Du kender garanteret typen.
Hende, der altid har en kage med til jeres møder. Ham, der bare ikke kan lade være med at stå for sociale arrangementer på arbejdspladsen. Eller hende, der gerne vil lytte. Og hjælpe.
30-årige Ouasima Benamar er ét af den slags mennesker.
Faktisk hjælper hun både kvinderne i sit nabolag på Frederiksberg med at oversætte breve, giver dem gode råd i forhold til for eksempel skolesystemet og er med til deres møder på kommunen som enten bisidder eller tolk.
Og hendes frivillige arbejde går ikke ubemærket hen.
Hun er allerede blevet tildelt Frederiksberg Kommunes Integrationspris for sit arbejde som 'kulturel brobygger og bydelsmor'. Og nu er hun – sammen med alle de andre Bydelsmødre i organisationen af samme navn – blevet tildelt en halv million kroner som modtager af Kronprinsparrets Sociale Pris.
- Jeg var i fuld gang med en masse frivilligt arbejde, da jeg hørte om Bydelsmødre og deres koncept. Jeg havde allerede startet en kvindeklub og var i gang med nogle småprojekter her i området, fortæller Ouasima Benamar, da vi sætter os til rette i beboerlokalerne i boligforeningen på Frederiksberg, hvor hun bor.
Bydelsmødre er en landsdækkende organisation, der er i kontakt med en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som ofte er isolerede, og som det etablerede system har vanskeligt ved at nå.
'Bange for, at kommunen tager deres børn'
Dem når Ouasima Benamar.
Hun er én af organisationens mere end 800 bydelsmødre, der har som erklæret mål 'at bringe håb og forandring i kvinders liv'.
Det gør hun blandt andet ved at fortælle kvinderne, at kommunen ikke er et farligt sted at kontakte – i modsætning til, hvad mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund ellers tror.
- Jeg siger altid til kvinderne, at jeg ikke arbejder hos kommunen. Det, tror jeg, giver dem en form for tryghed, forklarer Ouasima Benamar.
- For mange af de kvinder, jeg hjælper, er kommunen ikke et sted, man har lyst til at kontakte. Og specielt ikke, hvis man har børn. De er bange for, at kommunen tager deres børn, hvis de ikke kan sproget eller kommer til at gøre noget forkert. Jeg er med til at give dem et andet billede af kommunen.
Ouasima Benamar er født og opvokset på Frederiksberg som datter af marokkanske forældre. Og selv om hun aldrig selv har skullet bede om hjælp, så har hun gennem sit liv 'set en masse kvinder stå tilbage' – blandt andet fordi de ikke taler godt dansk.
Det gør ifølge Ouasima Benamar kvinderne usikre, og så ender mange af dem med ikke at gøre noget for at ændre på deres situation. Simpelthen fordi de ikke vil have, at andre skal synes, de er dumme.
- Det har irriteret mig rigtig meget, for de kan så meget, selv om de ikke kan tale flydende dansk.
Kvindeklub er gået fra fem til 50 medlemmer
Det var blandt andet derfor, at Ouasima Benamar startede den føromtalte kvindeklub i den boligforening på Frederiksberg, hvor hun bor sammen med sin femårige datter.
Klubben er både for dem, der bare har lyst til at være med og have et frirum, hvor deres børn kan mødes og lege. Men den er også for dem, der er isoleret og ikke har noget netværk.
- Vi startede ud med at være fem kvinder i klubben; nu er vi over 50 inklusive børn. Jeg har gerne villet gøre det så blandet som muligt. Vi er kvinder med forskellige baggrunde og kulturer, kvinder der kan forskellige sprog – og kvinder i alle aldre.
I klubben taler de dansk – nogle mere gebrokkent end andre. Men så er der altid nogle, der kan tale tyrkisk eller arabisk, og så får de det til at fungere i fællesskab, forklarer Ouasima Benamar.
Det sociale engagement lyser ud af hendes brune, mandelformede øjne, når hun taler. Hun tror på, at kimen til social forandring ligger i, at vi tør bruge hinanden i det daglige.
- Jeg tror, vi er bange for at komme hinanden ved i Danmark. Jeg synes, det er mærkeligt, når man bor lige ved siden af nogen, man hverken siger hej til eller kender, selv om man ser dem hver dag.
- Man kan have boet i en opgang i ti år og stadig ikke vide, hvem der bor på den øverste etage. Det føles ikke naturligt for mig.
Tolk, bisidder og rådgiver for kvinderne
Derfor bliver Ouasima Benamar også ved med at insistere på den sociale kontakt – både i sit daglige liv, i sin boligforening og i sit arbejde som bydelsmor.
Her har hun blandt andet hjulpet en kvinde, der var gået i stå, efter hun blev mor. På grund af to graviditeter kunne kvinden ikke fuldføre sine danskkurser. Samtidig ville kommunen have hende i arbejde, men ingen ville ansætte hende, fordi hun ikke kunne dansk.
Ouasima Benamar sad med som tolk og bisidder ved kvindens møder med kommunen. I dag har kvinden en praktikplads, der har som sit primære mål at hjælpe hende til at lære sproget.
En anden kvinde, Ouasima Benamar har hjulpet, var blevet isoleret efter sin skilsmisse. Hun havde kun haft sin mand i Danmark, men hendes familie boede her ikke. Ouasima Benamar lærte kvinden, at kommunen ikke var et farligt sted af kontakte.
- Hun har efterfølgende selv kontaktet både en psykolog og jobcentret og er kommet i aktivering, forklarer Ouasima Benamar.
- Hun sagde på et tidspunkt til mig: 'Hvorfor mødte jeg dig ikke for et år siden?' For dér ville hun ikke have været lige så langt nede. Nu har hun heldigvis et netværk her i kvindeklubben. Jeg bliver helt rørt, når jeg snakker om hende.
Ouasima Benamar lader ellers ikke følelserne tage over, når hun skal hjælpe andre.
- Når jeg snakker om det, som jeg gør nu, så kan jeg godt mærke nogle følelser, der trænger igennem. Men jeg tager det ikke med hjem, det gør jeg ikke.
Hun varmer sig til gengæld ved erkendelsen af, hvor lidt der faktisk skal til for at gøre en forskel.
- Jo mere viden, kommunikation og fællesskab, vi har med hinanden, jo nemmere går alting - og så kan vi forhåbentlig komme væk fra at gå rundt i vores egen boble og tænke: 'Os og dem', mener bydelsmoren.
Troppede op i seniorklubben
Den boble hjælper hun dog ikke kun kvinderne i boligforeningen med at prikke hul på. Foreningens seniorklub har også nydt godt af Ouasima Benamars sociale arbejde.
Nogle af foreningens ældre beboere holder nemlig seniorklub i beboerlokalet dagen før, Ouasima Benamar afholder sin kvindeklub. Og det er ikke foregået helt gnidningsfrit.
- Seniorklubben havde en idé om, hvilken type kvinderne der var her i kvindeklubben. Men da jeg så begyndte at falde i snak med formanden for klubben, var vi pludselig bare to mennesker, der havde de samme holdninger til mange ting.
Ja, faktisk var Ouasima Benamar hurtig til at gribe chancen og besøge seniorklubben sammen med to af kvinderne fra kvindeklubben – simpelthen for at give seniorklubben mulighed for at stille spørgsmål til kvinderne og for at modvirke fordomme mellem de to grupperinger.
- Det kom der en rigtig fed diskussion og samtale ud af. Nu er vi begyndt at sige hej til hinanden, når vi mødes, siger Ouasima Benamar og slutter:
- Indimellem chokerer det mig, hvor lidt der skal til, før folk virkelig får sig en øjenåbner.