SELVPORTRÆT Timm Vladimir om tiden med Timm og Gordon: Pigerne smed tøjet foran os

Da Timm Vladimir var barn, var der tre ting, han drømte om at blive som voksen:

Bager, forsvarsadvokat og præst.

Selvom de tre erhverv umiddelbart stikker i vidt forskellige retninger, er der ifølge værten på ’Den store bagedyst’ alligevel en rød tråd i barndomsambitionerne.

- Alle tre ting handler om at drage omsorg for mennesker. Men det er også noget med at stille sig op foran andre og sige: ”Se, hvad jeg kan.” Når man er barn, sætter man bare andre mærkater på, siger den 48-årige tv-vært og madskoleindehaver, der snart er aktuel med 'Den store jule- og nytårsbagedyst'.

Timm Vladimir har netop været til møde i DR Byen om den årlige 'Julehilsen til Grønland', som han igen i år er vært på, og vi har sat ham stævne i en af de afsidesliggende gange i huset.

Med en sjælden naturlighed træder han ind foran kameraet og følger fotografens instrukser. Sætter sig på den anviste stol, improviserer det, der skal improviseres, og anretter beredvilligt sin 6.000 kroner dyre kokkekniv i den for kameraet bedste vinkel.

Armene er oversået med tatoveringer. Den første fik han for halvandet år siden, og nu er han blevet "mærkeligt afhængig" af det.

På indersiden af den venstre arm står der 'Cassius', skrevet med barnlig skrift. Det er hans søns navn og autograf. En anden symboliserer hans familie. Det var den første, han fik, og den blev der tænkt nøje over.

- Nu får jeg jo nærmest en på vej hjem i bilen, siger han og griner.

Ville være præst

I barndomshjemmet på den københavnske vestegn var Timm Vladimir vild med at se advokatserier på tv. Det var derfra, han fik ideen til at blive forsvarsadvokat.

- Jeg syntes, det var megasejt det der med at stå foran en jury og ligesom forklare og forsvare nogen. At lave nogle små tricks og sige: Se, jeg fik dem overtalt.

Men han var aldrig rigtig så interesseret i det med skole og lektier, så den ide droppede han igen.

Præstedrømmen handlede da også primært om at stå på prædikestolen og tale til menigheden.

- Det havde ikke en skid med religion at gøre, indrømmer han.

Tværtimod, fristes man til at sige. Hans forældre var bare 17 og 19, da de fik ham, og dengang i 1968, da han kom til verden, var det populært at flirte med kommunismen.

Derfor var det kun naturligt for dem at navngive deres førstefødte efter Sovjet-lederen Vladimir Lenin.

Trives med at være 'på'

Selvom det snart er jul, har Timm Vladimir travlt.

- Af uvisse årsager skal medierne igen i år have 21 forskellige historier om, hvordan man får sprød svær på flæskestegen, siger han og smiler skævt.

I 2011 vandt han TV3-programmet 'Masterchef' og siden har han arbejdet som gæstekok, været vært på madprogrammer, udgivet en kogebog og fungerer altså udover arbejdet som tv-vært jævnligt som madkyndig i medierne.

Men det gør ham ikke noget. Timm Vladimir trives med at være ’på’, og han mener selv, at han på forunderlig vis er endt med et sammensurium af sine tre drømmejobs fra barndommen.

I dag kender mange danskere ham for sin værtsrolle i seersuccessen ’Den store bagedyst’, der på udvalgte onsdage trækker oer en million seere. Ved siden af arbejdet som tv-vært driver han en madskole i Valby.

Egentlig er han uddannet skuespiller. Og i mange år identificerede han sig som netop det.

Senest har han spillet underdirektøren Niels Aagaard i DR's søndagsserie ’Lykke’ og Maries far og realityshow-dommeren Steve i DR Ultras ’Pendlerkids’.

Spændstig lasagne

Han har altid elsket at lave mad, og ambitionen om at blive bager var dels funderet i den passion. Men i virkeligheden ligeså meget i Timm Vladimirs indbyggede lyst til at fremstille noget, man kan vise frem, og som gør andre mennesker glade.

I 1970’ernes Albertslund, hvor han voksede op, var lasagne det hotteste, man kunne lave.

- Det var så nyt og spændstigt og frækt, at man næsten ikke kan forestille sig det. Dengang vidste man ikke, at man bare kunne lægge lasagnepladerne i ovnen uden at koge dem først, så jeg stod i køkkenet i flere timer og forkogte dem og lagde dem til tørre på viskestykker.

Han smiler over, hvor meget tid, der er gået siden.

- Det var før rucola, som han siger.

Han har altid været fuld af selvtillid. Noget, der gør, at han har det ”ekstremt komfortabelt” med at stå foran 1.200 mennesker og seks rullende kameraer, som han netop har gjort under indspilningerne af DR's årlige julehilsen til Grønland.

- Selvfølgelig er jeg nervøs inden, men det er en sund nervøsitet, hvor adrenalinen pumper. Jeg føler mig meget hjemme i, at det hele kører, og kameraerne ruller.

Brækkede halebenet under forestilling

Når han står på scenen – om det så er i teatret, foran rullende tv-kameraer, eller på sin madskole i Valby – så leverer han. Uanset hvad.

