Den er inspireret af de oppustelige plastdyr- og bogstaver, man typisk ser i amerikanske film til børnefødselsdage og til babyshowers: Den over en meter høje kanin i rustfrit stål fra 1986, der onsdag aften blev solgt på auktionshuset Christie´s i New York.
Den gik for en pris på 91,1 million dollars, svarende til mere end 600 millioner danske kroner.
Salget har sat rekord som det dyreste kunstværk, der nogensinde er solgt på en auktion, mens kunstneren bag stadig er i live. Og Jeff Koons er her dagen derpå på alles læber. Igen.
Det er nemlig langt fra første gang den amerikanske pop-art-kunstner skaber overskrifter: Faktisk er det noget af det, han er allerbedst til, fortæller kunstanmelder og holdkaptajn i kunstquizzen på DR2, Trine Ross:
-Han er meget dygtig til at positionere sig selv. Han er en af de kunstnere, man rent faktisk ved, hvordan ser ud. Blandt andet fordi han sammen med sin tidligere kone, en italiensk pornoskuespillerinde, lavede en kunstserie, hvor de kombinerede deres fagområder: De to har pornosex for åben skærm og kalder det kunst.
En støvsuger bliver en kunstgenstand
Jeff Koons har alle dage været en kunstner, der deler kunstanmelderne i to: Dem, der elsker ham, og dem, der hader ham.
Han gør sin entré på kunstscenen i New York i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne, hvor han arbejder videre med nogle af de elementer, den brede amerikanske befolkning tidligere årtier forinden har mødt hos pop-art-kunstnere som Andy Warhol og Roy Lichtenstein.
Ligesom sine forgængere inden for genren finder han sin inspiration i ting og motiver fra den lavere kulturelle klasse, som for eksempel basketball’en og støvsugeren, som han udstiller i fine montrer, som var de en kunstgenstand, forklarer Trine Ross:
- Man bliver præsenteret for støvsugeren i montren, som om det er noget, man virkelig skal lægge mærke til – formen og farverne. Havde den stået på gulvet, havde man jo bare troet, det var en støvsuger, som rengøringshjælpen havde glemt at tage med sig.
Og det er i den grad dét, han mestrer: at ophøje noget almindeligt og banalt, og give det nyt liv, uddyber Trine Ross:
- De bedste af hans værker har en humor indbygget og samtidig også nogle gange en diskrepans. Tag for eksempel Rabbit. På en måde er den sød og uskyldig, men fordi den er så stor og samtidig spejlblank bliver den virkelig uhyggelig. Den slags spænding er meget sjov, når man ikke kan blive enig med sig selv om, hvad man mener om kunsten.
Provokunstner, der skiller vandene
Netop Jeff Koons' forkærlighed for kunsten i det helt almindelige, er også grunden til at kunstanmelderne er uenige om, hvad han egentlig kan. Mens nogle kunstkritikere synes, han er for banal, tiltaler den legende attitude andre, især de unge og rige i 80'ernes New York, der kan spejle sig i den:
- Kunst er altid imageskabende for dem, der køber det. Hvis du køber en Picasso bliver dit image, at du har rigtigt god smag og rigtig mange penge. Køber du Jeff Koons har du rigtig mange penge, men du er også en, der tør noget – du er en ener, fortæller Trine Ross.
I dag opfattes hans kunst som mindre forargende, men stadig kontroversiel og anderledes. Siden successen i 80'erne har Jeff Koons formået at holde hypen omkring hans person og ikke mindst hans kunst kørende – i så høj grad, at han altså i aftes slog alle rekorder og solgte sit gennembrudsværk, Rabbit, til en svimlende pris på 600 millioner kroner.
De 3 mest vanvittige værker, ifølge kunstanmelder Trine Ross:
1. Made In Heaven (1990-1991)
Serien Made In Heaven blev til med hjælp fra Jeff Koons tidligere kone, den italienske pornomodel Ilona Staller.
Den består blandt andet af figurer i marmor og glas med titler som Blowjob, Ilona on top og Jeff Eating Ilona, men mest kendt er nok billedserien, hvor Ilona og Jeff har sex.
Filmen var i den grad kontroversiel, men den skabte også en kunstfaglig debat, fortæller Trine Ross:
- Han tager pornoen, og sætter den ind i et lyserødt univers. I første omgang gav det folk et chok, fordi det var meget eksplicit pornografisk. Og selv om man måske var vant til at se specielt nøgne kvinder i kunsten, er man ikke vant til analt samleje på åben skærm. Folk blev både forargede, men det skabte også en kunstfaglig diskussion: er der noget her, eller er det ren chok-effekt?
2. Michael Jackson & Bubbles (Banality, 1988)
Porcelænsfiguren af Michael Jackson og hans abe Bubbles fra kunst-serien Banaliter.
- Det var langt tid før, der var rygter om Michael Jackson, men den her figur er virkelig mærkelig. Fordi det er porcelæn, står det ikke så skarpt, som hvis det for eksempel var en mannequin- eller voksfigur. Den er creepy på en mærkelig måde. Det ligner sådan en lille, billig, kitschet nips-ting, man kan have stående i vinduet, men den er jo i nærmest legeme-størrelse. Den er bare for meget, simpethen – den er vild, fortæller Trine Ross om værket.
3. Balloon Dog (Celebrations, 1993)
Balloon Dog er en serie på fem hunde i rustfrit stål i fem forskellige farver fra serien Celebrations. Ballonhundene er blevet Jeff Koons signatur, og de må derfor med på listen, fortæller Trine Ross:
- Fordi han tager noget genkendeligt og drejer det, så det pludseligt bliver helt uhyggeligt. Man får fornemmelsen af, at hverdagsting kan ændre sig og blive helt spooky. Det rammer en.