De største stjerner inden for film og serier i Danmark var lørdag aften samlet ved Robert Prisen i København, men en af aftenens helt store vindere siger måske ikke de fleste danskere alverden – endnu.
Den helt tunge pris for 'Årets danske spillefilm' går nemlig til 'Hvor kragerne vender' af debuterende instruktør Lisa Jespersen.
Og som om det ikke er stort nok, at den første spillefilm, man nogensinde instruerer, løber med hovedprisen, så var der mere hæder til 34-årige Jespersen, der måtte holde takketale flere gange.
Debutanten vandt nemlig også prisen for 'Årets instruktør'. Hun er kun den anden kvinde i historien til at vinde en Robert i den kategori. Jespersen kom også på scenen for 'Årets originale manuskript' sammen med Sara Isabella Jønsson.
Mens debutanten Lisa Jespersen hev den ene efter den anden pris hjem, så var der også hæder til et noget mere garvet navn.
For mens 'Pagten' ikke vandt 'Årets danske spillefilm', så hev den i stedet de tunge skuespilpriser hjem.
Birthe Neumann vandt nemlig prisen for 'Årets kvindelige skuespiller' for filmen, hvor hun spiller den berømte danske forfatter Karen Blixen.
Og prisen for 'Årets mandlige skuespiller' gik til Simon Bennebjerg, der spiller den unge digter, Thorkild Bjørnvig, som kommer tæt på Karen Blixen.
For Birthe Neumann var det sjette gang, hun vandt en Robert, mens det for Simon Bennebjerg var første gang. Sidstnævnte skulle da også lige have lidt ekstra tid til at fordøje det hele.
- Det er vildt dejligt, men det er går ærligt talt for hurtigt nu – fra mit navn blev råbt op, til jeg kom op på scenen og nu står her... Men jeg er enormt stolt og meget taknemmelig, sagde han, da han kom ned fra scenen.
- Jeg tænker af en eller anden grund enormt meget på mine forældre lige nu – og på at jeg fik lov til at ville noget andet. Det er jeg meget rørt over, tilføjede den taknemmelige skuespiller.
Selvom Birthe Neumann har prøvet at vinde før, var der alligevel noget særligt over at få prisen for netop denne film – i sin takketale hyldede hun nemlig Blixen, som hun kalder for "mit livs idol". Og så kvitterede samtlige gæster i salen i øvrigt med stående bifald.
- Jeg blev bevæget over folk reaktioner, og at de rejste sig op. Det er jeg ikke vant til, så det er jo virkelig overvældende, sagde en glad Birthe Neumann.
'Kastanjemanden' skovlede priser ind
En af de andre helt store vindere var Netflix-krimien 'Kastanjemanden'.
Hele seks priser var den danske Netflix-serie nomineret til, og aftenens allerførste pris gik til David Dencik, der vandt prisen for 'Årets mandlige birolle i en serie' for krimihittet, og hans tale indkapslede fint seriens succes.
- Jeg har lavet en anden ting sidste år – 'James Bond' – men det har været 'Kastanjemanden', alle har villet tale om, når jeg var i Føtex eller nede i institutionen, lød det fra skuespilleren.
Senere gik prisen for 'Årets kvindelige hovedrolle i en serie' til 'Kastanjemanden's Danica Cursic, 'Årets kvindelige birolle i en serie' gik til Iben Dorner, og en af aftenens helt tunge priser, 'Årets tv-serie', gik også til Netflix-krimien.
Forfatteren bag bogen og manuskriptet, Søren Sveistrup, tog imod prisen sammen med resten af holdet og satte bagefter ord på, hvordan det er at have ødelagt kastanjemænd for danskerne.
- Da mine børn var små, holdt jeg meget af at lave kastanjemænd, men i dag har de fået en anden chill-faktor. Men jeg er også småstolt, for jeg synes, at det arbejde, vi har lavet, har været fantastisk, og den har siddet lige i skabet. Det har været en utrolig glæde, at folk har taget det så meget til sig, at de har gået og pranket hinanden. Man kan næsten ikke få større ros, så det har været fuldstændig vildt, og jeg er taknemmelig.
Aftenens priser glæder ham meget.
- Det er fuldstændig utroligt, og det har bestemt været vores aften. Jeg er stadig meget overrasket, og jeg skal lige fordøje det. Den sad åbenbart lige der, hvor den skulle.
Flere priser til dansk Oscar-håb
En af aftenens andre storfavoritter var den animerede dokumentarfilm 'Flugt'.
Filmen har taget hele verden med storm, har vundet priser overalt, blandt andet på Sundance Filmfestival og Den Europæiske Filmpris, den er nomineret til to britiske Bafta-priser og er tilmed én af de helt store favoritter, når Oscar-nomineringerne falder i den kommende uge.
Derfor var det måske ikke den store overraskelse, at 'Flugt' vandt alle de priser, den var nomineret til: 'Årets klipper', 'Årets sounddesigner', 'Årets score' og ikke mindst 'Årets dokumentar'.
