En tidlig mandag morgen på Langebro. Biler drøner utålmodigt forbi i morgentrafikken, mens cyklister maser sig over den vindblæste bro.
Ikke langt derfra, på Christianshavns Torv, blev der i går lavet en lille mindeplads til Kim Larsen, der i går morges sov ind efter længere tids kræftsygdom. Her har folk også travlt på vej til arbejde eller i skole, men mange stopper alligevel og tager et hurtigt billede. Lister over og anskuer mindestedet, mens de venter på bussen.
En mand, øjensynligt en del af torvets faste klientel, lister over til mindestedet, løfter et par fyrfadslys op og tænder dem, mens han holder stædigt fast i en øl mellem benene. Han bakser med at få dem ned i den gennemsigtige kop, der agerer lysestage, før han sætter sig tilbage til sine kammerater og tager en tår.
En anden mand rydder op ved mindestedet.
Det er ham, der tog initiativ til det i går, fortæller han. I ydmyghed over for Larsens ånd vil han ikke have sit navn i medierne, men fortæller blot, at han placerede et skilt og en blomst på torvet ved 13-tiden i går.
- Søndag aften begyndte folk virkelig at komme herned. Her var mange, og folk tog billeder, snakkede og græd. Der er jo så mange, der har haft ham inde på livet i både barndom, ungdom og voksenlivet, fortæller han.
- Vi føler jo alle, at vi lidt kender ham – og vi er alle ramt i hjertet. Derfor følte jeg, at vi burde have en lille mindeplads. Og især på et sted, der var så centralt for ham.
Tænkte på Larsen i nat
Kort forinden har den 67-årige civilingeniør Anders Thanning været forbi for at mindes Kim Larsen.
Han bor lige på den anden side af Stadsgraven, der adskiller Amager fra Christianshavn, og spiser altid morgenmad i området.
- Jeg havde tænkt på Larsen både i aftes og i nat. Og også her til morgen, da jeg vågnede – og det var en flot morgen, så jeg var nødt til lige at kigge herover, siger han og fortæller, at Kim Larsen har haft en central plads i hans og hans børns liv.
- I 90’erne forlod jeg et arbejde, hvor jeg havde været længe. Til min afsked sang alle mine kolleger ’Om Lidt’ for mig, og det var dybt rørende. Det kan jeg stadig blive rørt af den dag i dag.
Anders Thanning fremhæver selv teksterne, og hvordan Kim Larsen har en plads ved siden af Grundtvig og Benny Andersen i den danske kulturskat, men selv som små havde hans børn et forhold til den folkekære nationalskjald.
- Hjemme hos os havde han et lidt andet navn, da mine børn var små. De kunne ikke rigtig udtale ’Kim Larsen’, så der hed han blot ’Ki Lar’. Det kan vi stadig kalde ham i dag, fortæller han med et varmt smil.
En ti minutters gåtur derfra blev der i går kort efter nyheden om Kim Larsens død malet et portræt af Larsen på en mur ind til Christiania. Mandag morgen er der også her sat lys og blomster op. Og smøger og grønne Tuborg, selvfølgelig. Folk cykler forbi, men flere stopper alligevel op og tager et billede.
Og siger farvel.