Oscar-nomineret instruktør modtager Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kr.

Filminstruktør Tobias Lindholm modtog Kronprinsparrets Kulturpris under stor applaus i Musikteateret i Holstebro.

Filminstruktør Tobias Lindholm modtog lørdag Kronprinsparrets Kulturpris og 500.000 kroner under stor applaus i Musikteatret i Holstebro.

Den 39-årige filminstruktør Tobias Lindholm står bag filmene 'R', 'Kapringen' og den Oscar-nominerede 'Krigen' fra sidste år.

Kendt for barsk fængselsfilm

Tobias Lindholm er særligt kendt for at arbejde ud fra filmkonceptet ’Reality Rules’, som går ud på at skabe fiktionsfilm med dokumentariske virkemidler, som i sin barske fængselsfilm 'R', der byggede på grundige samtaler med indsatte og som også havde flere tidligere indsatte med som skuespillere.

I sin begrundelsestale lagde Kronprinsen/Kronprinsessen vægt på Tobias’ evne til både at mestre rollen som instruktør og manuskriptforfatter.

Artiklen fortsætter under billedet

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Kulturpris gik til instruktøren Tobias Lindholm. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

- Film fungerer kun fordi, der er flere ligheder, der binder os sammen som mennesker, end der er forskelle, der skiller os ad. Det er derfor, vi kan se film. Vi har evnen til at sætte os i andres sted. Og forstå verden derfra, sagde Tobias Lindholm i sin takketale på scenen.

Det er 12. gang kronprinsparret uddeler priser til danske kulturtalenter. Den store kulturpris og checken på 500.000 kroner er tidligere år gået til blandt andre sangerinden Tina Dickow og billedkunstner Olafur Eliasson.