Ikke en eneste spiller i mandlig dansk topfodbold er sprunget ud som bøsse. Nogensinde.
For ’bøsse’ er nemlig noget, man er, hvis man taber bolden, misser målet eller laver en svag aflevering, lyder det fra direktør for Spillerforeningen Mads Øland.
Det lærer fodbolddrengene fra de er helt små, når træneren råber fra sidelinjen, fordi han er utilfreds med en præstation.
Dermed bliver små fodboldspillere oplært i at udtrykke sig homofobisk, og så fortsætter det op gennem systemet til old boys-holdene, siger Mads Øland i P1-programmet 'Den første bøsse på banen'.
- Det er desværre noget, som bliver indlært i klubberne. Det er helt almindeligt at stå og råbe ”bøsserøv” og ”svans” til en dårlig præstation for ungdomshold. Det gør, at man desværre lærer at være homofob og udtrykke sig homofobisk.
Programmet har sat sig for at finde ud af, hvordan det kan være, at andelen af homoseksuelle mænd i topfodbold slet ikke matcher den andel, der er i befolkningen generelt.
Omklædningsrum som "high school på steroider"
I engelsk topfodbold er kun to spillere sprunget ud af skabet. Den ene var Justin Fashanu, som endte med at begå selvmord i 1998 efter et ulykkeligt forløb, der endte med anklager om overgreb.
Den anden er den 30-årige amerikanske fodboldspiller Robbie Rogers, der sprang ud i februar 2013 efter at have forladt den engelske topklub Leeds, og som samtidig meddelte, at han helt ville stoppe som professionel spiller.
Han fortalte dengang, blandt andet til avisen The Guardian, hvordan det var at elske fodbold over alt andet på jorden og samtidig vide, at det var en verden, hvor det var umuligt at være bøsse. Og jo mere succes han fik som fodboldspiller, jo mere umuligt følte han, det blev at springe ud.
- I fodbold er er det umuligt at springe ud, fordi ingen har gjort det. Ingen. Det er sindssygt og trist. Jeg tænkte: ”Hvorfor stopper jeg ikke bare og tager mig af det her og min familie og bliver glad?”, fortalte han til The Guardian.
Han beskrev stemningen i omklædningsrummet som ”high school på steroider”, og han erkendte, at han aldrig ville have turdet at springe ud, mens han stadig spillede for Leeds – eller nogen klub. For når fansene råbte homofobiske eder efter ham, var det jo bare en del af jargonen. Når han først var sprunget ud, ville de jo vide, at han var bøsse. Og hvordan skulle han så forsvare sig?
Robbie Rogers fortrød dog sin beslutning om at lade sig pensionere, fordi han følte sig som en kujon, som forspildte en chance for at være et forbillede for andre unge, der tumlede med drømme og angst.
Homofobi er tilladt i dag
Men selv om der har været andre topatleter i amerikansk sport, der er sprunget ud efter Rogers, så udebliver historierne om bøsser på fodboldbanen.
I en grad, så formanden for det engelske spillerforbund (FA), Greg Clarke, har været ude at sige, at der er noget galt i engelsk topfodbold og at der er ”seriøse problemer” med at inkludere LGBT-spillere.
I Danmark, som ellers er kendt for høj tolerance over for homoseksuelle, er billedet endnu mere grelt. Her er ingen stået frem overhovedet.
En kampagne igangsat af Spillerforeningen, Divisionsforeningen og DBU skal dog sætte gang i en øget bevidsthed om, at den homofobi, der trives så godt, går ud over spillerne.
- Vi er nødt til at erkende, at vi har et problem. Vi har et specifikt, stort problem. Vi har en lomme af anerkendt homofobi - det er tilladt at være homofob i vores lille miljø, og det er ikke noget, der er blevet påtalt, siger Mads Øland.
Kritikere af kampagnen har indvendt, at det må være tegn på, at der ikke er noget problem, hvis der ikke er nogen, der står frem. Men det syn deler Mads Øland ikke.
- Dansk fodbold ville have enorm glæde af at komme den her homofobi til livs. Vi ville få flere medlemmer - og flere glade medlemmer, tilføjer han.
Slagsange skal ændres
Kampagnen "Fodbold for alle" blev skudt i gang i foråret, blandet andet med tidligere FCK-spiller Mathias Zanka Jørgensen som ambassadør. Målet er, at det skal være trygt at springe ud som homoseksuel, også i fodboldverdenen.
Og måske er der lige så stille ved at ske en ændring. Mads Øland kan i hvert fald mærke, at han på ledelsesgangen i Spillerforeningen ikke møder homofobiske skældsord, som han gjorde før.
Det skyldes, at både Spillerforeningen, Divisionsforeningen og DBU står bag, og så er det samtlige ledere, der bakker op om det.
Og også blandt fansene regner han med, at der vil ske en ændring.
- De fangrupperinger, vi har været i kontakt med, er med på at ændre på nogle af deres slagsange. Jeg tror egentlig, at de er med på at give det en anden tvist. Man kan sagtens sige det, man gerne vil mod en anden fangruppe eller hold uden at være homofobisk, siger Mads Øland.
Homofobi skal indrapporteres
Men der, hvor det store slag først bør slås, er i breddeklubberne, i ungdomsfodbold, mener Mads Øland.
Det er dér man lærer drengene, at det er i orden at bruge homofobiske skældsord, når frustrationerne skal ud.
- Det er helt grotesk. Man lærer simpelthen unge, ved den måde man taler på som voksen, at være homofobiske. Og det tror jeg egentlig, at alle kan se, er et problem og at det skal stoppes. Jeg tror, at mange vil have modet til at påtale det, når det foregår.
Som led i spillernes kampagne mod homofobi vil der blive spillet med regnbuefarvet armbind og snørebånd under Copenhagen Pride, som løber af stablen denne uge.
Og så er det også meningen, at der skal laves en app, så man kan rapportere, når man møder homofobi på sidelinjen.
Imens venter vi stadig på at se den første bøsse i dansk fodbold, som så vil kunne være med til at bane vejen for andre.
- Det ville være meget ønskværdigt, hvis der var nogen homoseksuelle spillere, der ville stå frem og tale om deres seksualitet og det at være i sporten. Gerne så hurtigt som muligt, siger Mads Øland.
- Men det bliver deres valg. Og det har omkostninger, at være den første, indrømmer han.
https://www.qzzr.com/c/poll/dFk0bqki2Z8Y6vzIdMnakkcS-qj