Spiseforstyrrelser har plaget både Det Kongelige Teaters kompagni og balletskole de sidste mange år.
Problemerne hos kompagniets dansere blev teaterchef Kasper Holten bekendt med i 2021, da dansernes repræsentant Christian Hammeken rettede henvendelse til Kasper Holten. I en mail udtrykte han bekymring for en tendens, hvor flere af danserne var blevet meget tynde.
I foråret 2020 forsøgte Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade at gøre opmærksom på problemer på balletskolen. Foreningen var forinden blevet opsøgt af en gruppe bekymrede forældre til eleverne og kontaktede derefter balletskolen med et tilbud om samarbejde. Det tilbud blev afvist.
Indtil Politiken sidste måned udgav en artikel om henvendelsen var forløbet om balletskolen imidlertid ukendt for Kasper Holten, der efterfølgende har meldt ud, at Det Kongelige Teater vil iværksætte en advokatundersøgelse.
- Det kan godt være, at jeg har haft en blind vinkel og skulle have spurgt mere aktivt ind til det. Det er jo noget af det, som advokatundersøgelsen skal finde ud af, siger Kasper Holten i Deadline.
Se hele udsendelsen på DRTV.