Søndagsgudstjenesten i middelalderen var en mere dyster omgang, end den er i dag. Præsten prædikede mere om frygt, og på væggene var der grusomme kalkmalerier af helvede. Det fremgår af andet afsnit af den nye tv-serie '1000 års tro', der sendes på DR K onsdag aften.
Da kirken var den eneste vej til frelse fra helvede og 100 år i skærsilden, kunne præster og biskopper udnytte deres status til at kræve penge op fra folk og holde fast i sin magt, forklarer Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, der er ph.d. i middelalderhistorie på Københavns Universitet.
- Det er en metode til at gøre almindelige mennesker opmærksomme på, at det er vigtigt at gøre det, som kirken siger. På den måde sikrer man sin egen position både ved at få økonomiske gaver, men også ved at få mere magt i forhold til andre instanser, siger Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen. Han minder om, at kirken i middelalderen var den mest effektive kommunikationskanal til folk.
Han understreger, at kirken og befolkningen formentlig troede på, at helvede ventede, hvis ikke man opførte sig som en god kristen. Derfor kan man ikke kun se middelalderens forkyndere af kristendommen som griske bedragere. De så sig selv som dem, der fortalte folk den ubarmhjertige sandhed og beskyttede dem mod det onde.
Sådan blev middelalderens syndere straffet
- •
I Helvede brænder en evig ild, og her sendes syndere hen efter døden som straf for deres synder på jorden. I protestantismen betragtes Helvede ikke som et fysisk sted.
- •
Skærsilden er ikke direkte nævnt i Biblen, men den får plads i middelalderens kirke som et sted, hvor alle døde skal hen for at blive renset for sine synder. Hvor længe man skal være i Skærsilden afhænger af, hvor syndigt et liv, man har levet, men kun Gud ved præcis hvor lang tid der venter hver enkelt i Skærsilden.
- •
Det mest effektive magtmiddel kirken havde i middelalderen var at bandlyse folk; altså sætte dem uden for kirken. De måtte ikke gå til gudstjeneste, tage del i sakramenterne og blive begravet. Det var det værste, man kunne udsætte et menneske for, for det var den lige vej til Helvedet. Udstødelse kunne fx overgå folk, der ikke havde betalt kirkeskat. Det kunne også overgå konger og hele lande.
- •
Noget af det værste man kunne gøre i kirkens øjne var kætteri. Det er når man ikke tror på samme måde, som kirken gør. Det straffes man i værste fald for ved at komme på bålet. Den straf blev så vidt vides ikke givet for kætteri i Danmark, men flere andre steder i Europa.
Vi er stadig bange
Med reformationen og mange års udvikling af kirken og samfundet har kirken i Danmark bevæget sig længere væk fra skræmmescenarierne og har gjort religionen til en privat sag, hvor kampen mellem det gode og det onde foregår i det enkelte menneske. Det forklarer Carsten Selch Jensen, der er lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet.
- For mange i dag er forestillingen om et helvede, en skærsild og den evige fortabelse ikke forenelig med troen på en kærlig Gud, og nogle teologiske retninger mener, at dem der ikke vil have noget med Gud at gøre, så at sige forsvinder frem for at blive udsat for evig pine, siger han.
Marie Vejrup Nielsen der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet er enig med Carsten Selch Jensen i, at det er den generelle samfundsudvikling, der har flyttet kirken.
Men det betyder ikke, at vi ikke er bange længere.
- Når jeg ser på samfundet i dag, er folk stadigvæk bange. Vi går typisk et andet sted hen med vores frygt end til kirken. Og det vi er bange for har ikke så meget med himmel og helvede at gøre. Folk er bange for kødædende bakterier og indvandring og alt muligt andet, forklarer hun.
Carsten Selch Jensen mener, at nogle af de mekanismer der drev os tidligere stadig er der, selvom vores verdensbillede er skiftet ud.
- Den hurtigst voksende religion i dag er nok klima-religionen. Vi skal på en eller anden måde have en dommedagsscenarie, der spiller med og driver os fremad, og det er ikke religion længere. I vesten erstatter vi det så med nogle dommedags-forestillinger om miljøet, forklarer han.
Sådan slap man for straf i middelalderen
- •
Man kunne købe afladsbreve af kirken for et varierende beløb, hvori der stod, at man havde købt sig til kortere tid i Skærsilden. Mod slutningen af middelalderen kunne man få et brev, hvor det var udspecificeret, hvor mange dage man havde købt sig fri for i Skærsilden.
- •
Med sjælsmessen betalte man et pengebeløb for, at der ved alteret i kirken skulle bedes bønner for sin egen og familiens sjæle enten én eller flere gange. Bønnerne blev først afsagt, når man var død, og idéen var, at man så kunne komme hurtigere ud af Skærsilden. Jo flere bønner des bedre. Jo hurtigere kunne de komme ud.
- •
Den bedste metode til at undgå Helvede og minimere tiden i Skærsilden var ved at leve et liv efter Guds ord, komme ofte i kirken og være gavmild ved fx at give almisser til fattige. På den måde kunne man få aflad for evt. synder