I dag åbner festivalpladsen på Roskilde Festival. Musikscenerne byder på knap 200 koncerter, og for første gang nogensinde vil der stå flere kvinder i front på festivalens mange scener.
41 procent af artisterne er kvindelige soloartister eller bands, mens de mandlige artister og bands står for 35 procent. Derudover er der 22 procent grupper med blandede køn og 2 procent nonbinære artister. Det viser en optælling, som DR har foretaget.
Med de tal er Roskilde Festival den eneste af sommerens store danske festivaler, som nogensinde er lykkedes med at få en næsten lige fordeling af køn.
Det sker i kølvandet på DRs dokumentarserie, ‘Sexisme i musikbranchen’.
Dokumentarserien havde blandt andet fokus på, at danske musikfestivaler aldrig har prioriteret kvindelige artister i samme grad som mænd, hvilket har været et omdiskuteret problem gennem flere årtier.
Men i modsætningen til andre danske musikfestivaler, er Roskilde Festival nu lykkedes med at opnå et kønsbalanceret musikprogram.
Og det er langt fra et tilfælde. Festivalen har nemlig i flere år arbejdet for at komme den skæve kønsbalance til livs.
DR har derfor snakket med Anders Wahren, som er programchef for Roskilde Festival om, hvad der har været opskriften på at udligne den skæve kønsbalance.
Søgte hjælp fra eksperter
Det var under coronakrisen, dengang der ikke blev afholdt nogle festivaler, at der blev sat ekstra meget fokus på at udligne kønsdiversiteten på Roskilde Festivals musikprogram, fortæller Anders Wahren:
- Vi var jo væk i et par år, så der gik lang tid fra festivalen i 2019 til festivalen i 2022, og der skulle man på en eller anden måde kunne mærke, at der var sket en forandring med kønsbalancen.
Et eksempel på nogle af Roskilde Festivals mange tiltag er, at køn er blevet et parameter i udvælgelsen af artister - ligesom genre og geografi har været det i længere tid.
Derudover har de også søgt hjælp fra eksperter og organisationer, der specialiserer sig i repræsentation og bias.
- Vi begyndte at gå sammen med forskellige fagpersoner, som ved mere om det, end vi gør, for at lære om ting som bias og blinde vinkler, uddyber Anders Wahren.
Rosa Lois Balle Yahiya er stifter af Nonprofitorganisationen Another Life, der blandt andet arbejder for en øget repræsentation af kvinder i det danske musik- og kulturliv.
Hun mener, at det netop er tiltag som disse, der er med til at rykke på festivalernes kønsbalance:
- Roskilde Festival har været bevidste om, at de ikke selv har kunnet vide alt. De har inviteret viden ind. De har inviteret eksperter ind og sagt, at vi bliver nødt til at udvide den måde, vi arbejder på, og vi bliver nødt til at få ekspertviden ind udefra.
’De unge har nogle andre ører på musikken’
Anders Wahren fortæller desuden, at Roskilde Festival i 2022 supplerede deres faste bookerteam, altså dem der bestemmer hvem der skal spille på festivalen, med et nyt team af frivillige scouts for at nå deres mål om at skabe mere diversitet i musikprogrammet.
Festivalens scouts er en form for talentspejdere, som har til opgave at tage ud og opdage en masse nye artister for festivalen, som kan få folk til at lytte til musik i nye retninger.
- De har sat deres præg på særligt sidste års og dette års program, og det har været rigtig kærkomment at få endnu flere stemmer med ind, og flere holdninger og syn på, hvad musikken skal kunne, og hvad der er vigtigt, forklarer Anders Wahren.
Han uddyber, at de unge har nogle andre ører på musikken, sammenlignet med de personer, som har været i branchen gennem lang tid, hvilket gør, at de udvælger musik med større kønsdiversitet.
'Anonyme' ansættelser skaber mangfoldighed
Derudover har Roskilde Festival også indført nye ansættelsesmetoder til deres bookerteam, hvor man hyrer i 'blinde'.
- Vi havde fjernet navne og alder fra ansøgningsformen, og der skulle heller ikke være billeder eller noget, så det var sådan en blændet proces, hvor vi kunne vælge de topkandidater, som så spændende ud fra, hvordan de besvarede vores spørgsmål, forklarer Anders Wahren.
Risikerer Roskilde Festival i sine initiativer om kønsbalance, at festivalen præsterer dårligere, nu hvor man ikke kun kigger på kunstnerens evne til at performe live, men også på kunstnerens køn?
- Vi har haft udsolgt tidligere i år, end vi havde sidste år tidligt i maj måned, hvilket er rigtig tidligt for os, så der er ikke noget, der tyder på, at folk ikke vil have det program, som vi præsenterer for dem, fortæller han.
Andre festivaler halter bagefter
På andre danske festivaler som NorthSide og Tinderbox er der stadig en større andel af mænd end kvinder i front på festivalplakaterne.
En af Danmarks største festivaler, Smukfest, har 23 procent kvindelige artister i front på deres musikprogram i år, ud af de 155 artister de har booket. Smukfest mener selv, at det blandt andet kan skyldes det lavere udbud af kvindelige artister, som findes ifølge pladebranchens egne tal.
Rosa Lois Balle Yahiya fra Another Life mener, at det er argumenter som disse, der har stået i vejen for at skabe reelle handlinger.
- I stedet for at sige, lad os alle sammen løfte der, hvor vi kan, så har man sagt, at man venter på, at der er et bedre udbud fra de forskellige dele af fødekæden, fortæller hun.
- Men jeg tror på, at hvis man i stedet tager fat der, hvor man selv kan løfte, så vil der ske en naturlig og hurtigere udvikling, fortsætter Rosa Lois Balle Yahiya, som mener, at der er en manglende ansvarstagning i branchen.
Anders Wahren mener heller ikke, at det er umuligt for andre festivaler at følge trop. Det tager tid og kræver en indsats, men ellers handler det bare om, at beslutte sig for at gøre tingene anderledes.
- Det her, det kan godt lade sig gøre, og vi kan også godt løse det som branche på den længere bane, og jeg tror ikke, at det er sådan langt ud i fremtiden, hvis vi ellers lægger os i selen for det, uddyber Anders Wahren.
Også Rosa Lois Balle Yahiya mener, at der er mange danske festivaler, der burde lade sig inspirere af den måde, som Roskilde Festival har gjort det på.
- Roskilde Festival er et godt eksempel på, at man sagtens kan ændre sammensætningen af sit lineup og gøre det meget mere repræsentativt i forhold til, hvordan samfundet i virkeligheden er skruet sammen, fortæller hun.