"Når få har for meget og færre for lidt", siger de på venstrefløjen. "Frihed for Loke såvel som for Thor", citerer de liberale.
Begge citater stammer fra Grundtvig.
For når det kommer til politik, er den gamle, danske digterpræst tilsyneladende både blå, rød, gul og alt derimellem.
Han bliver ikke bare citeret af én fløj i Folketinget, men af hele det politiske spektrum.
- Han er en, man kan referere til, når man har lyst til at give sit argument noget tyngde, forklarer Katrine Frøkjær Baunvig i 'Supertanker' på P1.
Hun er leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet og har set på, hvordan Grundtvigs tekster bliver brugt i nutiden. Og så har hun også skabt en algoritme, der er i stand til at afgøre en ældgammel strid: Hvor stod Grundtvig rent faktisk politisk?
Den afgørelse vender vi tilbage til om lidt. For lad os først lige se lidt nærmere på, hvordan det er muligt, at både høje- og venstrefløjen kan trække på en og samme mand fra 1800-tallet: sognepræsten og salmedigteren Nikolai Frederik Severin Grundtvig.
37.000 sider at citere fra
I referater fra Folketinget fremgår det, at Grundtvig bare indenfor de seneste par år er blevet citeret af alt fra Liberal Alliance til SF.
Socialdemokratiets børne- og undervisningsminister, Matthias Tesfaye, har for eksempel brugt Grundtvig til at sige, at "skolen ikke skal være kirke og kirken ikke skal være skole".
Moderaterne og Dansk Folkeparti har brugt Grundtvig mod hinanden i en debat om indfødsretten.
I løbet af sit 89 år lange liv producerede Grundtvig hvad der svarer til mere end 37.000 normalsider med tekst. Men ifølge Katrine Frøkjær Baunvig er det særligt Grundtvigs over 1.500 salmer, som politikerne finder deres guldkorn i.
- Vi gør Grundtvig til en beholder for alt, hvad vi forbinder med ordentlighed, dansk kultur, frisind og ansvarsfølelse på en og samme tid, siger Katrine Frøkjær Baunvig.
- I den politiske brug af Grundtvig støder vi tit på en skabelon: Han udråbes til at være helt vildt indsigtsfuld. Altså, Grundtvig forstod et eller andet fantastisk, som tilfældigvis er den holdning, politikeren har lyst til at promovere.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har selv gjort Grundtvig til en grundsten i sin kristne tro. Og også citeret ham ved mange lejligheder.
I 'Supertanker' på P1 nævner han som eksempel Grundtvigs sang 'Folkeligt skal alt nu være'. Her står der nemlig:
Til et Folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.
Men ifølge Morten Messerschmidt får politikere nogle gange brugt Grundtvigs ord udenfor deres rette sammenhæng:
Man kommer aldrig rigtig kommer hen til pointen, når man bruger eller måske misbruger nogle af hans citater meget, meget løsrevet, siger Morten Messerschmidt.
Her lander Grundtvigs politiske pendul
Efter Grundtvigs død i 1872 var det især partiet Det Forenede Venstre, der mente, at de var arvtagere til Grundtvigs tankegods.
Lige siden har der ifølge Katrine Frøkjær Baunvig været en slags konkurrence mellem liberale og konservative kræfter om, hvor Grundtvig i virkeligheden hørte til.
Katrine Frøkjær Baunvig har valgt at gå helt videnskabeligt til værks for at afgøre "tovtrækningen". Hun har trænet en algoritme op på alle Grundtvigs tekster, altså alle 37.000 sider. På den måde kan hun navigere rundt i hans ordforråd som med et kompas.
Ved at bruge ordet "fri" som udtryk for det liberale og ordet "fælles" for det konservative, har hun skabt en "ord-sky", der viser hvilke ord, der knytter sig til de to begreber.
Resultatet viser, at Grundtvig svinger mellem en liberal og en konservativ tankegang i sit forfatterskab. Men der er en overvægt ét sted:
- Pendulet svinger i lille smule mere i retning af det konservative, siger Katrine Frøkjær Baunvig.
- Tyngdepunktet, der hvor nettet af ord bliver tættest, det er oppe ved fælles. Det er der, hvor modersmålet og det velgørende og fremadskridende og gavnlige og folkelige ligger. Det er der, hvor Grundtvigs tænkning fortætter sig, forklarer hun.
Meget af Grundtvigs tale om "frihed" handlede ifølge Katrine Frøkjær Baunvig om friheden til at være meget konservativ kristen, mens 1800-tallets samfund i stigende grad adskilte politik og religion.
Men Grundtvigs ord om "frihed til det fælles bedste" opsummerer meget godt hans politiske ståsted, mener hun:
- Altså, han kæmper for friheden. Men det er til fællesskabets gode, han gør det, siger Katrine Frøkjær Baunvig.
Hør mere om poltikeren Grundtvig i 'Supertanker' på P1: