Kongerne af glam, britiske The Darkness, kommer ikke til at sende guitarsoloer og falsettoner ud mellem bøgetræerne ved Skanderborg i år.
Forsangeren Justin Hawkins' læge har beordret ham til at blive liggende i sin seng.
Festivalgæsterne får til gengæld en overraskelse som erstatning. Nephew, der ellers i øjeblikket er på turné i Norge, vender for en enkelt aften hjem.
Nephew, som forventes at sende et nyt album ud til oktober, spiller på Bøgescenen klokken 23.15 i aften.