"Welcome to Hollywood! What's your dream?".
"Big mistake. Big. Huge. I have to go shopping now".
"Cinda-fucking-rella!".
Måske har du allerede gættet, hvad det handler om. Den legendariske film 'Pretty Woman', som i disse dage fylder 30 år.
Jeg var teenager, da jeg så 'Pretty Woman' første gang. Og skribenten her kan lige så godt gå til bekendelse med det samme: Ja, jeg var fuldstændig vild med den. Så vild, at jeg købte filmen, så jeg kunne se den om og om igen.
Filmen var min adgang til en dybt fascinerende verden, jeg aldrig før havde set. Det stenrige liv på toppen af Beverly Hills (Edward Lewis spillet af Richard Gere), og det hårde liv på gaden som prostitueret (Vivian Ward spillet af Julia Roberts), som heldigvis blev reddet af prinsen i den hvide limousine.
Men trods min besættelse dengang har jeg aldrig set filmen siden teenageårene. Og det er der nok en grund til.
I hvertfald hvis jeg spørger radiovært, debattør og filmentusiast Sandie Westh.
- 'Pretty Woman' er en af de film, jeg har set virkelig mange gange. Og den er en af de film, hvor jeg i takt med tiderne har fået et helt andet forhold til den. I 90'erne var den jo legendarisk. I dag har jeg det bare sådan: "Gud, hvor er den upassende", forklarer hun.
- Jeg ville have svært ved at se den i dag, fordi jeg kan mærke, at jeg ville blive relativt irriteret. Der er så mange ting i 'Pretty Woman', som gør, at man skærer grimasser i 2020, for der er heldigvis sket rigtig meget på de 30 år, siden filmen kom frem.
Sandie Westh giver dig her ti gode grunde til, at 'Pretty Woman' er totalt upassende i dag:
Alle kvinder drømmer om en hvid, rig mand, der redder dem
- Der er en måde at se både kvinder og prostitutionsfaget på gennem hele filmen, som er helt langt ude. Som om den ultimative drøm er at blive reddet af en rig mand, der kommer kørende i en sportsvogn.
- I en intim scene fortæller Richard Gere hende også, at hun er intelligent og kunne blive til så meget. Lidt somom hun ikke er noget værd nu. Det var helt sikkert kærligt ment dengang, men heldigvis har vi fået et mere nuanceret billede i dag.
Alle kvinder drømmer om at shoppe dyrt
- I 'Pretty Woman' er det tydeligt, at det gør kvinder lykkelige at gå ud og shoppe i de dyreste butikker på Rodeo Drive og slæbe en masse nyt tøj med hjem. Der synes jeg i 2020, at vi prøver at finde lykken et lidt andet sted.
Richard Gere er helten og får lov til alt i filmen
- Han er den hvide, rige mand med penge og status. Fordi han er i en magtposition, er det okay for ham at være krævende over for servicepersonalet. Der er en scene i en tøjbutik, hvor han kommer ind og insisterer på, at han er parat til at bruge en absurd mængde penge, hvis personalet slikker røv, bringer champagne og giver komplimenter. I dag ville man sige: "Cringe", men dengang tænkte man: "Kæmpe fed type".
Han redder hende fra et overgreb
- En slibrig advokat begår på ægte Weinstein-maner overgreb mod Julia Roberts, men heldigvis flyver Richard Gere ind og giver ham en knytnæve i ansigtet, før han smider ham ud af hotelværelset - uden i øvrigt at ringe til politiet.
- Jeg ville have ønsket, hun selv havde smækket ham en. Eller at det havde været en stuepige, som havde hjulpet hende, så de var to kvinder mod en. MeToo er jo desværre stadig gældende her 30 år efter, men forhåbentligt ændrer det sig fremover; især med Weinsteins dom.
Helten er en bedrevidende nar
- Udover at Richard Gere er uhøflig over for butiksmedarbejdere, er han det også over for Julia Roberts, hvor han fremstår som den her bedrevidende nar. Han har travlt med at oplære hende og gerne foran andre. For eksempel i scenen med hotellets elevator, hvor han undskylder hendes upassende opførsel med sætningen: "Første gang i en elevator".
- Han er den kultiverede mand, der lærer hende, at champagne smager bedre med et jordbær, og han er kontrollerende og bestiller mad for hende på en fin restaurant.
Overforbrug fremfor klimaet
- I 'Pretty Woman' er der en besættelse af det materielle. Kæmpe biler, privatfly, diamanter, kongesuiter, limousiner, shoppingture og room service med meget mere mad, end det er muligt at få spist. Det er tydeligt, at der var status i overforbruget. Det kunne være sjovt at se en politisk korrekt version af 'Pretty Woman' i dag.
"Jeg er en anden slags pige"
- Godt nok er Julia Roberts prostitueret, men - i modsætning til for eksempel veninden Kit, der er påvirket i flere scener - er hun slet ikke som de andre; altså sådan en, man ser ned på. Hun bruger tandtråd, passer på sig selv, er intelligent og fortjener et bedre liv. Det er den her ting med, at for at jeg er noget værd som kvinde, skal jeg være bedre end andre kvinder.
Alle blondiner er dumme
- Du har måske ikke tænkt så meget over det, men i filmen er alle blonde kvinder forfærdelige; for eksempel de onde damer i tøjbutikkerne, sure blondiner i receptionen og på polobanen. Julia Roberts starter selv som blond, men smider parykken og ruller sine ægte mørke krøller ud til Richard Geres store glæde. Meget stereotypt.
Kvinder er onde over for smukke kvinder
- "Kvinde er kvinde værst" hedder et forældet ordsprog. Og det gælder også i 'Pretty Woman', hvor det er tydeligt, at andre kvinder ser ned på Julia Roberts, fordi hun er ung og smuk. Samtidigt siger Julia Roberts også på travbanen til Richard Gere, at hun godt kan forstå, hvorfor han ledte efter hende efter at have snakket med hans rige veninder.
Aldersforskellen
- Julia Roberts var 22 år og Richard Gere 40 år, da de indspillede 'Pretty Woman'. Det er en aldersforskel på 18 år, hvilket - bevares - er peanuts imod de 33 år, der er mellem Richard Gere og hans kone i virkeligheden.
- Det er fortællingen om den unge pige, der bliver reddet af den hvide, modne mand, som er næsten dobbelt så gammel som hende. Det er endnu en gammel stereotyp, man forsøger at gøre op med i dag. Den her film har virkelig ikke aldret særlig godt.