John Dillermand har verdens længste tissemand, og der er ingen grænser for, hvilke problemer den giver ham. Og hvilke udfordringer den kan fikse.
Og så kan den skabe debat.
Siden den nye animationsserie fra DR Ramasjang fik premiere på DRTV i lørdags, har der været mange holdninger til, om det er okay at lave en serie til børn mellem fire og otte år, hvor handlingen drejer sig om en magisk og meget lang tissemand.
I et animeret univers godt nok, men alligevel.
- Hvad i alverden har I gang i, DR Ramasjang!...Jeg er som forælder mildest talt rystet og chokeret over den linje, I vælger for tiden. Jeg er dybt forarget og mener, det er SÅ perverst og upassende tv for små børn. Det er sidste gang, jeg lader mine børn se Ramasjang!, skriver en bruger på Ramasjangs Facebook-side.
- Hvor finurligt er det af DR, at vi efter Sofie Lindes 'woman cry' om ligestilling og krænkelse er tilbage til 'John Dillermand', der ikke kan styre sin diller, der blandt andet stjæler is fra børn, får hunde til at bide i den, stopper biler med den og hjælper gamle damer over vejen....?, skriver en anden.
Andre brugere mener, at serien er helt skudt ved siden af, eller at den kan bruges som et værktøj for pædofile, og flere kræver, at serien skal fjernes fra DR's platforme.
Det skulle være sjovt for børnene
Det sidste kommer ikke umiddelbart til at ske, understreger Morten Skov Hansen, der er chef for DR Ramasjang.
- Nej, vi er meget glade for den her serie, og vi har lavet et stort forarbejde, hvor vi blandt andet har haft Sex & Samfund og en børnepsykolog på som konsulenter, siger han.
Han er ikke overrasket over, at DR får kritik for serien, men fokuserer på, at der også er forældre, der roser den. Blandt andet på flere af DR's sociale medier.
- Der er mange positive kommentarer fra forældre, der har brugt serien til at tage en snak med deres børn om kroppen, siger Morten Skov Hansen og understreger, at det vigtigste for ham er, at målgruppen, børn mellem fire og otte år, er glade.
- Det skulle være sjovt for dem, og det virker til, at de godt kan lide 'John Dillermand', der er blevet set rigtig meget i de to første dage.
Det første afsnit af 'John Dillermand' er lørdag og søndag blevet set af 86.000 på DR TV og DR Ramasjang.
Se traileren til 'John Dillermand' her.
Idémanden bag 'John Dillermand' er animationsinstruktør Jacob Ley, der selv er far til to piger på syv og ti år og en dreng på fire år. Han siger i en skriftlig kommentar, at han har brugt figuren til at få sine børns opmærksomhed, men også til at fortælle om alt det, der er sjovt og pinligt.
- Det, at jeg fortalte om noget pinligt, elskede ungerne. På den måde kunne jeg berette om kroppens anatomi, uden at den blev seksualiseret, og jeg kunne binde det op på følelser, som handlede om fascination - frem for skam af en del af vores krop, som det jo er.
- Jeg oplevede, at børnene kunne spejle sig i det pinlige og var fascineret af, at det var en voksen mand, der havde udfordringerne. De elsker at høre, når det går galt - men vigtigst, at han klarer skærene.
Og det er da langt fra alle seere, der er utilfredse med den nye animationsserie, og flere understreger, at der skal være plads til 'John Dillermand' på DR.
- Vi har set programmet i går og i dag, og vi er vilde med det. Både store og små. Der er de vildeste replikker - som i en voksenoptik og metoo-tid måske er lige til grænsen eller endda over. Så kigger jeg dog på min 5-årige dreng, og jeg kan se, at han griner af helt andre årsager - han griner, bare der bliver sagt diller. Han synes, det er sjovt, og han ved heldigvis godt (i modsætning til John Dillermand), at dillermanden skal blive i bukserne, og at man hverken kan fiske eller tæmme løver med dilleren, skriver en kvindelig bruger på Ramasjangs Facebook-side.
- Så herhjemme tager vi det, for hvad det er - et sjovt børneprogram, som man kan se, hvis man har lyst.
En anden kvindelig bruger har to piger og ser intet problem med programmet.
- Er flad af grin. Det da morsomt børne-tv på børneniveau. Mine piger er fem og ni år. Og de synes, det er sjovt, og de fanger det ikke som noget slemt.
Ingen grænser for, hvad Johns diller kan
Sex & Samfund står ved, at organisationen har fungeret som konsulenter på 'John Dillermand', men understreger over for dr.dk, at de ikke har blåstemplet serien, og "at vi i øvrigt aldrig selv ville have lavet et lignende program", lyder det fra presseafdelingen.
Sex & Samfundt vil ikke uddybe, hvad man mener, der er problemet med 'John Dillermand', men det vil Christian Groes, der er lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet, gerne.
- Det er problematisk, at det ikke er Johns, men dillerens skyld, at han kommer i problemer, for det byder ind i en stereotyp mandehumor, som går på, at det er dillerens skyld, at han kommer i problemer, og at dilleren har sin egen vilje. Det er blevet brugt til at undskylde en hel del dårlig opførsel fra mænd, siger Christian Groes.
- Det kunne måske være meget sjovt i 'Rytteriet' eller i en film af Anders Matthesen, men det er lidt en dum vej at gå i de her år med MeToo. Og der er slet ikke fokus på grænser i serien, for der er ingen grænser for, hvad John Dillermands tissemand kan, og det er grænseløst sjovt med dilleren.
Hos DR Ramasjang har man slet ikke lyst til at gå ned af MeToo-vejen.
- Den vil vi meget gerne holde os ude af. Serien er lavet til vores målgruppe bestående af børn mellem fire og otte år og skal ramme dem i øjenhøjde. Serien handler ikke om en seksualisering af kroppen, siger Morten Skov Hansen.
Målet med serien har ifølge Ramasjang-chefen været at fortælle børn, at det er helt okay at begå fejl og komme galt afsted, som John Dillermand gør regelmæssigt, og at der sagtens kan rådes bod på fejlene.
Derudover har man valgt at fokusere på en kropsdel, der traditionelt er genstand for stor opmærksomhed.
- Børn er supernysgerrige på kroppen og alle dens funktioner, og vi har lavet en klassisk DR-blanding af sjov og underholdning, og vi har tilført nogle pointer, som børnene forhåbentlig kan tage med, siger Morten Skov Hansen.
For meget fokus på tissemanden
Men kønsforsker Christian Groes mener, at 'John Dillermand' gør en fejl ved at fokusere så ensporet på dilleren, hvis man ville bruge serien som et afsæt til oplysning om kroppen.
- Det kunne måske have virket, hvis man havde inddraget begge køn og samtidig fokuseret på tissekoner, bryster og numser. Så kunne det åbne for nogle samtaler om kroppen, men vi starter et forkert sted, og det virker plat, at det kun handler om dilleren.
Morten Skov Hansen medgiver, at Ramasjang godt kunne have valgt et andet fokus:
- Og man ville sagtens kunne have lavet en serie, hvor der også var tissekoner og bryster, hvis man ville det, men vores hensigt er ikke at lave en serie, der skal dække alle aspekter af krop og køn, siger han.
Men Christian Groes holder fast i, at fokus på tissemanden er for stereotypt og ensidigt.
- Det er ikke er særlig befordrende, og jeg tænker ikke, at 'John Dillermand' gør noget godt for seksualundervisningen, siger Christian Groes.
Kønsforskeren frygter ikke - som flere andre kritikere - at 'John Dillermand' kan bruges af pædofile, men ærgrer sig over, at man "forpasser en mulighed for at tale med børnene om krop og kønsorganer".
- Der er ikke den store fare for, at det skaber mere pædofili, men serien gør ikke samtalen med forældrene nemmere, for hvordan skal de gribe det an, når det er så stereotypt? Så siger de måske bare til børnene, at de ikke skal se det, og så er der ikke så meget oplysning i det, siger Christian Groes.
Børnefaglig rådgiver og psykolog hos Red Barnet, Ane Lemche, siger til dr.dk, at hun heller ikke vurderer, at serien kan være skadelig for børn.
- Det, at John Dillermand opfører sig som et barn, selv om han er voksen, er ikke i sig selv i et problem. Det er meget normalt i tv til børn, siger hun og understreger, at hun ikke har set hele serien og derfor kun kan udtale sig helt overordnet.
- Man kan som forælder godt vælge at sige til sine børn, at de ikke skal se den, fordi den ikke falder i ens smag, men man behøver ikke at vælge den fra, fordi man tror, at det kan være farligt. Det er ikke min vurdering, at det her er en skadelig serie for almindeligt fungerende børn i målgruppen.