”Rampelyset kurerer alt”, siger man i skuespillermiljøet. Og det passer i sådan en grad, at Timm Vladimir engang har brækket halebenet under en teaterforestilling og alligevel gennemført forestillingen.

Han fik et knæ lige ind i halebenet under en fiktiv slåskamp og var tæt på at besvime. Men så fik han sundet sig og spillede videre. Først senere fandt han ud af, at halebenet var brækket.

- Når du står foran publikum, kan adrenalinen overtrumfe alt muligt.

Det var i rollen som Kenickie i Grease, og Timm Vladimir stod på scenen igen aftenen efter. Og resten af sæsonen.

Som han siger:

- Man kan jo alligevel ikke putte gips på røven.

- Skuespillere er et folkefærd, hvor man gør det, man skal. Og man skal have revet armen af, før man ikke gør det.

Læste satiriske godnathistorier op

I folkeskolen var han en af dem, der råbte højt og skulle have opmærksomhed hele tiden. Havde det været i dag, havde han nok fået en ”ADHD-agtig” diagnose, men dengang sagde man bare, at han havde krudt i røven. Og så fik han konstant at vide, at han nok skulle være skuespiller.

På et tidspunkt havde han hørt det tilstrækkelig mange gange og tænkte: ”Det kan sgu da godt være”.

Så han søgte ind på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Og kom ind i andet forsøg.

Det var på skolen, at han mødte sin kommende makker Gordon Kennedy.

Efter afgangen fra Skuespillerskolen i 1993 begyndte de to at supplere hinandens standup-rutiner på en lille scene i København, og kort efter fik de et fast indslag i ungdomsprogrammet ’Transit’, hvor de iført morgenkåber læste satiriske godnathistorier op.

Det var nærmest Beatles-tilstande

Før de vidste af det, var de blevet danmarksberømte.

Dengang i midten af 1990erne kunne man ikke sige 'Timm' uden at sige 'Gordon'. Det føltes, som om det halve Danmark gik rundt og sagde "godnat og sov godt", og de to komikere, der på det tidspunkt var midt i tyverne, havde svært ved at følge med.

-Det var ekstremt overvældende. Det føltes som om vi blev landskendt fra den ene dag til den anden.

- Nogle gange kiggede vi på hinanden og tænkte: Hvad fanden, står der nogen bag os? Og er det dem, folk i virkeligheden klapper af? Siger Timm Vladimir.

Der var et par år i slutningen af halvfemserne, efter gennembruddet i ungdomsprogrammet ’Transit,’ at Timm og Gordon måtte afbryde deres show, fordi folk råbte og skreg så meget.

- Det var nærmest Beatles-tilstande. Pigerne smed tøjet og stod i bare bryster foran os. Det var virkelig mærkeligt, og vi havde svært ved at forstå det.

I et par år blev han efter eget udsagn lidt selvoptaget af al opmærksomheden.

- Alt hvad du laver, handler om dig selv. Og det bliver man tosset af til sidst.

I en periode kunne Timm Vladimir ikke gå til bageren søndag morgen, uden at håret sad på en bestemt måde.

Men så i 1997 floppede makkerparret gevaldigt med komediefilmen 'Stjerner uden hjerner'. Den solgte sølle 756 billetter i biografen og er en af de dårligst anmeldte danske film nogensinde.

Langsomt lagde hypen sig, og Timm Vladimir kunne atter slappe af, når han gik på gaden.

Måske er han også blevet mindre forfængelig med alderen.

- I dag har jeg det sådan: I må finde jer i, at jeg har morgenhår, jeg skal bare have den fucking basse nu.

Sådan har han det også på 'Den Store Bagedyst' – det med basserne altså.

- Jeg er super dårligt til ikke at spise kage.

Tager fire kilo på under Bagedysten

Under første sæson som vært på programmet skulle han lige have et stykke af alle kagerne. Og tog ”helt vildt meget på”.

- Prøv at tænke på: Der er ti deltagere i første program, og de laver hver tre kager. Det er 30 stykker kage. I næste program er det 27 stykker kage. Og der er altså lang vej ned til sidste program, hvor der er ni kager i finalen, remser han op.

Nu har han lært at besinde sig og tager ikke helt så meget på. Men der kommer stadig lidt ekstra på sidebenene henover foråret, hvor udsendelsen optages.

- Vi er som regel færdige med optagelserne omkring 1. juli – lige til badebuks-sæsonen. Og der har jeg som regel taget fire kilo på. Det er altså virkelig dårlig timing.

At ’Den store bagedyst’ er blevet så stor en succes og visse uger har formået at trække over en million seere, er han overvældet over.

Og at det udløste shitstorm, da programmet havde mandehørm som tema og sendte deltageren Gunnar ud, fordi hans kage ikke osede nok af mandehørm, ser han som noget positivt.

Kritikken af Gunnars kage, der var lyserød og smagte af champagne, udløste kritik af programmets stereotype fortolkning af, hvad det vil sige at være ’en rigtig mand’.

- Det er da helt vildt, at et program om at bage kan samle danskerne og skabe debat på den måde. Det er jo et udtryk for, at bagedysten er blevet noget, alle kan referere til. Det er da fedt.

'Den store jule- og nytårsbagedyst' sendes på DR1 25. december.

Timm Vladimir