Flere flygtningehistorier fra den seneste uge er blevet spredt voldsomt på de sociale medier - hvorefter de har vist sig at være faktuelt forkerte.
- Hovedparten af danskerne er simpelthen ikke kritiske nok over for det, de læser på nettet, siger Filip Wallberg, der er redaktør for sociale medier på Fynske Medier og underviser på Syddansk Universitet.
- Vi reagerer umiddelbart på det, vi ser på de sociale medier - og baggrundstjek af oplysninger er desværre en sjældenhed, siger han.
Høje bjerge i Rødekro
I nogle tilfælde skal der ellers ikke meget research til, for at en historie kan afsløres som fejlagtig.
Et billede af skrald og rod på en motorvej, som underforstået skulle være efterladt af flygtninge, blev også flittigt delt på sociale medier. Den tilhørende tekst pointerede, at der var tale om en dansk motorvej, hvilket viste sig at være forkert.
Et bare lidt mere grundigt blik på billedet, der skulle være fra Rødekro, ville have afsløret bjerge i baggrunden. I virkeligheden var billedet fra en motorvej i Ungarn.
Politi: Ikke sandsynligt at voldsmand er flygtning
Så sent som i weekenden afkræftede Sydsjællands og Lolland Falsters Politi en historie om en flygtning, der ombord på Rødby-Puttgarden-færgen skulle have sparket en gravid kvinde i maven.
Historien om voldsepisoden blev offentliggjort af en lastbilchauffør, som havde fået historien fortalt fra "en rigtig god kollega". Den blev angiveligt delt over 6.000 gange.
Men historien har sandsynligvis intet med flygtninge at gøre, oplyste politiet - som til gengæld har fået en anmeldelse af en meget lignende historie, men hvor overfaldsmanden var en amerikansk turist.
Hængt ud som hustru til spytte-mand
Tidligere på ugen var den også gal. Det meget omtalte billede af manden, som spytter på flygtninge fra en motorvejsbro - fik ubehagelige konsekvenser for en intetanende kvinde.
Kvinden blev af flere brugere på nettet tolket som værende mandens hustru. I virkeligheden har hun intet med manden at gøre.
Vi deler ukritisk, når vi er enige
Filip Wallberg fra Syddansk Universitet forklarer, at folks manglende kildekritik især er til stede, når man deler noget, man er enig i.
- Når folk læser en artikel, eller ser noget på nettet, som de ikke er enige i - ser man ofte en stor grad af kritisk stillingtagen. Men det er som om, at når folk er enige i noget - er de meget hurtigere til at dele det. Simpelthen fordi det bekræfter den måde, som de ser verden på, siger han.
- Folk har simpelthen ikke hjerte og hjerne med, når de deler ting på de sociale medier.
Ikke alle er i god tro
Filip Wallberg påpeger, at der langt oftest er tale om, at folk er i god tro, når de deler falske historier. Og så dan er det sandsynligvis nok også med disse tre eksempler, vurderer Filip Wallberg.
Men nogle gange kan det modsatte også være tilfældet.
- Nogle mener, at de arbejder i en højere sags tjeneste - og at det derfor er o.k. bevidst at dele falske historier, som kan påvirke folkestemningen. Hvis man eksempelvis mener, at flygtninge er roden til alt ondt - vil man mene, at man arbejder for en højere sag, når man deler negative falske historier om dem. Den slags sker - men det er heldigvis sjældent, at de får held til at gå viralt.