Det hårdtslående hiphop-hit 'Bodak Yellow', der normalt fremføres af den kvindelig rapper Cardi B, er kommet under kærlig behandling af den danske sangerinde Soleima.
Stortalentet, der tidligere i år modtog 'P3 Talent'-prisen ved P3 Guld, serverede et dugfrisk cover af det amerikanske hiphop-hit, da hun fredag gæstede programmet 'Moyo Live' på P3.
Med sin fløjlsbløde vokal har Soleima forvandlet verdenshittet til en lækker og forførende popperle.
Forkæl dine ører med Soleimas smørmøre udgave af 'Bodak Yellow' i videoen øverst.