Venneparret Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen er netop blevet kåret som vindere af dette års 'Alene i vildmarken'.
Det skete i sæsonfinalen, der blev sendt på DR1 torsdag aften.
Først kastede ægteparret Camilla og Martha håndklædet i ringen. Senere gjorde kæresteparret Ann og Bjørn det samme – og dermed var de oprindelige seks makkerpar i programmet barberet ned til ét: Fredericia-kompagnonerne Nicklas og Emil.
Dermed blev det til i alt 32 dage i vildmarken for de to venner, og de havde svært ved at begribe det, da de blev kåret som vindere.
For egentlig troede de, at produktionsholdet kom forbi til et rutinemæssigt lægetjek. Men pludselig fik de stukket en computer i hånden, og på skærmen kørte en videohilsen fra deres familie derhjemme, der kunne fortælle, at de havde vundet.
- Jeg så videoen, men jeg hørte overhovedet ikke, hvad de sagde. Jeg forstod ikke helt, hvad der foregik, husker Emil.
Men efter lidt tid faldt tiøren.
- Da det gik op for mig, at vi havde vundet, brød jeg fuldkommen sammen, tilføjer han.
- Det var helt euforisk. At kunne kigge hinanden i øjnene, give hinanden en krammer og sige "we fucking made it" – det var vigtigt for os, siger Nicklas.
Makkerparret får stadig gåsehud, når de taler om det store øjeblik. Men det er der måske heller ikke så meget at sige til, for det har krævet blod, sved og bræk at nå dertil – og faktisk var det lige før, duoen slet ikke var kommet med i vildmarken.
Men Emil og Nicklas kom altså med, og de tog sejren i overbevisende stil. Men hvad er hemmeligheden bag makkerparrets succes?
Fedekur og leversvigt
Det korte svar er fedt, forberedelse og positiv psykologi.
De har spillet fodbold på eliteplan, og derfra har de disciplin i både mental og fysisk forberedelse.
På det mentale plan gennemgik de alle tænkelige skrækscenarier, som kunne udspille sig i vildmarken, inden de tog afsted.
Og på det fysiske plan begyndte de at fylde sig selv med fedt en måned inden afgang.
For makkerparret vidste, at underernæring ville blive deres helt store udfordring i vildmarken, og derfor satte de sig for at tage på. Men de gabte over mere, end de kunne sluge, og det var nær gået helt galt.
De bællede såkaldte "super shakes"– fedtbomber bestående af blandt andet olivenolie, piskefløde, peanutbutter og smør – i stride strømme.
- Alt den usunde olie, vi overhovedet kunne få ned – det røg ned, siger Nicklas.
Duoen anslår, at de indtog op mod 15.000 kalorier om dagen. Men selvom det måske lyder meget lækkert sådan at kunne slippe lænkerne og spise alle de kalorier, man vil, var det ikke altid lige appetitligt.
- På et tidspunkt gik jeg ud og brækkede mig, mens vi spiste. Nicklas kom løbende efter mig og råbte: "Hold det i dig! Du kan godt!", griner Emil.
Men Emil kunne ikke holde det i sig, så bagefter måtte han indhente det forsømte.
- Jeg satte mig ind og spiste videre. Det var decideret ubehageligt, siger han.
Fedtet satte sig, og på en enkelt måned tog Emil 14 kilo på, mens Nicklas fik 17 kilo mere på sidebenene.
Men mens kiloene raslede ind på kontoen, begyndte kroppene at sige stop.
Under opløbet til 'Alene i vildmarken' skal deltagerne gennemgå flere lægeundersøgelser for at sikre, at det er forsvarligt at sende dem ud i vildmarken.
Men under et af lægetjekkene viste det sig, at Nicklas' krop ikke kunne holde til alt det fedt.
- Mine tal var helt røde. Min lever var ved at stå af, siger Nicklas, der blev sendt akut til ultralydsscanning på hospitalet.
Så han måtte lave en livsstilsmæssig kovending og leve sundt, og sådan fik han akkurat sine levertal tilbage på sporet tids nok til, at han kunne være med i programmet.
Skæbnesvanger bordtenniskamp
Men hvad er det for et vennepar, der er så målrettede, at de opildner hinanden til at kæmpe mod deres egne brækreflekser?
Emil og Nicklas er måske ikke det typiske vennepar, der mødes til en kop kaffe og en sludder for en sladder. De er derimod kæmpe konkurrencemennesker, og de elsker at presse hinanden ud af komfortzonen.
Det hele begyndte, da de var fire år gamle. De gik til fodbold sammen, og som Emil siger:
- Jeg skulle lige vise Nicklas, hvordan man gør.
Senere endte de med at bo på samme villavej, så de fulgtes i skole hver dag. Og hjem igen. Og de fleste andre steder hen.
Således fulgte de også hinanden til Tjekkiet, hvor de var på skiferie sammen, da de var omtrent ti år. Og her opstod en idé, der skulle blive definerende for drengenes fremtid.
De stod og spillede bordtennis, da inspirationen slog ned som et lyn: De skulle cykle jorden rundt – præcis som Nicklas' far havde gjort det tilbage i halvfemserne.
Et eventyr, drengene tit havde hørt historier om, ja faktisk er Nicklas vokset op med at høre beretninger fra faderens rejsedagbog som godnathistorier.
Så var det besluttet – og cirka ti år senere stævnede de ud på deres eget cykeleventyr jorden rundt.
Truet med machete og fængslet i Sydamerika
Drengene var tætte, da de tog afsted. De betragtede nærmere hinanden som brødre end som venner, og de havde altid været der for hinanden. Også når livet gjorde ondt, eksempelvis da de hver især blev skilsmissebørn.
Men cykelturen skulle gøre dem endnu tættere. Og så skulle den komme til at træne dem i positiv psykologi – evner, de nu har brugt til at sejre i 'Alene i vildmarken'.
For Emil og Nicklas tog ja-hatten på og cyklede lige ind i områder, de fleste andre måske ville holde sig fra. Blandt andet landet Brunei, der har sharia-lovgivning og dødsstraf.
- Vi mødte de fedeste mennesker, siger Nicklas.
De fortæller, at det hele handler om at have et positivt mindset. Derfor siger de "hold kæft, vi har det godt" til hinanden – også når tingene spidser til. Og hvis regnen pisser ned, siger de spøgende "i det mindste er det godt vejr".
Men de mødte også modgang på deres rejse. Eksempelvis blev de røvet flere gange, og Nicklas fik sågar sat en machete for halsen.
Og helt galt gik det, da Emil røg i fængsel i Sydamerika. Drengene vil ikke gå i detaljer, men fortæller, at der skete nogle "forfærdelige" og psykisk belastende ting derinde.
- Men der er langt flere positive oplevelser, som virkelig er givende. Verden er fuld af unikke mennesker, der vil dig alt det bedste, siger Nicklas.
Det var også på cykelturen, nærmere betegnet et sted i Patagoniens bjerge, at ideen om at tilmelde sig 'Alene i vildmarken' opstod.
Alt i alt cyklede makkerparret 24.391 kilometer på fire forskellige kontinenter over halvandet år – og de havde fortsat, hvis ikke corona-udbruddet havde sat en kæp i hjulet på dem.
De føler, at turen har tømret dem tættere sammen, og at den har givet dem et nyt perspektiv på tilværelsen. Særligt det at møde mennesker fra fattige og udfordrende vilkår, men som strålede af livsglæde og positivitet, gjorde indtryk på de to kompagnoner.
- Turen har givet os en kæmpe smag for at komme ud at opleve verden. Man vokser så meget som menneske. Vi plejer at sige, at vi har fået en ph.d. i livet, siger Nicklas.
Ville have slået rekorden
Nu har de også en slags ph.d. i vildmarks-overlevelse. I hvert fald kan de kalde sig vindere af dette års 'Alene i vildmarken'.
Men selvom drengene var helt oppe at ringe, da de blev kåret som vindere, har de en mere blandet følelse i dag. For da de kom hjem, opstod en nagende fornemmelse af, at de ikke helt havde opnået det, de ville.
- Vi gik jo ud i vildmarken med det for hovedet, at vi ville slå rekorden, siger Nicklas med henvisning til sidste års program, hvor vinderen Kim Krohn tilbragte 60 dage i vildmarken.
Faktisk havde Emil tidligere på dagen sagt til kameraet, at "hvis vi bliver hentet snart, bliver jeg fandeme irriteret". For makkerparret følte nærmest først lige, at eventyret var begyndt, og de havde forberedt sig på at blive derude længe endnu.
Alle deltagere må nemlig tage ét selvvalgt foto med i vildmarken, og mens de fleste medbringer et familiefoto, traf Emil et utraditionelt valg.
- Jeg tog et billede af et juletræ, fordi vi regnede med, at vi skulle holde jul derude, griner Emil.
