(Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)

Se billederne fra det store takke-show til dronningen

Danske kunstneres optræden gjorde dronningen nærmest målløs, fortalte majestæten mod showets afslutning.

Kongens Nytorv var her til aften pakket ind i en kæmpe hyldest til dronningen for hendes 52 år på tronen.

Danske kunstnere som Anne, Sanne, Lis, Scarlet Pleasure, Safri Duo, Jesper Binzer, Caroline Henderson, Søs Fenger og Peter AG optrådte for dronningen.

Og mod showets slutning dukkede majestæten op på skærmen for at vise koncertgængerne og tv-seerne derhjemme, at hun så med hjemme fra privaten på Amalienborg.

- Jeg vil sige, jeg er nærmest målløs.

- Tusind tak af hjertet, sagde dronningen blandt andet.

Du kan se hele dronningens hilsen her.

Du kan se højdepunkter fra showet i vores liveblog og se hele showet på DRTV.

  • Aftenens værter var Natascha Crone og Stéphanie Surruge. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  • Mads Langer og Pil optrådte med sangen 'Dronning af Månen'. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)
    2 / 6
  • 'Alle folk kan se det. Du er så smuk og dejlig', sang Anne, Sanne, Lis. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)
    3 / 6
  • Safri Duo fik hele Kongens Nytorv til at hoppe, da de spillede sammen med Livgarden. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)
    4 / 6
  • Kærlighedssangen 'Strangers in the Night' blev fremført af DAD-forsanger Jesper Binzer og sangerinde Caroline Henderson. Frank Sinatra-nummeret har en helt særlig betydning for dronning Margrethe. Hun har beskrevet, hvordan det sagde 'bang', da hun og prins Henrik dansede til det på en natklub i London. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)
    5 / 6
  • Scarlet Pleasure lukkede og slukkede showet med deres kendte hit 'What A Life'. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)
    6 / 6