- Som forholdsvis ukendt instruktør med et nicheprojekt som en animeret dokumentarfilm er, så har det været helt fantastisk at mærke den støtte, der er kommet fra branchen, og jeg har fået enormt mange søde beskeder, så tak for det, sagde instruktør Jonas Poher Rasmussen i takketalen.
Derudover modtog 'Flugt's producer, Monica Hellström, særprisen Ib-Prisen for sit samlede arbejde.
Se vinderne i udvalgte kategorier her (markeret med fed)
Årets danske spillefilm
- •
Hvor kragerne vender
- •
Margrete den første
- •
Pagten
- •
Skyggen i mit øje
- •
Venuseffekten
Årets dokumentarfilm
- •
Flugt – Instr.: Jonas Poher Rasmussen
- •
Kandis for livet – Instr.: Jesper Dalgaard
- •
Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden – Instr.: Mads Hedegaard
- •
Klub kranium Instr.: Frigge Fri
- •
Præsident – Instr.: Camilla Nielsson
Årets tv-serie
- •
Den som dræber – Fanget af mørket sæson 2
- •
Efterskolen
- •
Equinox
- •
Kastanjemanden
- •
Sneengle
Årets børne- og ungdomsfilm
- •
Buster
- •
Forsvundet til Halloween
- •
Ternet Ninja 2
Årets instruktør
- •
Anders Matthesen & Thorbjørn Christoffersen – Ternet Ninja 2
- •
Anna Emma Haudal – Venuseffekten
- •
Bille August – Pagten
- •
Charlotte Sieling – Margrete den første
- •
Lisa Jespersen – Hvor kragerne vender
Årets originale manuskript
- •
Anna Emma Haudal – Venuseffekten
- •
Christoffer Boe & Tobias Lindholm – Smagen af sult
- •
Jesper Fink, Maya Ilsøe & Charlotte Sieling – Margrete den første
- •
Lisa Jespersen & Sara Isabella Jønsson – Hvor kragerne vender
- •
Ole Bornedal – Skyggen i mit øje
Årets adapterede manuskript
- •
Anders F. August, Thomas Porsager & Martin Zandvliet – Marco effekten
- •
Anders Matthesen – Ternet Ninja 2
- •
Christian Torpe – Pagten
Årets mandlige hovedrolle
- •
Anders Matthesen – Ternet Ninja 2
- •
Joachim Fjeldstrup – Den blå orkidé
- •
Nikolaj Coster-Waldau – Smagen af sult
- •
Simon Bennebjerg – Pagten
- •
Søren Malling – Margrete den første
Årets kvindelige hovedrolle
- •
Birthe Neumann – Pagten
- •
Johanne Milland Pedersen – Venuseffekten
- •
Rosalinde Mynster – Hvor kragerne vender
- •
Trine Dyrholm – Margrete den første
- •
Victoria Carmen Sonne – Miss Osaka
Årets mandlige birolle
- •
Adam Ild Rohweder – Hvor kragerne vender
- •
Alex Høgh Andersen – Skyggen i mit øje
- •
Jakob Oftebro – Margrete den første
- •
Jesper Groth – Hvor kragerne vender
- •
Lars Mikkelsen – Venuseffekten
Årets kvindelige birolle
- •
Anne Sofie Wanstrup – Hvor kragerne vender
- •
Asta Kamma August – Pagten
- •
Bodil Jørgensen – Hvor kragerne vender
- •
Fanny Leander Bornedal – Skyggen i mit øje
- •
Josephine Park – Venuseffekten
Årets mandlige hovedrolle – tv-serie
- •
Besir Zeciri – FREDLØS
- •
Carsten Bjørnlund – Hvide sande
- •
Mikkel Boe Følsgaard – Kastanjemanden
- •
Simon Bennebjerg – Lover
- •
Simon Kvamm – GURU
Årets kvindelig hovedrolle – tv-serie
- •
Danica Curcic – Kastanjemanden
- •
Emma Sehested Høeg – Skyld II
- •
Maria Cordsen – FREDLØS
- •
Marie Reuther – Kamikaze
- •
Trine Dyrholm – Forhøret sæson 2
Årets mandlige birolle – tv-serie
- •
Afshin Firouzi – FREDLØS
- •
Anders Matthesen – Kamikaze
- •
Besir Zeciri – Fantomforhold
- •
David Dencik – Kastanjemanden
- •
Esben Dalgaard – Kastanjemanden
Årets kvindelige birolle – tv-serie
- •
Amalie Lindegaard – 33
- •
Danica Curcic – Forhøret sæson 2
- •
Emma Sehested Høeg – Limboland 2
- •
Fanny Leander Bornedal – Forhøret sæson 2
- •
Iben Dorner – Kastanjemanden
Årets korte tv-serie
- •
33
- •
Forhøret sæson 2
- •
FREDLØS
- •
Kamikaze
- •
Nisser
Årets engelsksprogede film
- •
Dune
- •
Nomadland
- •
Promising Young Woman
- •
Sound of Metal
- •
The Father
- •
The Power of the Dog
Årets ikke-engelsksprogede film
- •
De uskyldige
- •
Minari
- •
Quo Vadis, Aida?
- •
The Hand of God
- •
Trøffeljægerne fra Piemont