Så da de blev hentet på dag 32, var de også en smule ærgerlige. Ikke bare fordi, de dermed mistede muligheden for at slå rekorden, men også fordi de stadig havde mange ideer og projekter, de gerne ville have ført ud i livet derude.
Selvom den "tidlige" hjemtur efterlod dem med en halvbitter smag i munden, er det ikke noget, de vil spilde energi på at tænke over, og som Nicklas siger:
- Vi er kæmpe-kæmpe taknemmelige for den her oplevelse.
Men hvordan var det mon gået, hvis de havde fået lov til at blive længere? Ville de have slået rekorden? Selv er de ikke i tvivl.
- Det er 100 procent sikkert, at vi havde klaret den, siger Nicklas.
En kamp mod sig selv
Men selvom makkerparret i det store hele er overbeviste om, at de kunne have klaret den i langt længere tid, var der også tidspunkter, hvor nettet strammedes om dem.
- Det er mere brutalt at være derude, end hvad det ligner derhjemme i stuerne. Det er en rejse ind i sig selv og en kamp mod ens tanker. Og er man ikke stærk nok til at overvinde dem, er det slut, siger Nicklas.
Vinderparret fortæller, at de var mest udfordrede, når de skulle i seng om aftenen.
- Når man skulle sove, var der et savn hjemtil. Men det var ikke så meget personerne, man savnede, det var mere den mad, de kunne lave til én, griner Emil, der smed 15 kilo i vildmarken, mens Nicklas tabte sig hele 20 kilo.
Men selv når de var pressede, overvejede de aldrig at give op.
- Vi skulle rives ud, hvis vi overhovedet skulle hjem. Konkurrence betyder alt for os. Vi kan presse os selv, til vi ligger og brækker os ud over det hele, siger Nicklas.
Men det handler heller ikke kun om konkurrence. Foruden sejren føler makkerparret, at de har fået vigtige livslektioner med hjem i rygsækken.
Nicklas er blevet bedre til at træde to skridt tilbage og mærke efter, hvad der gør ham selv glad. Og så til at fortælle sin familie og venner, at han elsker dem.
- Det lyder måske mainstream at sige, men det er blevet endnu tydeligere for mig, at det er ufattelig vigtigt, siger Nicklas.
Den største lektion, Emil tager med hjem fra vildmarken, er at være til stede i nuet.
- For mig er det vigtigt at være lige her, lige nu. Ikke at tænke for meget over fortiden, for den har gjort mig til den, jeg er i dag. Men i højere grad at leve lige nu og så træffe nogle valg, der kan påvirke fremtiden. At knokle for det, der er inden for rækkevidde, siger han.
Vil cykle jorden rundt på tv
Emil og Nicklas har allerede et nyt mål i sigtekornet, som de vil knokle for. Faktisk fortæller de, at 'Alene i vildmarken'-deltagelsen fra starten var et led i en større iværksætter-strategi for makkerparret.
- Der er en strategi for alt det, vi laver nu. Der er en gulerod for enden, som vi arbejder mod, siger Nicklas.
Og den gulerod er, at Emil og Nicklas gerne vil have deres eget tv-program, hvor de cykler rundt i verden, uddyber de.
- Vi vil gerne cykle jorden tynd endnu en gang og sprede positiv energi og livsindsigt, siger Nicklas.
Så måske er det ikke sidste gang, vi har set de to 'Alene i vildmarken'-vindere udbryde "hold kæft, vi har det godt", selv når tingene ser sorte ud. Eller set dem rose vejret til skyerne, når det siler ned.
For de har ikke tænkt sig at stoppe deres eventyrlystne livsstil lige foreløbig. Heller ikke selvom de fleste af deres venner er i gang med videregående uddannelser og et liv på den mere slagne vej.
For de mener, at man skal gøre det, der gør én selv glad – uanset af hvad omverdenen måtte mene om det.
- Hvis det er at tage en bestemt uddannelse, så er det pisse fedt. Hvis det er at blive professionel fodboldspiller eller få et fjernsynsprogram, så gør det. Vores mål skiller sig ud fra mange andres, men vi tør føre dem ud i livet – koste hvad det vil, siger Nicklas og fortsætter.
- På et tidspunkt er løbet kørt. Og så skulle man gerne stå på bjergtoppen og se tilbage på et liv, hvor man ikke kan lade være med at smile, fordi man har levet hvert øjeblik.