Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til Kronprinsparret, og priserne blev første gang uddelt i 2005. I år uddeles priserne således for 11. gang.
Vi har været en tur i arkiverne, og giver dig nederst her på siden en komplet liste over alle vindere til og med 2014.
Prisuddeling med vokseværk
Indtil 2009 uddelte Kronprinsparret kun to priser, nemlig Kulturprisen og Den Sociale Pris; og prisuddelingen har da også til formål at synliggøre og anerkende det ekstraordinære inden for netop dansk og grønlandsk kultur og socialt arbejde.
Den Sociale Pris hed i denne periode Den Velgørende Donation og var på 250.000 kroner, mens Kulturprisen var på 500.000 kroner.
Stjernedrys uddelt første gang i 2009
I 2009 blev de to Stjernedryspriser for første gang uddelt, og man ændrede konceptet. Nu skulle der hvert andet år uddeles Kulturprisen på 500.000 kroner, samt de to Stjernedryspriser på hver 50.000 kroner, og hvert andet år Den Sociale Pris – nu på 500.000 kroner – samt to mindre sociale priser på hver 50.000 kroner.
Det vil sige, at der i 2009 blev uddelt Kulturprisen og to Stjernedryspriser, mens Den Sociale Pris samt to mindre sociale priser blev uddelt i 2010.
I 2012 ændrede man konceptet til det nuværende: Nu uddeler man henholdsvis Kulturprisen og Den Sociale Pris, begge på 500.000 kroner, samt to Stjernedryspriser på hver 50.000 kroner.
Alle vinderne
Herunder kan du se en komplet liste over alle vindere af Kronprinsparrets Priser:
Kulturprisen
- •
2014 Designer Cecilie Manz
- •
2013 De kunstneriske kræfter bag Borgen og Forbrydelsen
- •
2012 Tegner og forfatter Jakob Martin Strid
- •
2011 Arkitekt Bjarke Ingels
- •
2009 Cellist Andreas Brantelid
- •
2008 Sanger og sangskriver Tina Dickow
- •
2007 Skuespiller Sonja Richter
- •
2006 Kunstner Olafur Eliasson
- •
2005 Filminstruktør Per Fly
Den Velgørende donation/Den Sociale Pris
- •
2014 TUBA
- •
2013 Natteravnene
- •
2012 Ungdommens Røde Kors
- •
2010 Landsforeningen af Væresteder
- •
2008 Morgencaféen for hjemløse
- •
2007 Ventilen Danmark, som hjælper ensomme unge
- •
2006 Julemærkefonden
- •
2005 Mimi Jakobsen modtog på vegne af Red Barnet
Stjernedryspriserne
- •
2014 Fotograf Lærke Posselt og skuepiller Johanne Louise Schmidt
- •
2013 Violinist Rune Tonsgaard Sørensen og sanger Karen Marie Ørsted (Mø)
- •
2012 Akkordeonist Bjarke Mogensen og singer-songwriter Nive Nielsen
- •
2011 Bandet The William Blakes og forfatter Josefine Klougart
- •
2009 Sanger Nanna Øland Fabricius (Oh Land) og fotograf Joakim Eskildsen
De to mindre sociale priser (kun uddelt 2010)
- •
2010 De to Sociale Priser på hver 50.000 kroner gik til Rådgivningscentret og Mødestedet Baglandet i København samt til værestedet Amarngivat i den østgrønlandske by Tasiilaq
Kilde: bikubenfonden.dk