Alle øjne var rettet på det franske modehus Balenciaga, da det søndag morgen viste den seneste kollektion frem under modeugen i Paris.
Men af alle de forkerte grunde.
Sammen med en række andre franske luksusbrands er Balenciaga nemlig kommet i skarp modvind, efter at modelcasteren James Scully via Instagram løftede sløret for vilkårene bag kulisserne. Og det ser åbenbart ikke så smukt ud som på catwalken.
Truede modebranchen med afsløringer
Langt de fleste store modebrands arbejder tæt sammen med forskellige castere, når de skal finde modellerne til de prestigiøse modeshows.
Efter en lang karriere i branchen kom James Scully i slutningen af 2016 på alles læber, da han under et interview med branchesitet Business of Fashion fortalte, hvordan unge modeller ofte blev sat til at vente i timevis uden mad eller drikke, hvordan de blev tvunget til at arbejde om natten, og hvor lidt der egentlig blev taget hensyn til både alder og vægt.
Se James Scullys Instagram-besked HER.
Interviewet spredte sig som en steppebrand, og ikke mindst fordi James Scully afsluttede samtalen med en trussel; hvis ikke de pågældende castere makkede ret, så ville han afslører dem med navns nævnelse på de sociale medier.
Låst inde på trappe i timevis
I sidste uge landede James Scully så i Paris, hvor han hurtigt lagde en kommentar op på Instagram, der rystede modebranchen.
Casterne bag Balenciaga havde grangiveligt ladet deres modeller vente tre timer på en mørk trappe. På et tidspunkt var døren endda blevet låst, så de ikke kunne komme ud.
Artiklen fortsætter under billedet.
Efter en casting kan designerne vælge at lægge en såkaldt option på de modeller, som de måske ønsker på catwalken. Det er almindeligvis en stor ting for en model, men efterfølgende bad flere af de unge kvinder deres bureauer op at opløse optionen ikke kun for Balenciaga, men også hos de to luksusbrands Hermes og Elie Saab, som også benytter samme casting-agenter.
Men historien slutter ikke der. I en tid hvor hele branchen taler om diversitet på catwalken havde Lanvin bedt om et hvidt cast af modeller, mens et andet stort modehus havde forsøgt at snige en modeller på under 15 år med i et show, selvom dette er ildeset i Paris.
'Liket' af topmodeller
I løbet af kort tid blev opslaget 'liket' af topmodeller som Helena Christensen, Joan Smalls og Carolyn Murphy. Kvinder som alle må formodes at kende til forholdene i modelbranchen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Balenciaga afbrød samarbejdet med casting-agenterne Maida Gregori Boina and Rami Fernandes, som skød tilbage med en officiel meddelelse om, at de selvfølgelig ikke havde låst modellerne inde, men at de ikke havde haft plads nok andre steder, og at det var elektriciteten, der på et tidspunkt svigtede.
Tilbage stod dog, at op imod 150 unge kvinder havde ventet på en mørk bagtrappe, og derfor slap James Scully stadig bedst ud af historien.
Søger væk fra fattigdom
Skandalen kommer nemlig på et særdeles uheldigt tidspunkt for den internationale modebranche, der i årevis har været under beskydning for deres inhumane behandling af modellerne.
Som dansker kan det måske være en svær diskussion at forstå; de kan jo bare lade være at arbejde i branchen, siger mange, men tænker man på de hundredevist af unge piger, der søger lykken for at komme væk fra fattigdom, eller bare dem, som ikke har en sund opvækst i bagagen, så ser billedet helt anderledes ud.
Og forholdene hænger ganske enkelt ikke særligt godt sammen med en branche, der gerne vil tages alvorligt som en del af kulturindustrien, ligesom det kan føles uforståeligt eller nærmere uforsvarligt at betale luksuspriser for en branche, der end ikke magter at behandle sine ansatte ordentligt (en Balenciaga-taske kan sagtens koste både 15 og 16.ooo kr).
Slut med musketer-ed?
Men historien læner sig også ind i en langt større tendens, der handler om stigende fokus på både produktion, etik, økologi og generelle arbejdsforhold i modebranchen.
Det er et fokus, der har hvilet på branchen i mange år, men det er nyt, at en insider som James Scully endelig begynder at blande sig i debatten.
I mange år har der nemlig hersket en fornemmelse af ’går den så går den’-fornemmelse i branchen, hvor der ikke rigtig er sket noget, med mindre journalister udefra har taget affære.
Og hvor det har været stort set umuligt at stille branchen til ansvar, selv når forholdene har været himmelråbende forkerte eller uetiske.
En uskreven musketer-ed kan man kalde det, hvor man hellere har vendt det blinde øje til end at tage affære.
Men det er ved at være slut nu.
"Er dette en joke?"
I kølvandet på den større diskussion om kropsidealer i populærmedierne, på bevægelser som fed front og kropspositivisme, der lader det nemlig til at modehusene ikke længere bare kan skøjte henover overfladen uden fare for kritik på de sociale medier.
Det fik high street-kæden Zara også at mærke, da de forleden afslørede en ny kampagne i deres butikker. ”Love your curves” stod der henover billedet af de to purunge og meget slanke modeller. ”Er dette en joke?” spurgte hundredevis af kunder på Twitter, Instagram og Facebook.
Men det var det desværre ikke. Og jeg tror ikke, at modebranchen har råd til at tage let på tingene i de kommende år.