendelsen, som ifølge ham kan blive misforstået af nogle trossamfund:
- Nogle søger uden tvivl om godkendelse, primært fordi de vil have vielsesbemyndigelse, og nogle fordi de gerne vil have muligheder for visse skattemæssige fordele. Men mange søger uden tvivl også om godkendelse, fordi de præcis forbinder det med en officiel 'blåstempling', dvs. en accept af at de findes og er fuldgyldige religioner.
Godkendelseskravene skal fornyes
I slipstrømmen på de mange godkendelser nedsatte den tidligere radikale minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen, i 2014 et ’Trossamfundsudvalg’ bestående af en række eksperter. Selv har han lagt op til, at godkendelseskravene enten skal fornyes eller tydeliggøres. Udvalget skal også undersøge, om der kan etableres et øget tilsyn med trossamfundene og om det kan lade sig gøre at fjerne en godkendelse, når den først er tildelt.
- Der er ikke noget der tyder på, at antallet af godkendte trossamfund vil falde, mener professor i kirke- og religionsret, Lisbet Christoffersen, og derfor er det også belejligt, at ’Trossamfundsudvalget’ er blevet nedsat og forhåbentlig kan præsentere nogle lovgyldige løsninger i slutningen af 2016.
Godkendte og anerkendte trossamfund
- •
Før 1969 kunne religiøse samfund opnå status som ’anerkendte’. I dag tæller de anerkendte trossamfund i alt ni religiøse samfund der i blandt Den katolske kirke og Metodistkirken.
- •
Fra 1969-1998 kaldte ministerierne de religiøse samfund, der havde søgt og fået tildelt en godkendelse for ’trossamfund med vielsesbemyndigelse’. Herefter tog ministerierne titlen ’godkendte trossamfund’ i brug.
- •
At være et godkendt trossamfund giver en række rettigheder således, at præster eller anden religiøs autoritet inden for trossamfundet kan opnå tilladelse til at udføre vielser med samme gyldighed som i folkekirken. Godkendelsen giver også mulighed for en række økonomiske fordele - for eksempel fritagelse for selskabs- og ejendomsskat.