Det er ikke kun musik og fest, der er i fokus på årets Roskilde Festival. Et kæmpe kunstværk af en vagina - eller måske mere korrekt en vulva - der fylder en hel væg på Gloria-scenens facade, er blevet genstand for stor ballade.
Her har kunstneren bag maleriet, svenske Carolina Falkholt, nemlig skrevet en tekst, hvor hun beskriver en voldsom hændelse, hun selv oplevede, da hun var 17 år og på Roskilde Festival.
Her blev hun drugged (påtvunget stoffer) af fem mænd, som prøvede at voldtage hende i hendes telt. Til dr.dk fortæller Carolina Falkholt, at hun først slap fri, da hun vågnede op midt i det hele og slog og kæmpede sig ud af teltet og løb væk uden tøj på.
Carolina Falkholt beskriver med ord i sit værk, hvordan hun efterfølgende blev slutshamet og kaldt for "dum, fucking luder" og "klam og ulækker" og ender sin tekst med: "Dø voldtægtsforbrydere - bare fucking dø".
Teksten var dog for meget for Roskilde Festival, som mente, det kunne 'trigge', at forbipasserende kunne få det dårligt, hvis de selv har haft oplevelser med voldtægt.
Derfor prøvede festivalen først at få Carolina Falkholt til at stoppe med at skrive på kunstværket - og efterfølgende male budskabet over, hvilket kunstneren nægtede og forlod Roskilde Festival.
Løsningen fra festivalens side blev så at hænge et gardin op ved værket. På et skilt ved kunstværket står der:
Det er et stærkt værk med et voldsomt vidnesbyrd, som vi anerkender, er vigtigt at bringe. Alligevel har vi valgt at tildække det.
Tildækningen fjernes dog klokken 11-11:30 og klokken 17-17:30.
Værket og vidnesbyrdet har dog ikke været dækket siden onsdag eftermiddag.
Men det var ikke okay at dække kunstværket, mente folketingspolitiker Rosa Lund fra Enhedslisten, som var gæst på Roskilde Festival med nogle veninder.
Derfor tog hun sagen i egen hånd og rev det tæppe væk, som Roskilde Festival havde fået sat op.
- Jeg var på Roskilde Festival med nogle veninder og bliver gjort opmærksom på det her værk og syntes, det lød vildt stærkt og modigt, at hun stod frem med sin fortælling for at starte en samtale og forebygge voldtægter, siger Rosa Lund.
- Jeg fandt så også ud af, at Roskilde festival havde besluttet at censurere værket med et tæppe og kunne se, at de her gardiner hang der, som skulle trækkes for. Og så blev jeg bare skidesur og tænkte, at jeg ville hive det ned - og det gjorde jeg så, siger hun.
Se Rosa Lund rive tæppet ned på Roskilde Festival i denne Instagram-video:
Hvorfor blev du sur?
- Jeg blev rigtig sur og ked af det på kunstnerens vegne. Når voldtægtsofre står frem og fortæller om deres historie, bliver de udsat for så meget victim blaming og had. Det kræver ret meget mod - desværre - at fortælle voldtægtshistorier, og jeg tror, mange kan se sig selv i de her ord og den slutshaming, hun beskriver i værket. Jeg synes faktisk, det er respektløst, at man censurerer den her fortælling, som må have krævet så meget af hende.
Kunne du som folketingspolitiker ikke have taget en dialog med Roskilde Festivals kurator i stedet for selv at tage affære og rive tæppet ned?
- Ja, det kunne jeg måske godt have gjort, men jeg ville sikre mig, at værket kunne blive vist på den korte tid, Roskilde Festival varer, samt vise retfærdighed overfor kunstneren, så jeg fortryder intet, siger hun og fortsætter:
- Noget af det, jeg er mest stolt over i min karriere, er samtykkeloven, som var starten på en kulturforandring. Der tænker jeg, at det her værk kunne være en del af den kulturforandring, hvor vi netop taler om, at vi ikke slutshamer nogen.
Ifølge Roskilde Festival kunne værket 'trigge' noget i festivalgæsterne, hvilket var årsagen til, at det skulle gemmes bag et gardin. Hvad siger du til det?
- Jeg forstår godt, at de vil sikre sig, at ofre ikke bliver retraumatiserede, men jeg synes, det er misforstået. De tænker, at de vil beskytte nogle mennesker, men de er endt med det præcis modsatte. Jeg vil række ud til Roskilde Festival på mandag og tale med dem om, hvad man kan gøre for at forebygge endnu mere, siger Rosa Lund.
'Det var super traumatiserende at blive censureret'
Den svenske kunstner Carolina Falkholt forlod Roskilde Festival i sidste uge, efter hun blev bedt om at male skriften over i kunstværket. På sidelinjen har hun dog fulgt med i balladen og har med tilfredshed set, hvordan den danske folketingspolitiker Rosa Lund rev tæppet væk.
- Jeg synes, det er en fantastisk aktivistisk handling, og det gjorde mig virkelig glad, at hun gjorde det og på en måde blev del af det store værk. Det er en handling til mig - men også til alle de mennesker, der er blevet voldtaget og skal leve med slutshaming, siger Carolina Falkholt til dr.dk.
Hun lægger ikke skjul på, at værket på Roskilde Festival var svært at lave, fordi det rippede op i alle de dårlige minder. Så at få at vide, at hun skulle male ordene over, slog hende ud.
- Det var super traumatiserende at blive censureret af festivalen. Bare at komme tilbage dertil, tog så meget mod, så det var meget smertefuldt, at de prøvede at overtale mig til at dække værket til, da jeg næsten var færdig. Heldigvis fik jeg stor støtte fra de andre kunstnere på Roskilde Festival.
Nu håber hun, at værket kan nå ud til alle festivalgæster, som giver sig tid til at stoppe op og læse ordene - og hun håber, hun kan sprede budskabet om samtykke ud til endnu flere på festivalens sidste dage.
- Jeg forstår, at festivalen er bange for, at ordene kan 'trigge' noget i nogle, men sådan er kunst - nogle kan blive ramt. Men hvis vi ikke taler om det, fortsætter det med at ske, siger hun.
- Mit budskab er, at du kan vise din fisse, men ingen skal voldtage dig eller jagte dig. Du kan klæde dig "sexet", men derfor er du ikke en kage, andre bare kan tage og spise. Vi er nødt til at finde nye måder at italesætte det på, så vi få sat en stopper for slutshaming og voldtægtsforbrydere, slår hun fast.
'Jeg kommer til at tænke på egne oplevelser'
Lørdag eftermiddag er der altså ikke længere gardin foran kunstværket, og flere gæster har taget plads foran for at kigge og læse.
To af dem, der har stillet sig lige midt for kunstværket, er kæresteparret Anemone Ehrhorn Weber og Edd Freiesleben. Selvom de har har hørt meget om kunstværket, er det først nu, de har taget sig tiden til at læse teksten.
- Jeg kender mange, som har oplevet noget ubehageligt, og jeg har også selv oplevet ubehagelige ting. Så jeg synes virkelig, det er relevant. For folk bliver voldtaget, og det er sjældent, at man tør tale om det, fortæller 18-årige Anemone Ehrhorn Weber.
Diskussionen om hvorvidt kunstværket skulle dækkes til, har de også hørt om.
- Jeg synes, det er en af de mest vigtige ting, vi kan snakke om lige nu. Så det er forfærdeligt, at der er nogen, der synes, det skulle censureres. Jeg føler, en af grundene til, at man er bange for at tale om voldtægt er, at det tit bliver censureret og holdt som en hemmelighed, siger Edd Freiesleben.
Da Anemone Erhorn Weber og Edd Freisleben går, bliver deres plads hurtigt optaget af Suzy Mikkelsen og Caroline Fangel. Også de har hørt meget om værket og har derfor stillet sig i solen for at læse teksten.
- Man bliver konfronteret med noget, der er meget ubehageligt. Jeg bliver faktisk ked af det, og jeg kommer til at tænke på mine egne oplevelser, fortæller Caroline Fangel.
Spørgsmålet om hvorvidt det skulle dækkes til, får Caroline Fengel til højt at udbryde:
- Det er noget pis!
Hun bliver bakket op af Suzy Mikkelsen, der har lagt mærke til, hvor mange der er stoppet op for at læse.
- Det fortæller, hvor mange der faktisk er interesseret i at høre om det her, siger hun.
Lidt længere ovre i skyggen står Sune Wørmann sammen med sin svoger Thomas Enna og læser teksten på kunstværket, mens de spiser deres frokost.
De er kommet på Roskilde i mange år, og de har egentlig altid haft en fornemmelse af, at Roskilde var et sikkert sted, hvor man hjælper og passer på hinanden, forklarer Thomas Enna.
Derfor har kunstværket efterladt dem lidt chokerede.
- Efter at have læst teksten, får man faktisk en dårlig følelse, fordi man virkelig lever sig ind i den her kvindes følelser omkring det. Og tanken om at det måske kunne ske i et telt, mens vi står her, er skræmmende, siger Sune Wørmann.
De er begge enige om, at det er vigtigt, at vise kunstværket frem, selvom budskabet er hård læsning.
Roskilde Festival: Folk skal have mulighed for at til- og fravælge
Roskilde Festival har ikke ønsket at medvirke i interview, men henviser til et blogindlæg på festivalens hjemmeside fra i onsdags, hvor de blandt andet skriver:
På den ene side anerkender vi den aktivistiske tanke og ved og forstår vigtigheden af at aflevere sit vidnesbyrd. På den anden side udfoldes vidnesbyrdet på Glorias facade eksplicit og i stor skala og er svært at undgå, hvis man bevæger sig i områderne omkring.
Vores fokus har derfor været at give rum til vidnesbyrdet, hvor det kunne udfoldes i en kontekst, hvor deltagere har mulighed for at til- og fravælge det. Derfor advarer skilte på pladsen om indholdet, ligesom værket kan tildækkes, hvis det viser sig nødvendigt.
Vores beslutning har intet at gøre med, at Carolinas oplevelser har fundet sted på Roskilde Festival. Vi har intet ønske om at dække over, at der desværre kan finde overgreb sted på festivalen, men har tværtimod i flere år været transparente om det og arbejdet fokuseret på at foregribe det.