(Foto: © Andreas Bro, DR)

Stine stoppede afbrænding af dyrebar uld - og fik en iværksætter-succes ud af det

Det kan bare ikke passe, tænkte modedesigner Stine Sandermann efter besøg hos fåreavler.

Stine Sandermann står midt i stalden med en flok får på Dybegaarden, som er et lille økologisk landbrug, ikke langt fra Herning.

De er skræmte over den fremmede i stalden og har klumpet sig sammen i et hjørne.

Undtagen fåret Pernille. Hun er anderledes og søger Stines opmærksomhed.

Stine Sandermann står lidt og snakker med hende samtidig med, at hun klør hende på ryggen og undersøger hende.

Stine er tøjdesigner og er forbi for at besøge en af sine tætte samarbejdspartnere, der leverer uld til de striktrøjer og kjoler, som hun selv designer og producerer i sin systue i Ikast.

Hun har nemlig fundet ud af, at spildulden fra får, som ellers ville være blevet brændt, sagtens kan bruges til tøjproduktion.

'Det gjorde et eller andet ved mig'

Som det er i dag, bruges uld fra slagtefår sjældent. Tøjindustrien bruger mest uld fra får, der er avlet for deres fine uld, såsom sorten merino.

Det hele startede en dag, Stine Sandermann tog med sin mor ud til en gård, hvor moren hentede uld direkte fra landmanden.

- I 2012 var jeg med min mor ude og hente råuld ved en fåreavler ved Skive, fordi min mor havde en fase, hvor hun godt kunne lide at hente uld selv og sidde hjemme i stuen ved sin trærokke og spinde garn. Jeg synes, det var håbløst gammeldags, fortæller Stine Sandermann.

- Da vi kørte hjem derude fra, spurgte jeg, hvad der skete med al den uld, vi ikke tog med, og der var mange sække. Hun fortalte mig, at det meste blev brændt af. Det kunne jeg bare mærke, det gjorde et eller andet ved mig. Jeg tænkte: "Det kan bare ikke passe."

Noget af det mest bæredygtige

Stine Sandermann læste fashion design på VIA Design i Herning, og i 2014 lavede hun sit bachelorprojekt om uld fra danske slagtefår for at bevise, at den kunne bruges til tøjproduktion.

Hun fandt også ud af, at det ikke kun var et lokalt fænomen, men at det foregik i flere andre lande. Ulden blev i mange tilfælde ikke brugt til noget.

- Når det sources på den rigtige måde, så er uld noget af det mest miljømæssigt bæredygtige, du kan bruge, fordi det er nedbrydeligt. Og fordi det selvfølgelig er en vedvarende kilde, så længe du har får. Og det holder i så mange år, hvis du passer rigtigt godt på det. Førhen der havde man jo uldtrøjer i 10, 20, 30 år. Jeg håber, at vi er på vej tilbage til den indstilling til tøj.

