Da jeg var ni år gammel, blev mit liv ændret af en bog.
Jeg havde haft 'Harry Potter og De Vises Sten' liggende længe, men jeg kunne ikke tage mig sammen til at komme rigtigt i gang. For jeg syntes, det var kedeligt at læse tykke bøger.
En dag, da jeg var syg, begyndte min far at læste højt af den første bog. Han læste alle de mange sider, hvor stakkels Harry bor under trappen hos familien Dursley og lever et trist liv.
Pludselig begyndte der at ske noget.
Harry forlader sit triste liv hos Dursley-familien og begynder på den mest eventyrlige skole, man kan forestille sig: Troldmandsskolen Hogwarts.
Og så lukkede min far bogen.
- Hvis du vil læse videre, må du læse det selv, sagde han.
Jeg slugte de første bøger og ventede spændt, når J. K. Rowling udgav en ny. De bøger kom til at betyde alt for mig og blev grunden til, at jeg rigtigt lærte at læse og elske bøger.
Det er nærmest visuelt
Den danske oversætter Hanna Lützen modtog manuskriptet til den første bog fra forlaget Gyldendal, dagen efter hun kom hjem fra hospitalet med sin nyfødte datter.
- Det var en form for fantasy, jeg ikke havde set før. Man får ikke alt at vide om Harry Potter i starten, udover at han er en troldmand, og man kan ikke regne ud, hvordan det udvikler sig, fortæller Hanna Lützen.
- Det er en bog, der er så unik, at man ikke har et sammenligningsgrundlag. Jeg synes ikke, der er noget, der ligner.
Selvom Hanna Lützen også var solgt til J. K. Rowlings bog, havde hun ikke regnet med den store succes.
- Det tænkte jeg slet ikke over. Jeg syntes hele tiden, jeg skulle føle mig frem. Jeg tænkte, 'hvor skal det hen, og hvor ender det her?', fortæller Hanna Lützen.
- Det er nærmest visuelt, det Rowling fortæller. Med koste, der fejer af sig selv, og ting, der flyver. Men den dybe magi og tragedierne ligger i luften fra starten, og så udvikler det sig.
En flig af et holdepunkt
Harry er en stor berømthed i troldmandsverdenen. Selvom han hurtigt får gode venner på Hogwarts, føler han sig altid alene og anderledes.
Som spæd bliver hans forældre slået ihjel af den onde Lord Voldemort, og Harry bliver placeret hos den tyraniske familien Dursley. Efter Harry som 11-årig finder ud af, at han er en troldmand, begynder kampen mod Voldemort og de mørke kræfter.
J. K. Rowling har virkelig tænkt over, hvad hovedpersonen Harry har at læne sig op ad, mens han går gennem de mange udfordringer, mener Hanna Lützen.
- Hun sørger altid for at give Harry mindst en flig af et holdepunkt - af og til mere, men aldrig mindre. Det giver Harry en smule pusterum og lidt styrke til at holde ud at være sig selv, selvom det aldrig bliver let eller sjovt at være den berømte Harry Potter.
- Det er lig med at være udsat, sårbar, en omvandrende skydeskive for sine skolekammerater og typer, der er værre.
De bøger har betydet alverden for mig og mange af mine jævnaldrende venner. Hvad tror du, verden ville mangle uden Harry Potter?
- Hvis fortællingerne ikke var her, ville der mangle nogle rollemodeller, især for drenge, men også for piger i den alder, som Harry har gennem bøgerne, siger Hanna Lützen.
- Og så ville vi mangle magi på Rowlings måde. Blandingen af det helt genkendelige og magi, som også er genkendelig.
Rollemodel for en hel generation
Rollemodeller og magi er lige præcis det, jeg ville have manglet, hvis jeg ikke havde kastet mig ud i at læse Harry Potter.
Når man, som jeg, var et anderledes barn, der konstant ledte efter identifikation og noget at spejle sig i, var Harry og hans venner uvurderlige.
- Han er så almindelig, at han kunne være hvem som helst, bare tilført magi, siger Hanna Lützen.
- Men ellers er han en ualmindeligt almindelig dreng. Han er nem at gå om bord i, hvis man læser bøgerne som barn.
Selvom jeg - gennem de syv bøger - tillærte mig sunde værdier og fandt ud af, hvor vigtigt det er at have stærke venskaber, vil livet altid byde på svære situationer. Både for Harry og mig.
- Det bliver aldrig let at være Harry. Heller ikke som voksen, siger Hanna Lützen.
Det begyndte og sluttede med Harry
Da sidste bog i serien udkom, var jeg 17 år og med min familie på ferie i Sardinien.
På det tidspunkt var jeg begyndt at læse bøgerne på engelsk, og jeg spænede ned i en boghandel og fik fat i den eneste udgave, de havde fået.
Jeg læste hele bogen, nærmest uden pause. Da jeg havde læst sidste side og lukkede bogen, føltes det som om, min barndom sluttede. Ligesom Harry Potters barndom. Og jeg følte, at jeg havde holdt Harry og alle hans venner i hånden, både gennem alt det svære og det gode.
Tak til J. K. Rowling og ikke mindst Hanna Lützen for det.