Størstedelen af Danmarks mest besøgte museer har ikke et fast kulturtilbud til personer med demens, viser en rundspørge foretaget af DR Nyheder.
Og det er ikke godt nok, mener kulturordfører for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard:
- Jeg synes, det er rigtig dårligt, for der bliver flere og flere med demens.
- Det, at man hjælper demente med stadig at være i tilværelsen, betyder jo, at de kan virke meget længere og blive gladere meget længere, siger hun.
Netop derfor skal kulturinstitutionerne også i gang med at gøre mere for mennesker med demens, mener hun. Det kan for eksempel være en omvisning i et roligere tempo med personale, der er uddannet til at håndtere personer med demens.
Men pilen peger ikke kun på museer og kulturinstitutionerne, for nye tiltag er ikke gratis.
- Jeg synes, at staten skal hjælpe rigtig meget, fordi det kræver også nogle penge, siger hun.
Pia Kjærsgaard vil derfor arbejde for, at det bliver en finanslovsforpligtelse. Det er det ikke i dag.
- Det vil jeg sætte meget ind på, at det bliver, siger hun.
'Det er noget af det vigtigste'
Cirka fire ud af fem danskere med demens trækker sig fra sociale og fritidsaktiviteter – herunder kulturelle – efter de har fået diagnosen, selvom det for mange har været en central del af deres liv.
Det viser den nyeste undersøgelse på området fra 2020, som er foretaget af organisationen Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark.
Det ærgrer Charlotte Broman Mølbek, kulturordfører for SF, at mennesker med demens trækker sig fra kulturlivet.
- I den bedste verden af dem alle burde det være tilgængeligt for alle – også folk med demens eller andre udfordringer. Så det er absolut en opgave, som vi også må tage på os på Christiansborg, siger hun.
I den seneste museumsreform er der heller ikke øremærket penge til demensvenlige tilbud. Der blev dog lavet en udviklingspulje, hvor museerne kan søge midler til alt muligt – også demensvenlige aktiviteter.
Men det er ikke dækkende, mener Charlotte Broman Mølbek. Hun synes, der skal øremærkes penge til, at museerne kan uddanne medarbejdere og udbyde flere demensvenlige tilbud.
- Det er noget af det vigtigste og noget af det, der giver allermest mening, når vi snakker statsstøtte. Det er at give til de mennesker, som ikke bare kan selv. Og som i øvrigt er det noget af det, der koster ret meget for museer og andre kulturinstitutioner, siger Charlotte Broman Mølbek.
Minister: Politisk indgreb ikke nødvendigt
Moderaternes Christina Egelund, der er fungerende kulturminister, ser dog ikke behov for særlige penge til projekter for menensker med demens lige nu.
Hun glæder sig nemlig over, at det flere steder i kulturlivet "blomstrer og spirer" med gode eksempler på demensvenlige tiltag.
Som eksempel peger hun på Den Gamle By i Aarhus, der har en erindringslejlighed, og at ARoS Kunstmuseum i samme by allerede for fem år siden blev kåret som certificeret demensvenligt museum.
Christina Egelund mener derfor ikke, at et politisk indgreb på området er nødvendigt.
- Der er enormt fokus på det her, er min fornemmelse, også i kunst og kulturlivet. Så jeg er sådan set fortrøstningsfuld ved, at man også bliver ved med at arbejde ved med det initiativ, man har, siger ministeren.
Når mange af de største museer stadig ikke har demensvenlige tilbud, skyldes det ikke manglende interesse for området, fortæller Claus Kjeld Jensen, forperson for Organisationen Danske Museer.
- Man sidder måske og prioriterer, at der er andre ting, der er mere behov for. Men jeg tror måske allermest, at det handler om oplysning, og at der er brug for at få gjort opmærksom på, hvor godt det er at lave tilbud til demente, siger han.
På DRTV kan du lige nu se dokumentarserien 'Demenskoret', hvor en gruppe personer med demens øger deres livskvalitet ved at synge sammen.
dk