Den tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki elsker en god udfordring.
Hvis der er noget, han ikke allerede mestrer, skal han i hvert fald nok gøre alt, hvad han kan for at lære det på ingen tid.
- Ærligt talt, så tænker jeg altid, at jeg kan alt. Selv når der er noget, jeg ikke har prøvet før, tænker jeg; "det her kan jeg da godt". Det er sådan mit mindset er, siger han.
Derfor var Patrik Wozniacki heller ikke i tvivl om, at han sagtens kunne lære at spille skuespil, da han sagde ja til at deltage i DR-programmet 'Den store premiere', hvor professionelle skuespillere skal lære fire kendte danskere at spille teater.
- Inden programmet kunne jeg godt se mig selv som Tom Cruise eller som en kæmpe actionhelt. Det var det, der var skuespil for mig, for jeg har altid været fascineret af film, fortæller han begejstret.
Men det viste sig hurtigt, at skuespil var en større udfordring end forventet. Faktisk siger den kendte sportsmand, at han blev chokeret over, hvor svært og krævende skuespil er.
- Man vil jo gerne være den bedste og virkelig naile det, man gør, selvom programmet ikke var en konkurrence om at være bedst. Men sådan skulle det ikke gå – ikke fra starten af i hvert fald, siger Patrik Wozniacki og griner.
I første afsnit kæmpede han nemlig med de gamle replikker i Shakespeares kærlighedshistorie 'Romeo og Julie' og gik i stå på scenen.
I denne uges afsnit ramte han til gengæld plet med sin rolle som Ødipus i den græske tragedie af samme navn. Så meget, at resten af holdet i 'Den store premiere' overdyngede en grædende og overvældet Patrik Wozniacki med ros bagefter.
Grædende?
Ja, for denne gang havde den tidligere fodboldspiller fundet noget personligt frem dybt inde i sig selv, som han brugte i rollen, og det sendte ham på en følelsesmæssig rutsjetur.
Havde en blokade inde i sig
Patrik Wozniacki er ikke vant til at vise følelser over for andre – og slet ikke på tv. Derfor fik Sonja Richter, der er hans mentor i 'Den store premiere', også sin sag for, da hun ville have ham til at åbne sig mere i rollen som Ødipus.
Kongesønnen med den grumme skæbne slår nemlig sin rigtige far ihjel, gifter sig og får børn med sin egen mor – altså uden at vide, det er hans forældre.
Patrik Wozniacki skulle netop spille den hjerteskærende scene, hvor det går op for Ødipus, hvad han har gjort, og sådan en scene kræver naturligvis nogle tydelige følelser hos skuespilleren. Det skal jo virke overbevisende, og derfor bad Sonja Richter sin kendte lærling om at finde noget frem i sig selv, han kunne bruge til rollen.
- Jeg vidste, at jeg skulle bruge en side af mig selv, som jeg havde meget svært ved at finde frem generelt. Men det var, som om jeg havde en blokade inde i mig, fortæller han.
Til at starte med famlede han efter gamle minder uden den store virkning.
Men så talte han med skuespiller Thure Lindhardt, og først her kom det pludselig frem, hvad det var for en følelse, han kunne bruge i rollen.
- Som barn savnede jeg at få at vide, jeg var god nok. Det er der sikkert mange børn i andre familier, der også kender – man vil bare vide, at alt er okay, selvom man ikke får 12-taller eller vinder en kamp, siger Patrik Wozniacki.
Der har da heller ikke altid været nogen til at give ham de skulderklap, han drømte om, fortæller han.
Da Patrik Wozniacki var 15 år, rejste hans forældre ofte ud i verden med hans lillesøster, tennisstjernen Caroline Wozniacki, og derfor var han meget alene.
Nogle år senere flyttede familien tilmed til Monaco, mens Patrik blev i Danmark for at satse på en fodboldkarriere.
- Dengang skulle jeg klare mig selv, og derfor savnede jeg lidt support og opbakning i min egen sport. Det var det, jeg kunne mærke i seancen med Thure. Jeg ved ikke hvordan, men han fik trykket på de rigtige knapper, forklarer han.
Påvirket af sin far i følelserne
Den slags følelser er Patrik Wozniacki slet ikke vant til at kigge nærmere på, så derfor begyndte han også at græde.
Og tårerne gentog sig altså, både da han spillede scenen for de andre deltagere senere samme dag og efter tæppefald.
- Jeg er nok blevet meget påvirket af min far, der aldrig har grædt, og som ikke viser følelser foran andre. Han kommer jo fra Polen, og tonen kunne godt være hård i hans opvækst, så han var nødt til at være robust. Det har han ladet smitte af på mig, siger Patrik Wozinacki.
Sådan havde han det også selv i mange år, fortæller den tidligere fodboldspiller, der blandt andet har spillet i FC Nordsjælland og AB, og som nu blandt andet arbejder som fodboldagent.
- Vi kan selvfølgelig alle blive kede af det indimellem, men da jeg var i starten af 20'erne, var jeg ikke okay med at vise sårbarhed. Dengang skulle man være macho og stærk, syntes jeg.
I dag har Patrik Wozniacki det derimod rigtig fint med, at han nu har vist denne side af sig selv på skærmen.
- Der er jo så mange andre, der har grædt på tv, så det har jeg det fint med, siger han.
- Men jeg kunne da mærke, at det sad i mig bagefter, så jeg gik også en tur for mig selv for at få det ud af kroppen. Men det var vildt at opleve. Og vildt at Thure kunne få mig til at finde det frem.
'Gør ikke noget, hvis andre synes, jeg er en klovn'
Tårerne og de gamle følelser, der blev vist frem i programmet, har altså ikke fyldt i Patrik Wozniackis hoved efterfølgende. Det samme gælder i øvrigt hans skuespilevner i programmet. Folk må mene fuldstændig, hvad de vil, siger han.
- Jeg er ligeglad med, hvad folk tænker om mig. Jeg er nået til det punkt, at folk må tage mig, som jeg er. Jeg er tilfreds med det mindset, jeg har, og de mennesker jeg har i mit liv, og så gør det ikke noget, hvis andre synes, jeg er en klovn.
Derudover er han ikke i tvivl om, at det, der startede som en udfordring, nu har lært ham flere ting.
- Jeg har lært mig selv bedre at kende følelsesmæssigt og er kommet mere i kontakt med mine følelser efter 'Den store premiere', siger han og tilføjer:
- Måske har jeg også fået en bedre overtalelsesevne i en forhandlingssituation, men på grund af coronaen har jeg ikke fået prøvet det af, fordi jeg mest går hjemme med min kæreste og søn, så det er svært at sige.
Og så er der jo lige det med skuespillet.
Den filmglade Patrik Wozniacki har nemlig fået en helt ny interesse for skuespil nu – endda så meget, at han godt gad prøve kræfter med det igen.
- Jeg gad godt lave teater igen, men jeg føler, det er meget sværere end film, hvor du bare kan tage scenen om. Du har al den tid, du har brug for til at perfektionere det – men i teater er det one shot, one kill, og det er et kæmpe pres.
Derfor lever drømmen om at lege actionhelt på det store lærred da også stadig mest hos Patrik Wozniacki.
- Hvis jeg fik tilbudt en fed rolle i spillefilm, ville jeg ikke sige nej, siger han og griner.