Størstedelen af de mest besøgte museer herhjemme har ikke et fast kulturtilbud målrettet de omkring 90.000 personer, der lever med demens i Danmark.
En rundspørge - foretaget af DR - viser, at syv ud af de ti mest besøgte museer i Danmark ikke har et fast tilbud til besøgende med demens.
Det er statsstøttede museer som Ny Carlsberg Glyptotek i København, Museum Odense og Moesgård Museum syd for Aarhus.
Museerne er ellers forpligtet af Museumsloven til "at tilstræbe størst mulig tilgængelighed for personer med handicap" for at få statsstøtte.
Et demensvenligt kulturtilbud kan for eksempel være en omvisning i et roligere tempo med personale, der er uddannet til at håndtere personer med demens.
Cirka fire ud af fem mennesker med demens trækker sig fra sociale og fritidsaktiviteter, herunder kultur, efter de har fået diagnosen, selvom det for mange har været en central del af deres liv.
Det viser den nyeste undersøgelse på området, som er foretaget af organisationen Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark tilbage i 2020.
Men det kan medføre negative konsekvenser, hvis personer med demens afskæres fra kulturlivet. Det fortæller leder af Nationalt Videnscenter for Demens, professor Gunhild Waldemar.
- Det kan forværre deres funktionsevne i hverdagen og gøre, at de får det dårligere, end de behøver at have det, siger hun.
Professoren kalder kulturelle oplevelser for "en rigtig vigtig faktor" for personer med demens. Og alle kulturinstitutioner bør ifølge Gunhild Waldemar have et alternativt kulturtilbud til personer med demens.
- Det, vi ved, er, at mange mennesker med demens føler sig ekskluderet, siger hun.
Artiklen fortsætter under den her guide:
Gæster med andre særlige behov i fokus
De manglende demensvenlige kulturtilbud skyldes ikke, at der har været en manglende interesse på museerne. Det fastslår Claus Kjeld Jensen, der forperson for Organisationen Danske Museer, der repræsenterer museer rundt i landet.
- Jeg tror, at det kan skyldes mangel på opmærksomhed omkring problemstillingen, siger han.
Museernes fokus på at tilpasse deres kulturtilbud til andre handicap, såsom syns- og hørehandicap, kan nemlig have overskygget kulturinstitutionernes opmærksomhed på gæster med demens, mener Claus Kjeld Jensen.
- Man sidder måske og prioriterer, at der er andre ting, der er mere behov for. Men jeg tror måske allermest, at det handler om oplysning, og at der er brug for at få gjort opmærksom på, hvor godt det er at lave tilbud til demente, siger han.
Lille udgift – stor gevinst
Spørger man Gunhild Waldemar fra Nationalt Videnscenter for Demens, behøver det ikke være dyrt at omstille sin kulturinstitution til at blive demensvenlig.
Det kan nemlig være alt fra skiltning til pladser med let adgang til at komme ud, som kan være med til at inkludere personer med demens i kulturlivet.
- Der er små ting, man kan gøre, som ikke behøver at koste så meget. Man kan måske sørge for, at personalet på kulturinstitutionerne har fået lidt undervisning i, hvad det vil sige at møde mennesker med demens, siger Gunhild Waldemar.
Mere demensvenlighed giver bedre museer
Claus Kjeld Jensen fra Organisationen Danske Museer ser heller ikke ulemper ved, at museer generelt begynder at tænke demensvenlighed ind i deres formidling. Der er nemlig masser af fordele ved det.
- Når man gør sit museum mere venligt for borgere med demens, så gør man det også generelt venligere for den almindelige borgere, der kommer på museet, siger han.
Flere kulturinstitutioner rundt i landet er også begyndt at have demensvenlige kulturtilbud.
Men de særskilte tilbud er ikke nok, mener Mette Raun Fjordside, der er direktør for interesseorganisationen Alzheimerforeningen.
Kulturinstitutionerne mangler helt generelt at tænke demensvenlighed ind i den måde, de formidler på, siger hun.
- Hvis vi skal være et demensvenligt samfund, bliver det nødt til at blive en integreret del af at være en kulturinstitution.
Derfor mener Mette Raun Fjordside, at det er vigtigt, at man fra politisk side afsætter flere midler til demensområdet. Særligt håber hun, at regeringen vil kigge på den nationale handlingsplan for demens, som løber frem mod 2025.
- Vi har simpelthen brug for at genbesøge den og sætte politisk vilje og handling bag og nå målene, siger hun.
Der er lige nu ikke sat penge af specifikt til demensvenlige indsatser i kulturlivet i regeringens finanslovsforlag.
På DRTV kan du lige nu se dokumentarserien 'Demenskoret', hvor en gruppe personer med demens øger deres livskvalitet ved at synge sammen.