Lotte Freddie har travlt. Det kan godt være, at hun er 81 år, men den slags tæller ikke rigtig, når det er modeuge, og man er modeskribent.
Bare denne dag, for eksempel, er der fyldt godt op med ting, der skal nås.
- Jeg skal til tre møder med forskellige designere, og så skal jeg til et møde med redaktionen på The Daily, og så skal jeg til et presseevent klokken fem, det er alt sammen i dag. Og så var det meningen at jeg skulle tale med en designer til, men det kan jeg godt se, at det kan jeg ikke nå.
Under hele modeugen i København skal Lotte Freddie anmelde otte shows på tre dage for den engelske avis The Daily, og samtidig skal hun som fast skribent skrive for modemagasinet Elle.
"Jeg var klædt helt utroligt fantastisk"
Lotte Freddie fik allerede fra en tidlig alder en grundig opdragelse af sin nærmeste familie i mode, og hun husker stadig mange af hendes kjoler fra barndommen.
- Både min mor og mormor var meget modebevidste. Og de var meget velklædt begge to. Min mormor var solodanserinde på det kongelige teater. Hun var sådan en meget flamboyant kvinde, og hun var selvfølgelig via teatret vant til kostumer, siger hun.
Det samme gjaldt Lottes mor, der på trods af at have været en stor dame, alligevel var meget velklædt. Hun fik syet sit tøj i smukke farver og gik mægtigt op i det. Hun sørgede også for, at Lotte Freddie ikke manglede noget, når det gjaldt tøj.
- Jeg var klædt helt utroligt fantastisk, siden jeg var en lille pige. Jeg havde en hvid lammeskindspels kjole, og så havde jeg altid til fint brug sådan en mørkeblå fløjlsvelourkjole med hvide kniplingskraver. Jeg har sådan set været vant til at se på kvalitet og mode.
Blev modeskribent ved et tilfælde
Lotte Freddie startede som barn ud som balletdanser og blev under et ophold i England headhuntet til at være model i London. På det tidspunkt havde hun aldrig nogensinde tænkt på at blive journalist.
- Jeg var konferencier ved et pelsshow, hvor Annelise Bistrup fra Berlingske så det. Hun spurgte, om jeg ville komme og skrive om mode i Berlingske om søndagen. Jeg sagde først nej tak, for jeg havde jo så mange jobs.
Men en snak med hendes daværende mand fik hende til at ændre mening. Hun havde fortrudt sit svar.
- Du må da være sindssyg. Du kan da ikke blive ved med at rende rundt der og være model hele tiden, sagde min daværende mand. På det tidspunkt var jeg 40, og så ringede jeg tilbage og sagde, at det ville jeg godt alligevel, siger Lotte Freddie.
Hun startede som modejournalist ved Berlingske tilbage i 1979, og havde på det tidspunkt ingen erfaring med at skrive. Derfor var det lidt af et sats fra Berlingskes side.
- Jeg havde aldrig nogensinde skrevet noget, så det var bare et fuldstændigt held, at jeg havde det talent. Det kunne man jo ikke vide, men det var jo en satsning af Annelise Bistrup, og det er jeg hende evig taknemmelig for, at hun fandt på, siger Lotte Freddie.
Skriver sin mening
Lotte Freddie har i sine mange år som modejournalist givet sin ærlige mening om mode. Både hvis noget har været godt, og også hvis noget har været rigtig skidt.
- Hvis man synes, noget er dårligt, så skal det altså også skrives. Men der jo måder at skrive den slags på. Man skal jo ikke være perfid eller simpelthen led i sin anmeldelse. Det må man skrive på en ordentlig facon.
- Jeg har engang været til et show af en ny ung designer, og jeg synes det var virkelig, virkelig dårligt. Og det kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at skrive. Hun var en helt ung pige, og det er ikke min opgave at slagte en designer. Det er det simpelthen ikke.
Lotte Freddie undlod derfor at skrive om showet, og den unge designer ringede efterfølgende Lotte op, og spurgte om, hvorfor hun ikke havde skrevet noget - om det var fordi, hun ikke brød sig om det.
- Og så sagde jeg ’ja’. Man er simpelthen nødt til at være ærlig, siger hun.
Kedeligt at ligne udskidt æblegrød
I hele sin karriere som modejournalist har Lotte Freddie forsøgt at få folk til at turde noget mere rent modemæssigt.
- Forskelligheden og personligheden den skal jo fremhæves – man skal ikke ligne alle de andre, det er ikke meningen. Jeg synes, de unge er slemme til bare at ville ligne alle de andre.
- Jo mere anderledes, jo sjovere man ser ud, jo bedre er det jo. Man skal jo ikke rende og ligne en klovn, men man skulle meget gerne se interessant og spændende ud og ikke bare gå i et med resten af forsamlingen. Men det kræver selvfølgelig modet til at sige ’Det gør jeg’. Det mod efterlyser jeg, siger hun.
Lotte Freddie har altid gået op i, hvordan man går klædt. Hun hader den danske jantelov og det jævne, og kan ikke fordrage dårlig stil.
- Dårlig stil findes desværre alt, alt, for ofte. Dårlig stil er noget møgkedeligt noget, hvor man ikke har gjort sig umage. Hvor man bare hiver noget tøj på sig bare for at være varm, og gå ud og ligne udskidt æblegrød. Det er virkelig dårlig stil. I virkeligheden klæder man sig på som en form for respekt for andre mennesker. Ikke ligne noget katten lige har slæbt hjem. Det kan jo ikke være meningen, siger hun.
Du kan læse en lang række andre selvportrætter via linket her.
Du kan også se det sidste selvportræt med musikeren Alex Vargas herunder:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5772776a6187a4166834e32c