For ti år siden sendte angrebet på den satiriske avis Charlie Hebdo chokbølger gennem verden.
To terrorister tiltvang sig adgang til redaktionslokalerne og brugte deres Kalashnikov-geværer til at dræbe 12 mennesker, der prøvede at forhindre dem.
Årsagen var, at avisen havde trykt tegninger af den muslimske profet Muhammed.
Efter angrebet strømmede det ind med støtte.
Hashtagget 'JeSuisCharlie' - der direkte oversat betyder 'Jeg er Charlie' - blev brugt flittigt som et udtryk for støtte til avisen på sociale medier, og verdensledere deltog i en mindemarch på etårsdagen for angrebet - herunder Mette Frederiksen (S), der dengang var justitsminister.
Men på trods af støtten, er der noget, der har ændret sig.
Der er uenighed om, hvorvidt det er okay at afbilde guder og profeter, og den religiøse satire lader til at være tilbageholdende med at afbilde profeten Muhammed, fortæller satireforsker og postdoc ved Københavns Universitet Dennis Meyhoff Brink i P1 Morgen.
- Der er mange, der har tegnet Muhammed på en anden måde, hvor man for eksempel har brugt en Charlie Hebdo-tegning af Muhammed, som del af ens tegning.
Specialudgave i anledning af tiårsdag for angreb
I en specialudgave i anledning af tiårsdagen for angrebet på satireavisen vises der 40 tegninger, der har vundet avisens satirekonkurrence under titlen 'Grin af Gud'.
- Det er nok ikke tilfældigt, at det er en konkurrence, der handler om at gøre grin med Gud og ikke med Muhammed, siger Dennis Meyhoff Brink.
Der er én tegning af profeten Muhammed i den 32-siders lange specialudgave.
Det hænger ifølge Dennis Meyhoff Brink sammen med flere ting.
- Muhammed har ikke den samme status som Jesus. Jesus er Guds søn.
- Muhammed var en helt almindelig mand. Han var købmand, indtil han blev 40, hvor han fik nogle åbenbaringer, da ærkeenglen Gabriel kom til ham og sagde nogle ord, siger han.
En anden årsag er, at det er mere kontroversielt at tegne profeten Muhammed fremfor Jesus, siger Dennis Meyhoff Brink.
- Der er nogle meget, meget grove tegninger af Jesus i den her konkurrence. Charlie Hebdo har aldrig publiceret tilnærmelsesvis lige så grove tegninger af Muhammed.
Satiren er 'hårdt såret, men stadig i live'
I specialudgaven er der også en ny måling om franskmændenes støtte til ytringsfrihed og blasfemi, som meningsmålingsinstituttet IFOP står bag.
Den viser, at 76 procent af de adspurgte støtter ytringsfrihed og satire, hvilket er en stigning på 18 procentpoint, hvis man sammenligner med tiden før angrebet på Charlie Hebdo.
De to brødre, der i dag for ti år siden dræbte 12 mennesker, sagde, at de var udsendt af al-Qaeda i Yemen, og at angrebet var hævn for Charlie Hebdos tegninger af profeten Muhammed.
- De to brødre råbte efterfølgende i gaderne: "Vi har hævnet profeten. Vi har dræbt Charlie". Derved mente de jo nok også satirebladet, siger Dennis Meyhoff Brink.
Men de har ikke dræbt satirebladet - eller satiren for den sags skyld, omend det har været et hårdt slag.
- Satiren er hårdt såret, men stadig i live, siger Dennis Meyhoff Brink.
- Bladet lever i en form for bedste velgående, siger han.
Godt nok foregår livet for avisens ansatte bag nedrullede gardiner. På en redaktion med hemmelig adresse og i bunker-lignende tilstand. De ansatte skal også have livvagter med, når de bevæger sig rundt.
- De må leve et meget specielt liv med stor sikkerhed omkring dem. Men på den anden side, så laver de det, som de brænder for, og det, de tror på.
- Så den religiøse satire findes stadigvæk, siger Dennis Meyhoff Brink.
Hør hele interviewet med satireforsker og postdoc ved Københavns Universitet Dennis Meyhoff Brink i P1 Morgen. Også den tidligere franske ambassadør til Danmark Francois Zimeray var med og fortalte om tiden efter angrebet på Charlie Hebdo, og hvordan det var, da han en måned senere overlevede angrebet på Krudttønden: