Har du nogensinde haft lyst til at sige "fuck det" og bare skride fra det hele – uden at tænke på konsekvenserne?
Nu skal du høre om kvinden Nora, der gjorde alvor af den tanke, og som endda fik smækket så voldsomt med døren i sit liv, at hun i dag er verdenskendt for det.
For uden at se sig tilbage gik hun ud ad døren og efterlod alting bag sig – sin mand, sine børn og sit hjem. Et rimeligt dristigt træk selv med 2021-briller på, må man sige, men i 1879 var det fuldstændig uhørt at gøre sådan noget som kvinde.
Netop derfor blev norske Henrik Ibsens kontroversielle teaterstykke 'Et dukkehjem' historisk. Det handler om hovedpersonen Nora, der får nok af sin husmor-tilværelse, og som derfor smutter fra det hele.
Faktisk var det samfundskritiske drama så provokerende og betydningsfuldt i sin tid, at du stadig kan opleve at trække det til danskeksamen i gymnasiet. Og derudover er det nu, mere end 140 år efter urpremieren, det allermest spillede stykke i verden.
- 'Et dukkehjem' er det måske vigtigste teaterstykke fra Norden, og det har også overhalet Shakespeares 'Hamlet' som det stykke, der bliver spillet hyppigst i hele verden. Der er altid 10-15 steder, hvor det er sat op, fortæller Erik Exe Christoffersen, der er lektor ved Afdelingen for Dramaturgi på Aarhus Universitet.
Derfor er 'Et dukkehjem' også et af de værker, der bliver taget op i det DR1-aktuelle program 'Den store premiere', hvor fire erfarne skuespillere skal lære en flok kendte danskere at spille teater – og her kan man tydeligt se, at Nora stadig kan sætte gang i følelserne.
Men hvorfor forlod Nora sin mand og sine børn? Hvorfor er instruktørerne så vilde med det 140 år gamle stykke? Og har stykket noget på hjerte, der stadig er relevant for kønsdebatten i dag?
Klarer hun sig? Bliver alt okay?
Hvis du så det unge ægtepar Nora og Torvald og deres smukke børn på Instagram i dag, havde de helt sikkert lignet verdens lykkeligste familie takket være deres perfekte billeder.
Men lad dig ikke narre – under overfladen lurer en katastrofe.
Nora har nemlig fået nok. Hun føler sig som en dukke i sit eget hjem. En dukke, der forventes at opvarte sin mand og stå til rådighed, når det passer ham.
Bægeret flyder for alvor over efter en kontrovers om et økonomisk lån, og til sidst forlader Nora altså sit hus, sin mand og sine børn. Det er sådan, historien slutter.
Og bare rolig, der er ingen grund til en spoiler-alarm her, for i modsætning til de serier og film, du lapper i dig hjemme fra sofaen, er slutningen af 'Et dukkehjem' allerede bredt kendt – ja, faktisk det mest kendte ved stykket overhovedet.
Spørger man lektor Erik Exe Christoffersen, er noget af det geniale ved stykket netop, at det trækker tråde helt tilbage til de klassiske, græske tragedier, fordi vi faktisk ikke ved, hvad der sker med Nora bagefter, påpeger lektoren.
- Det, der er spændende ved, at Nora går, er, at vi ikke ved, om hun klarer sig, om hun kommer tilbage, om hun er på vej til at gå ned psykisk, eller om hun må lade sig prostituere. Det sætter nogle debatter i gang, der umiddelbart også refererer til MeToo i dag, siger han.
Stykket lægger i hvert fald ikke op til en lykkelig slutning, tilføjer han.
Da 'Et dukkehjem' skulle opsættes i Tyskland – efter den danske premiere i 1879 – bad tyskerne da også Henrik Ibsen om at skrive en alternativ og mere spiselig slutning.
- Det var en slutning, han gik med til at skrive, men som han senere fortrød, siger Erik Exe Christoffersen.
- Egentlig var det også unødvendigt, for når man opfører stykket, kan man lade hende gå på en sådan måde, at man tænker, hun måske kommer tilbage. Eller at hun begår selvmord, som hun jo overvejer i hele stykket. Det har Ibsen ladet være op til publikum at dømme og instruktøren at fortolke.
Omskrivningen var da heller ikke en succes, fortæller Erik Exe Christoffersen.
I dag er det derfor den oprindelige slutning, der opføres i alverdens lande – fra Kina og Brasilien til USA og Danmark.
Instruktør: 'Jeg føler mig set'
En af dem, der har sat 'Et dukkehjem' op for nyligt, er teaterinstruktør Anna Balslev, der så sent som i efteråret lavede en opdateret udgave af stykket på Det Kongelige Teater, hvor det også havde sin urpremiere for over 140 år siden.
Hun er stor fan af Henrik Ibsen og har altid været fascineret af historien om Nora, der siger stop.
- Det, Ibsen gør ved mig, er lidt det samme, som en virkelig god serie eller sang gør; jeg føler mig set og får en følelsesmæssig tilknytning. Når man læser noget fra – ja, undskyld mit franske – fucking 1879 og ligefrem kan se noget af sig selv i det, så rammer det bare én, siger hun.
Hun valgte derfor at dykke ned i det, som hun særligt mener, Nora kan sige os i dag – nemlig at vi mennesker altid har søgt det gode liv, og at vi drømmer om at vise det frem for andre. I dag foregår den slags ikke overraskende på sociale medier.
- Nora lever det her på overfladen "perfekte liv" med Torvald, og de vil så gerne hinanden, men de får bare aldrig taget hånd om, hvordan de skal leve sammen, siger Anna Balslev og fortsætter:
- Jeg synes, Ibsen skriver hypermoderne om problematikken om det skel, der er mellem idéen om det gode liv, kontra hvordan ens indre kerne faktisk har brug for at leve. Det er jo også genkendeligt i dag.
I Anna Balslevs version af stykket var Nora og Torvald da også placeret i nutiden, og derfor var instruktøren nødt til at opdatere ægteparrets forskellige kønsroller.
- Det var vigtigt for mig at opdatere Torvald, så han ikke er en åbenlys lort, men at hans undertrykkelse af Nora sker subtilt, så man også forstår, hvorfor hun overhovedet er i ægteskabet. I dag er vi jo ikke lige så tolerante over for Nora, hvis hun åbenlyst er i noget, der ikke er godt for hende.
Det er med andre ord ikke bevidst, at Torvald undertrykker Nora, mener hun.
- Det handler mere om, at de begge er en del af en undertrykkende struktur, og derfor bliver det også relevant i forhold til MeToo i dag, tilføjer Anna Balslev.
Gør kærligheden Nora blind for virkeligheden?
En anden, der har haft mulighed for at dykke et lag dybere ned i Nora, er forfatter Merete Pryds Helle.
Hun har i forbindelse med et nordisk Henrik Ibsen-projekt skrevet romanen 'Nora', hvor hun tager hovedpersonen under kærlig behandling og digter videre på hendes liv – også før, Nora møder Torvald.
Merete Pryds Helle tog endda til et hotel i Amalfi i Italien for at skrive sin Nora-bog, hvor Henrik Ibsen også selv skrev 'Et dukkehjem' i sin tid.
- 'Et dukkehjem' er selvfølgelig en historie, der er bundet til den tid, den foregår i, men den handler også om at leve i en kærlighedsillusion. Nora bygger jo op i sit hoved, at Torvald er hendes store kærlighed. Det har hun brug for som en del af sin identitet. Men det gør hende blind for virkeligheden, siger forfatteren.
Altså, lige indtil hun "vågner op" og ser, hvad det er for et begrænset liv, hun lever.
Og det er netop noget at det, Merete Pryds Helle især synes er interessant for os i 2021, når det kommer til Nora.
- Det kan vi også opleve nu – både som ung og i min alder. At man faktisk ikke ser det forhold, man er i. Så det, som Nora går fra, er ikke så meget hendes mand, men mere den person, hun bliver, når hun er sammen med ham, siger forfatteren.
Flytter ind hos møbelgigant
Der er altså stadig masser af grunde til at dykke ned i Nora og 'Et dukkehjem'.
Og ikke nok med, at hun stadig kan være relevant for os her i 2021. Nu kan du også snart rende på hende der, hvor du måske fyldte indkøbsvognen med køkkengrej og træhylder, da du skulle flytte hjemmefra. Hos møbelgiganten Ikea.
For selvom det kun er et halvt år siden, Anna Balslev leverede sit bud på teaterstykket, er der faktisk allerede i maj igen mulighed for at opleve en nutidig Nora herhjemme.
Denne gang hos Aarhus Teater, der i et samarbejde med Ikea rykker Nora og en række andre personer fra den klassiske dramatik ud af teatersalene og ind i udstillingsmøblementet hos det svenske firma.
Forestillingen har derfor fået den oplagte titel 'Kærlighed efter lukketid'.
- Det bekræfter bare, at 'Et dukkehjem' sagtens kan flyttes op til vores tid og gentænkes i en ny scenografi, siger lektor Erik Exe Christoffersen.
Så hvor går Nora hen, når hun går ud ad døren i 2021? Måske går hun ud for at købe nye møbler til sit nye liv.