VIDEO Spids Nøgenhats musik var et uheld

Rockbandet, hvis navn stammer fra en euforiserende svamp, fortæller anekdoter.

- Jeg vidste ikke, hvad en spids nøgenhatsvamp var, men jeg kom til at spise en og sutte på fingrene bagefter, fortæller Uffe ‘Guf’ Lorentzen, der er forsanger i bandet 'Spids Nøgenhat' med et skævt smil, da han bliver spurgt om navnereferencen til den euforiserende svamp.

Og på samme måde som svampefadæsen, er bandets musik også opstået ved et uheld; det skete ligesom bare, fortæller de og forklarer, at rammerne om musikken helst skal være lidt løse:

​- Det drejer sig primært om venskabet, så vi spiller mest for hyggens skyld. Derfor spiller vi også kun få koncerter.

- Folk gad ikke høre os

Når man som Spids Nøgenhat er blevet et etableret navn i musikbranchen, kan man tillade sig at være mere kræsen med hvilke koncerter eller festivaler, man siger ja til. Men sådan har det ikke altid været, mindes bandet.

- Vi spillede fredag og lørdag på Rust i en hel måned i gamle dage. Folk var primært kommet for at feste og gad ikke høre på os, så det var ikke så sjovt, fortæller guitarist Morten 'Aron' Larsen.

Se interviewet i videoen i toppen af artiklen, hvor Spids Nøgenhat fortæller flere anekdoter.

Se også Spids Nøgenhat optræde på Northside med nummeret 'Lolland Falster' her: