Anton Hjejle har tidligere holdt sig tilbage fra at fortælle for meget om sit privatliv, når han taler med journalister.
Han har nødig villet afsløre, at han er homoseksuel. Heller ikke, selvom han har været ude af skabet i omkring 15 år og med egne ord lever et liv, hvor han kan gøre alt, han vil.
Frygten for at blive defineret har holdt ham tilbage fra at stå frem offentligt.
Altså indtil nu.
Den 19. august har forestillingen 'Pride' nemlig premiere på Det Kongelige Teater.
Her går 29-årige Anton Hjejle på scenen med sin egen historie. Også den del af historien, der handler om at vokse op og finde sig selv som homoseksuelt menneske i en heteroseksuel verden.
- Jeg synes, det er så vigtigt, at Det Kongelige Teater, der er den største teaterinstitution i Danmark, fortæller den her historie, fortæller Anton Hjejle, da jeg møder ham under de sidste hektiske prøvedage, en uge inden forestillingens premiere.
- Som det ser ud lige nu, er forestillingen løst bygget op om et queerliv – lige fra man begynder at opdage, at noget er lidt anderledes indeni, og helt ind i alderdommen, hvor man kan se tilbage på, hvad man har haft for et liv, og hvad man har opnået.
'Pride' er skabt af den tyske dramatiker og instruktør Falk Richter i samarbejde med de medvirkende og "berører de personlige erfaringer, der knytter sig til at være LGBTIQ+-person i dag".
Da Det Kongelige Teater annoncerede, at man ville lave forestillingen, opfordrede man samtidig alle, der havde en tilknytning til queermiljøet, til at søge.
Det gjorde Anton Hjejle sammen med hundredvis af andre. Han klarede sig igennem nåleøjet og endte som én af de i alt syv performere, der kommer til at stå på scenen fra og med den 19. august.
For at fortælle sin historie.
- Som skuespiller lever man jo af at lægge krop og følelser til andre menneskers fortællinger, så jeg synes, det er en enormt spændende opgave og udfordring at skulle gå ind i det med min egen historie.
Har frygtet omverdenens reaktion
Og det viser sig hurtigt, at Anton Hjejles egen historie indeholder mange facetter.
For selvom hans private udspring for omkring 15 år siden er foregået gnidningsfrit, så har han alligevel frygtet for de eventuelle karrierekonsekvenser ved at stå frem offentligt.
- Jeg har været nervøs for at blive defineret som noget. For vil det så betyde, at der er nogle roller, jeg ikke kan spille? Eller vil det betyde, at der er nogle mennesker, som ikke vil hyre mig? Det har været en frygt, tror jeg.
- Ville folk så tænke: "Nå, der er ham der bøsseskuespilleren! Han er da også bare en idiot, fordi han sagde højt, at han var gay." Skal man så igennem det, når man står på scenen og spiller for dem, der tænker den tanke? Skal de så lige bruge fem minutter på at forstå, at jeg måske spiller en karakter, der har en anden seksualitet end min egen private, før de kan sætte sig tilbage og nyde forestillingen?
Siden Anton Hjejle blev uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2018, har han derfor holdt kortene tæt til kroppen, når det gælder hans privatliv.
- For et par år siden fik jeg et spørgsmål fra en journalist om, hvem jeg var kæreste med, og dér var jeg virkelig nervøs for, at jeg ville komme til at sige noget med "han" og ligesom afsløre, at jeg var til fyre.
Frygten kommer dog ikke kun indefra, men er også blevet plantet i Anton Hjejle af omverdenen:
- Jeg lavede tv-serien 'Liberty' for nogle år siden, hvor en kollega sagde, at det var super cool, at jeg var til mænd, men at det bare ikke skulle være historien i forbindelse med tv-serien. Og så tænkte jeg: "Nå nej, det er måske rigtig nok."
'Hvis jeg ikke kan springe ud offentligt, hvem fanden kan så?'
Det er anderledes nu. Nu er anledningen der. Og modet.
Anton Hjejle tager et sug af sin cigaret – giver sig selv et par sekunders pause – inden han svarer mig på, hvad det er, der har ændret sig, siden han nu fortæller så åbent om sig selv.
- Jeg er så fucking privilegeret. Jeg har et liv, hvor jeg kan gøre alt, hvad jeg vil. Jeg har en kæreste, som jeg er megaglad for. Hvis jeg ikke kan springe ud offentligt, hvem fanden kan så? Nu er der så en anledning, hvor jeg kan tale om arbejde, men hvor det andet også er aktuelt at bringe på banen.
- Jeg har været færdiguddannet skuespiller i tre år og har gjort mig erfaringer og spillet alt muligt forskelligt. Så nu har jeg det lidt sådan, at hvis det skal komme an på seksualitet i forhold til arbejde, så fuck jer. Det synes jeg er noget pis. Lad os komme videre derfra.
Anton Hjejle understreger i samme åndedrag, at han egentlig ikke har brug for et "stort, offentligt udspring", for:
- Det skete ligesom for snart 15 år siden. Det er ikke noget nyt, det er ikke en sensation. Jeg kommer jo bare gående på gaden som mig. Og nogle gange med min kæreste i hånden. Det er bare sådan et: "Hej, jeg er her! Men jeg har været her hele tiden."
Fortællingen skal laves om
Det handler med andre ord om at tage den plads, man har brug for. For på den måde kan man måske være med til at skabe plads til andre.
- Jeg ser ikke mig selv som én, man nødvendigvis kan se op til, men det jeg laver, det at være skuespiller, det er der mange, der har en idé om, hvad er. Det er et fag, som de fleste benytter sig af dagligt, når de ser film, teater eller tv.
- Så jeg tror, at man kan være med til at række en hånd ud til nogen, der har brug for det, ved at tale om, hvem man er, når man er en offentlig person.
Den hånd ville Anton Hjejle gerne selv have haft, da han sprang ud.
For selvom udspringet dengang gik gnidningsfrit, havde han både været bange og haft det dårligt i tiden op til, fortæller han.
- Det er jo kun noget, der kommer udefra, der skaber, at det er noget, man er bange eller nervøs for. Den fortælling skal jo bare laves om, så man ikke vokser op og er bange for, om man er homoseksuel.
- Og til dem, der måtte synes, det er for meget: Get used to it!
'Pride' spiller på Det Kongelige Teater fra den 19. august til den 25. september.