Komikeren Bill Murray var den første nogensinde, der kunne kalde sig gæst i David Lettermans ’Late Show’. Det var i 1982 på tv-kanalen NBC. Og da Late Show flyttede til CBS i 1993 var Murray igen den første gæst i studiet.
Murray er flere gange mødt op til showet i udklædning, men i anledning af finalen havde han valgt en noget aparte måde at ankomme på. Se den i videoen ovenfor.
Stadig indsmurt i glasur og flødeskum tog Murray plads i gæstestolen ved siden af Letterman, der havde fået en god del af kageresterne ud over sig.
- Vi vil have, at du bliver, Dave. Vi vil have mere, lød det fra komikeren, der begav sig ud foran studiet for at rekruttere fans, der skulle overbevise værten gennem mange år om ikke at gå på pension.
Se scenerne i videoen nedenfor.
https://www.youtube.com/watch?v=KOi5oowzoGc
Præsidenter tog afsked
Murrays indsats på trods blev det den sidste udsendelse, og det havde fået fire præsidenter til at tage afsked med Letterman, der nu har indtaget skærmen under 6.028 udsendelser fordelt på 33 år.
Se præsidenten og eks-præsidenternes afskedstale til Letterman i videoen nedenfor.
https://www.youtube.com/watch?v=zQklH53Dc8c
Således nåede talkshow-legenden til den allersidste afsked med sit publikum og sine seere.
- De sidste seks uger har været vanvittige. Folk har sagt elskværdige ting om os, lød det fra Letterman.
- Jeg kan ikke beskrive, hvor flatterende, pinligt og opmuntrende det har været.
Se det sidste farvel i videoen nedenfor.
https://www.youtube.com/watch?v=aq2AZY-qaPY