En kineser på obo. En cellist fra Novosibirsk. Og en rumæner som førsteviolinist.
Sidder man på tilskuerrækkerne for at høre Sønderjyllands Symfoni-orkester, er det bare nogle af de udenlandske musikere, man kan nyde de klassiske toner fra.
Hos det sønderjyske symfoniorkester er 45 procent af musikerne udenlandske. Og ser man på de andre danske symfoniorkestre er mellem en tredjedel og knap halvdelen af musikerne fra andre lande end Danmark.
Det viser, en undersøgelse dr.dk/kultur har lavet blandt de fem landsdelsorkestre i Aarhus, Aalborg, Odense, Sønderjylland og Sjælland samt DR's Symfoniorkester.
Danske musikere i mindretal på sigt
Men de mange udenlandske musikere kan blive et problem på sigt, siger Palle Kjeldgaard, ordførende i landsdelsorkestrenes forening og musikchef i Aarhus Symfoniorkester, hvor en tredjedel af orkestrets musikere er udlændinge.
- På sigt kan de danske musikere komme i markant mindretal. Og det kan give problemer. Det er vigtigt med en nordisk kultur, klang og arbejdskultur. Der skal være en naturlig sammenhæng - balancen må ikke tippe, siger han til dr.dk/kultur.
Også formand for Dansk Musikerforbund Anders Lauersen kender til problematikken og har diskuteret den løbende med de danske symfoniorkestre.
- Det er et en højrelevant problematik at tage op. Man kan altid diskutere, hvornår enough is enough, siger han til dr.dk/kultur.
Ikke nok at være bedst i andedammen
For selvom danske musikere stadig er i overtal i orkestrene, så er det blevet sværere for dem at få et job i Danmark.
- Det er ikke nok at være stjerne i sin egen lille andedam. Du skal ikke kun være Danmarksmester, du skal være Verdensmester eller Europamester for at få et job i symfoniorkester i dag, siger Palle Kjeldgaard, der mener, at den store andel af udenlandske musikere samtidig har betydet en stor kvalitetsstigning i de danske orkestre.
- På den måde er det blevet en hårdere branche, siger han.
Udlændinge beriger musikken
Det høje niveau, som de udenlandske musikere bringer til Danmark, gør ifølge formanden for DR's Symfoniorkester, René Mathiesen, at de mange musikere med andre baggrunde end dansk bidrager til en positiv udvikling.
- De udenlandske musikere, som vi har fået til Danmark, beriger orkestrene, som de spiller i. Det er jo den, der spiller bedst på dagen, der får jobbet, og der skeler man hverken til køn, alder eller nationalitet. Sådan er virkeligheden, siger han til dr.dk/kultur og henviser til de såkaldte prøvespil, hvor indkaldte musikere spiller afskærmet for den potentielle arbejdsgiver, så hverken alder, køn eller nationalitet påvirker beslutningen om, hvem stillingen bør gå til.
Grundlæggende mener også Anders Laursen, at de mange forskellige nationaliteter bidrager positivt til symfoniorkestrene. Men ikke alt er positivt ved udviklingen, ifølge formanden for Dansk Musikerforbund.
- De mange udlændinge kan skabe en udvikling, der kan give problemer på et tidspunkt, eller i hvert fald en situation, som må diskuteres nærmere af hensyn til det danske klassiske musikliv i en bredere forstand, siger han.
Krisen kradser
Men hvorfor søger mange udenlandske musikere mod nord?
Spørger man Palle Kjeldgaard, oplevede man allerede et boom af udenlandske musikere i Danmark efter murens fald i 1989.
Men i løbet af de seneste fem år har den finansielle krise, der har ramt orkestrene i Europa og resten af verden hårdt, været en af de medvirkende årsager til en stigning i både udenlandske ansøgere og ansatte musikere i hans orkester i Aarhus.
- Krisen kradser i store dele af udlandet. Nordeuropa er den sikre havn i musikkens verden. Og særligt i et skandinavisk orkester er der gode faste stillinger. Er du først kommet forbi konkurrencen (ansættelsesprocessen i et symfoniorkester, red.) - så sidder du der, siger han.
I dr.dk/kulturs undersøgelse har to af orkestrene - Aarhus og Aalborg - oplevet en stigning i ansatte udlændinge siden 2007, før krisen begyndte, frem til i dag.
Lukning af orkestre
Konsekvenserne af den økonomiske krise er svære at kortlægge præcist - det er for eksempel vanskeligt at få nøjagtige tal på antallet af nedlagte orkestre rundt om i verden. Men fagbladet
Musikeren har i 2011 vurderet, at antallet af ansøgere til danske orkestre generelt er stigende, mens antallet af orkestre i Europa falder.
Ifølge Musikeren har eksempelvis Tyskland reduceret sine orkestre med mindst 20 procent, mens Italien har lukket hele 60 operahuse og tilhørende orkestre. Også USA er et land, der er ramt hårdt, mens Danmark er et af de få lande, der sammen med det øvrige Norden er sluppet relativt nådigt for orkesternedlæggelser.
Særligt derfor er det vigtigt, at man nu anerkender problematikken, siger Palle Kjeldgaard til dr.dk/kultur:
- Vi skal ikke sætte barrierer om vores land, men omvendt skal vi sikre, at der fortsat er stillinger til danske musikere i landets orkestre.