I efteråret 2020 sad Matilde Walter Clark - ligesom alle andre i det herrens coronaår - og så horder af døde mink i sit fjernsyn.
Synet fæstnede sig til hende i en sådan grad, at hun måtte skrive en bog om det.
Få dage efter at statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at alle danske mink skulle aflives, begyndte Mathilde Walter Clark sit arbejde med 'Det blinde øje'.
Det tog hende to et halvt år at færdiggøre bogen, som netop har vundet Politikens Litteraturpris 2023 og for en måned siden Weekendavisens Litteraturpris.
Men bogen har ikke kun bragt priser med sig. Den har også startet en samtale om, hvordan vi opfatter de dyr, vi skærer i småstykker og spiser eller bruger på andre måder.
Bogen problematiserer nemlig, at mink bliver set som produktionsenheder. Det blev ifølge forfatteren tydeligt, da minkerhvervet de facto blev nedlagt i Danmark og 15-17 millioner mink slået ihjel.
- Det handlede om minkerhvervet og avlerne. Der var ikke nogen, der italesatte det mareridt, vi allesammen sad og så på i baggrunden, siger Mathilde Walter Clark i Klog på Sprog og uddyber:
- Minkene blev aldrig omtalt som dyr. De blev omtalt som et produkt, et varelager og til sidst affald, man skulle af med.
Romantiske enge og enorme anlæg
'Det blinde øje' udkom i september 2023 og er en hybrid mellem skønlitteratur og essay og indeholder en grundig sproganalyse af, hvordan vi taler om mink.
I mediedækningen fyldte minkavlerne og deres beretninger om deres smadrede forretninger mest, og vi nåede aldrig at forstå mink som dyr, argumenterer Mathilde Walter Clark.
Hun vælger at kalde minkfarme for produktionsanlæg i sin bog. I modsætning kalder minkproducenter og medier anlæggene for "minkgårde" eller "minkfarme".
- Jeg kalder det, det jeg så, som var enorme produktionsanlæg, der krævede droner at fotografere i deres helhed, forklarer hun.
Ledende redaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen giver forfatteren ret i, at ord som "gård" og "farm" er forbundet med en form for romantik.
Det var en tilsyneladende en berørt Mette Frederiksen, der trådte ud på gårdspladsen hos minkavler Peter Hindbo i Kolding den 26. november 2020, kort efter at regeringen gav samtlige danske minkavlere ordre om at aflive deres dyr:
Hykleriske mennesker
I 'Det blinde øje' omtales en minkavler, som siger, at han ikke har noget forhold til sine dyr, og som beskriver, hvordan han kaster minkene op i aflivningensmaskinen "lidt som i en postkasse".
- Der er en afkobling fra at tænke på dyret som et dyr, siger Mathilde Walter Clark.
Et andet eksempel på denne afkobling fra dyrene er, at man i minkerhvervet udsætter dyrene for længerevarende sult for at få dem til at få flere unger, skriver hun i bogen.
I branchen kaldes det huldtilpasning, fodringsstrategi eller huldstyring, og det er ifølge Lars Trap-Jensen et udtryk for en professionalisering af sproget.
- Det er en måde at distancere sig følelsesmæssigt fra det, der foregår. Det har man brug for, både i minkbranchen og i mange andre sammenhænge, siger redaktøren fra det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Mathilde Walter Clark mener ligesom Lars Trap-Jensen, at distanceringen kan være nødvendig for dem, der lever af at avle dyr. Men det undrer hende, at pressen og resten af Danmark blindt overtog sprogbrugen og den opfattelse af dyr.
Sune Bang er selvstændig kommunikationsrådgiver og var med til at lave kampagner for Kopenhagen Fur - de danske pelsdyravleres andelsselskab - i 2009.
I programmet Klog på Sprog forklarer han, hvordan han mener, at vi mennesker skaber ord, så vi kan leve med ting, vi ellers ikke synes er i orden.
- Vi lever grundlæggende et hyklerisk liv i forhold til de værdier, vi har. Sproget er med til at afgøre, hvordan vi opfatter det liv, vi har, siger Sune Bang.
Menneskets bedste ven
Sproget om mink står i skærende kontrast til, hvordan danskere taler om deres kæledyr.
Tag for eksempel et opslag på Instagram af journalisten Dennis Ritter, da han og ægtemandens hund Cosmo for nyligt blev aflivet.
"I 15 et halvt år var han smilet på vores læber. I dag er han tårer på vores kinder. Frederiksbergs smukkeste hale logrer ikke længere", står der i opslaget.
Sproget her er i modsætning til det distancerede sprog om industriel dyreproduktion sentimentalt, mener Mathilde Walter Clark.
Hvordan og hvorfor er der forskel på, hvordan vi taler om de dyr, vi kæler med, og dem vi klæder os i? Lyt til hele episoden af Klog på Sprog.