(Foto: © TOBY MELVILLE, Ritzau Scanpix)

Se billederne: One Direction-stjerner mindes Liam Payne ved begravelsesceremoni

Popstjernen, der blev kendt som medlem af boybandet One Direction, blev onsdag begravet nær London.

Den britiske sanger, sangskriver og tidligere medlem af det populære boyband One Direction Liam Payne blev i dag begravet nær London.

Her var både tidligere bandmedlemmer, venner og familie samlet for at mindes den afdøde Liam Payne.

Den 31-årige popstjerne døde i oktober efter et fald fra et hotel i Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Over hele verden reagerede knuste fans efterfølgende på Liam Paynes uventede, tidlige og tragiske død.

Foruden en succesfuld solokarriere som sanger var den unge brite særligt kendt for sin tid i One Direction, hvor han i forbindelse med tv-programmet X Factor blev sat sammen med Harry Styles, Zayn Malik, Louis Tomlinsom og Niall Horan.

De fire venner var også blandt de fremmødte ved dagens begravelsesceremoni.

Tidligere i november blev tre personer sigtet i forbindelse med Paynes død. Blandt andet en hotelmedarbejder, der blev sigtet for at forsyne verdensstjernen med narkotiske stoffer.

  • Her ses Karen og Geoff Payne, forældre til den tidligere One Direction-sanger Liam Payne, der står foran deres søns kiste, da den ankommer til begravelsesceremonien i Sankt Marys kirke i Amersham nær London. (Foto: © TOBY MELVILLE, Ritzau Scanpix)
    1 / 8
  • Kistebærerne løfter kisten med den afdøde Liam Payne ind i kirken forud for hans begravelsesceremoni. Der var både venner, familie og fans tilstede, skriver CNN. (Foto: © JUSTIN TALLIS, Ritzau Scanpix)
    2 / 8
  • Harry Styles (i midten), tidligere medlem af One Direction og populær solo-artist, var også tilstede. Ifølge BBC var han det første tidligere bandmedlem, der ankom til begravelsen. (Foto: © Toby Melville, Ritzau Scanpix)
    3 / 8
  • Et andet tidligere medlem af One Direction, Zayn Malik, var klædt i sort, da han ankom til kirken nær London. (Foto: © TOBY MELVILLE, Ritzau Scanpix)
    4 / 8
  • Liam Payne havde siden 2022 været i et forhold med den amerikanske skuespiller Kate Cassidy, der også deltog i ceremonien. (Foto: © Toby Melville, Ritzau Scanpix)
    5 / 8
  • Her ses Sankt Marys kirken i Amersham i Buckingshamsire nær London, hvor begravelsesceremonien blev afholdt. (Foto: © JUSTIN TALLIS, Ritzau Scanpix)
    6 / 8
  • Der var rejst blomsterdekorationer ved indgangen til kirken. BBC skriver, at de mange fremmødte fans overværede ceremonien i stilhed. (Foto: © TOBY MELVILLE, Ritzau Scanpix)
    7 / 8
  • Et af Liam Paynes kælenavne var 'Daddy Direction' eller 'Daddy Directioner'. Kælenavnet blev angiveligt givet, fordi nogle anså Payne som det mest modne medlem i boybandet. Til begravelsen kunne man blandt andet se blomsterdekorationer, der var udformet som 'DADDY'. (Foto: © TOBY MELVILLE, Ritzau Scanpix)
    8 / 8