  • Stine Sandermann tager ofte udgangspunkt i naturen, når hun skaber nye kollektioner. Hun arbejder under navnet Sandermann og prøver at få designet til at fungere med lige præcis det materiale, hun har valgt. Efter hun havde færdiggjort sit bachelorprojekt i 2014, tog hun til England og tog en master i Sustainable Textile Design. - Jeg tog til England, fordi jeg havde lavet det bachelorprojekt om brug af uld fra slagtefår. Det havde givet mig rigtig meget indsigt i modebranchen generelt, og i hvilke miljømæssige udfordringer vi står overfor. Allerede der vidste jeg, at jeg ville være iværksætter. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    1 / 11
  • Stine Sandermann undersøger noget garn i sin systue. Den uld, hun bruger, henter hun selv fra forskellige gårde i Danmark. Derefter bliver det kørt til et spinderi på Fyn, hvor det bliver spundet til garn, som hun i sidste ende strikker tøj af. Hvis ulden er meget grov, eller hvis der er brug for finere strik ved halsen, blander hun lidt finere uld i. Men kun hvis den kan fås i Danmark. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    2 / 11
  • En af de uldtyper, der bliver brugt rigtig meget i modebranchen, er uld fra merinofår. Der findes merinofår i Danmark, men nogle af de helt store produktionslande er blandt andre Australien og New Zealand. Det mener Stine Sandermann er problematisk. - Der er rigtig mange problemer med det. Transport for eksempel. De har også store fåreflokke, og det er så industrielt betonet, at det enkelte dyr ikke nødvendigvis bliver behandlet særlig godt. På billedet er det fårene fra Dybegaarden. De blev klippet i starten af januar. Det er vigtigt, at klipperen ikke smider ulden på jorden, så den bliver beskidt. Det er meget svært at få det rent, hvis der først er viklet græs, jord eller halm i ulden (Foto: © Andreas Bro, DR)
    3 / 11
  • Råuld, der kommer direkte fra fåret, er meget fedtet. Den er fyldt med lanolin, der er et fedtstof, som hjælper fåret med at holde varmen og holde vandet ude af pelsen. Lanolin bruges i mange forskellige ting, blandt andet i sæbe og cremer. Uld har mange egenskaber, der gør det ideelt til tøj. Det kan optage store mængder vand, og når det er blevet vådt, varmer det stadigvæk. Samtidig kan en uldtrøje bruges i meget længere tid, før den begynder at lugte af sved. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    4 / 11
  • Stine Sandermann står sammen med fåret Pernille og fåreavlerens datter, Lærke. Stine Sandermann tager altid selv ud og henter ulden. Så er hun også sikker på, at fårene ikke lider overlast. Det er en vigtig pointe for hende, at dyrene har det godt på de gårde, hun samarbejder med. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    5 / 11
  • Stine Sandermann kigger på ulden fra i år sammen med fåreavler Sirid Kaatmann. Når ulden bliver fragtet videre til spinderiet, skal den bearbejdes meget, før det bliver til garn. Der bliver brugt meget vand, når man arbejder med uld, men spinderiet, som Stine Sandermann har fundet, bruger miljøvenlige sæber og olier. De bestræber sig også på at genbruge så meget vand fra produktionen som muligt. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    6 / 11
  • Stine Sandermann fortæller, at hun ikke har særligt meget spild, når hun producerer sit tøj. Hun arbejder med teknikken "Fully Fashion-strik", som betyder, at hun strikker stofdelene i den form, de skal have. Efterfølgende bliver delene syet sammen. Det gør, at der næsten ingen garn er i overskud. I industrien foregår tøjproduktionen tit ved en proces, der hedder "Cut and Sew". - Du strikker nogle paneler, og så klipper du delene ud. Og så bliver det syet sammen bagefter. Det er mere effektivt, og det går hurtigere, men så har du til gengæld også store mængder spild. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    7 / 11
  • Al det tøj, Stine Sandermann producerer, er håndlavet på to strikkemaskiner. Den ene har hun arvet af sin farmor. Maskinerne er fuldstændig manuelle og virker kun ved håndkraft. Det tøj, du kan købe ved Sandermann, er ”made to order”. Det betyder, at det stykke tøj, du køber, først bliver produceret, når det er betalt. På den måde bliver der ikke skabt overproduktion eller spild. Stine Sandermann producerer selv alle stykker tøj. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    8 / 11
  • Strikkemaskinen fungerer på den måde, at du sætter garnet på de mange masker/kroge, der er på maskinen, og så kører du håndtaget frem og tilbage, og så bliver garnet strikket sammen til et stykke tøj. Når Stine Sandermann har færdiggjort en sweater (det tager cirka en dag), og den skal farves, så bruger hun en teknik, der er skånsom for miljøet. - Når vi farver tøjet, så bruger vi en teknik der hedder "Exhaust Dye", som betyder, at al farvestoffet bliver optaget i ulden, og det vand du hælder ud, faktisk bare har en lille smule eddike i. Så det vand er rent. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    9 / 11
  • Normalt når man arbejder med tøj, laver man sit design og finder så noget stof, der passer til det udtryk, man gerne vil have. Stine Sandermann starter med materialet og lader dét bestemme hvilket tøj, der kan komme ud af det. Hun fortæller, at det er den ramme, som hjælper hende til at udfordre sin kreativitet, når hun udvikler nye designs. - Det er lidt en omvendt måde at arbejde med design på. Jeg skal bevæge mig inden for materialet, og så skal jeg prøve at se, om jeg kan få det til at se ud, som jeg gerne vil have det til. Jeg har valgt at rammen skal være uld. Det er det, der gør mig speciel. Der er ikke andre i den danske modebranche, der gør det her med dansk spilduld. Det synes jeg, er det, jeg kan slå ned på, og er det, jeg skal udforske. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    10 / 11
  • Nogle af de nyeste stykker tøj har lige været på en modemesse i Berlin, hvor den her trøje blandt andet blev vist frem. De bølgede flæser på trøjen er inspireret af en ravkæde, som blandt andet har været et vigtigt element i den nye tøjkollektion. (Foto: © Andreas Bro, DR)
    11 / 11