Tinderbox klar med spilleplan: Festivalen åbner med balkanfest

Det bliver det festlige balkanband Gogol Bordello, der åbner den fynske musikfestival i juni.

Lukas Graham optræder lørdag aften, mens både Mø og Kim Larsen spiller på Tinderbox' første dag. (Foto: © Collage, Scanpix og Getty Images)

Har du købt billet til Tinderbox, så er der i dag godt nyt.

Nu kan du nemlig begynde at få et overblik over, hvem der optræder hvornår i løbet af de tre dages musikfest i Tusindårsskoven i Odense.

I første omgang er der i hvert fald dømt balkanfest, når bandet Gogol Bordello åbner Rød Scene på Tinderbox torsdag den 22. juni klokken 14.

Senere samme eftermiddag spiller Tove Lo og om aftenen er det blandt andre Kim Larsen, The Killers og Mø, der står for at skabe en fest.

Slutter af med et dj-brag

Fredagen byder på store navne som Haim, Kings of Leon og Suspekt, mens lørdagen bliver travl for festivalgængere med hans til både nye og gamle hits.

Lørdag eftermiddag spiller nemlig både kunstnere som Sort Sol, Rasmus Walter, Sean Paul og Gilli, mens aftenen er spækket med byder på Run DMC, Lukas Graham og Pet Shop Boys, inden dj’en Martin Garrix lukker festen klokken 01.00.

Du kan se hele spilleplanen her.