Digital guillotine - eller på dansk digital halshugning.
Det kan lyde makabert, men det er netop navnet på det nye fænomen "digitine", der i øjeblikket spreder sig på sociale medier.
Her blokerer en ny bevægelse kendte og influencere - hvis de ikke har taget aktiv stilling til konflikten i Israel og Palæstina.
Under hashtagget #blockout2024, der i skrivende har stund 12.000 opslag på Instagram og 35.000 opslag på TikTok, viser følgere, hvordan de blokerer forskellige kendte.
Blokeringerne har blandt andre ramt den amerikanske model Haley Kalil - også kendt som instagrammeren haleyybaylee og kendisfænomenet Kim Kardashian, samt andre kendte der i sidste uge deltog i det famøse Met Gala i New York.
Særligt førstnævnte er blevet lagt for had på de sociale medier, da hun i forbindelse med begivenheden optrådte i en kjole som den franske dronning Marie-Antoinette og udtalte ordene "Let them eat cake (lad dem spise kage, red.)".
En kommentar, der faldt mange for brystet på grund af sultkatastrofen i Gaza, som modellen efterfølgende har været ude at sige undskyld for.
'Et nyere fænomen'
At følgerne lægger et massivt pres på de store profiler på sociale medier, er noget vi først har set i de senere år, fortæller Camilla Mehlsen, der er digital medieanalytiker, i Kulturen på P1.
- Det er et nyere fænomen, at man prøver at presse kendisser og influencere, der har mange følgere, til at bruge deres platforme til at komme ud med politiske budskaber.
Ifølge hende viser de nye bevægelser, at det ikke længere er nok at være livstilsinfluencer.
- Presset viser, at når man har så mange følgere, skal man også bruge sin stemme til at gøre opmærksom på noget, der er svært – som konflikten i Gaza, siger hun.
Camilla Mehlsen understreger også, at det ikke er første gang, at vi ser brugere på medierne presse kendte til at tage stilling.
- Vi så det for alvor for første gang med Black Lives Matter, at der kom et pres på influencerne. Altså enten viser du en sort firkant, og du går ind i denne her bevægelse og gør noget for Black Lives Matter-bevægelsen - ellers er du racist.
- Så hvis du ikke ytrer dig om denne her humanitære katastrofe, er du pro-israelsk eller også er du ligeglad. Der bliver lagt mange tolkninger i det, og det skaber et pres, siger Camilla Mehlsen.
Sammenligner Met Gala med Hunger Games
Hvis man spørger Maia Kahlke Lorentzen, der specialist i digital kultur hos Cybernauterne, hvor hun også fokuserer på og kritiserer mediedækningen af Israel og Palæstina-konflikten, tror hun ikke, at fænomenet vil udspille sig på samme måde herhjemme, fordi der er tale om et udenlandsk fænomen.
- Bevægelsen kickstartede, fordi Met Gala er sådan et overflods-popkulturel event. Når man sammenholder den med billeder af destruktionen i Gaza og sultkatastrofen, sammenligner følgerne det med et Hunger Games-øjeblik.
Hunger Games er en amerikansk filmserie, der handler om undertrykkelse af befolkningsdele - blot for at underholde og opretholde et overflodssamfund for de rige.
Men om den digitale boykot i sidste ende vil virke, er et spørgsmål om tid, mener Maia Kahlke Lorentzen.
- Det er svært at sige med protest-taktikker. Det ved man ikke, før man har prøvet dem.
- Der har i hvert fald været nogle kendte, som pludselig har været ude at sige noget om Gaza. Der har også været nogen, der har været ude at lave undskyldningsvideoer, siger hun.
Ved at boykotte de kendte, ligger der desuden et ønske hos følgerne om at lave et opgør med de kendte og influencerne, om hvordan de bruger deres platforme.
- Nogle af følgerne mener, at de her mennesker sender et billede af et glansbilledeliv, som distraherer os fra problemer, vi har i samfundet. Og det blokerer os for at skabe forandring.
Dertil fortæller Maia Kahlke Lorentzen, at hvis algoritmerne på de sociale medier mindsker udbredelsen af følgernes opslag om boykot, er de gode til at finde på kreative metoder for at få deres budskab ud. Blandt andet ved at bruge andre hashtags og opsætninger.
- Folk prøver alt muligt lige nu, fordi de ikke mener, at de kan få hul igennem til deres politikere. Men så kan det være, at der er til nogle kendisser, og nogle gange går det den vej.
- Black Lives Matter startede på gaden, så kom flere og flere kendte mennesker, og så begynder politikerne, når de ser, at store kulturpersonligheder adresserer det her emne. Så forandringer kan sagtens komme gennem kendte mennesker, siger hun.
I Kulturen på P1 kan du blandt andet også høre om, hvordan en "sort liste" med navne på ti mænd i filmbranchen, der beskyldes for vold og overgreb mod kvinder, som spøger i kulissen ved filmfestivalen i Cannes: