Da Qvortrup i 2001 blev chefredaktør på sladderbladet Se og Hør, skete der en klar stilændring. Ugebladets metoder blev mere kyniske, historierne mere snagende, og grænserne for, hvad man kunne tillade sig, sprængt.
- Han er på mange måder en farverig, interessant, og meget, meget kynisk person. Han kommer ind og siger "vi skal gå et skridt videre". Tonen bliver klart hårdere fra begyndelsen af nullerne, fortæller Lasse Jensen til DR Kultur i forbindelse med den aktuelle Se og Hør-skandale.
Lasse Jensen er mediekommentator og vært på radioprogrammet 'Mennesker og Medier' på P1.
BT har anklaget Se og Hør for at have betalt en it-medarbejder for at levere kreditkortoplysninger om de kendte og kongelige. Det skulle angiveligt være foregået imens Qvortrup var chefredaktør.
Qvortrup har nu sagt sit job op som politisk kommentator på TV2, og diverse involverede parter i sagen har igangsat interne undersøgelser. Hvorvidt Qvortrup faktisk har overtrådt loven, er endnu ikke afgjort.
Overvågning og paparazzi
Se og Hør har altid været den frækkere udgave af Billed Bladet, men da Qvortrup blev chefredaktør, blev metoderne grovere, end man før havde været vant til:
- Man går meget tæt på folks privatliv, man bruger i udpræget grad paparazzi-metoder og overvåger. Stilen bliver langt hårdere, og Qvortrup signalerer, at man er klar til at gå meget langt, siger Lasse Jensen.
Lasse Jensen fortæller om dengang, hvor Qvortrup næsten direkte opfordrede danske bankmedarbejdere til at viderebringe informationer til Se og Hør:
- Så går Qvortrup frem og siger, at det var da en god opfordring til danske Nordea-medarbejdere, her kunne I da lære noget, og at det ville de da se frem til på Se og Hør, fortæller Lasse Jensen.
Metoderne var mere uskyldige før i tiden
Da Se og Hør for mange år siden begyndte at lave historier om de kendte, rige og kongelige, blev det gjort med langt mindre grove metoder, end bladet tilsyneladende gør i dag.
- Formålet med disse blade var i starten at bringe historier om de danske stjerner, såsom radio- og senere - tv-stjerner, så udviklede det sig ellers langsomt derfra. Så blev det de kongelige, de rige og dem, som lever det glade liv. Det skete på en ret uskyldig måde i mange år, fortæller Lasse Jensen til DR Kultur.
Se og Hør var et af Danmarks første forsøg på et sladderblad, og det viste sig at være et succesfuldt eksperiment - da den legendariske chefredaktør Mogens E. Pedersen, også kaldet Mep, styrede foretagendet, solgte Se og Hør over 300.000 blade ugentligt.
Afprøvede grænser
Mep afprøvede grænserne, og arbejdede ud fra mottoet:
- Hvis de inviterer Se og Hør med til brylluppet, så inviterer de også Se og Hør med til skilsmissen, fortæller Lasse Jensen.
Men Mep anerkendte også, når de gik for langt. Det skete for eksempel efter, at Se og Hør i 80'erne fik nogle retssager på halsen, da nogle tv-værter følte, at historierne gik for tæt på privatlivet.
Lasse Jensen vurderer, at Mep valgte at afholde sig fra at snage ligeså meget efterfølgende.
Dårligt oplag førte til desperation
Lasse Jensen forklarer, at Se og Hørs langsomt dalende oplag blandt andet er grunden til, at ugebladet og Qvortrup, begyndte at tage hårdere midler i brug.
Se og Hør gør alt for at få deres oplag til at stige:
- Man kan se det som en desperationshandling, det som Se og Hør gør, og de metoder, de griber til - det handler om at sælge blade, det er bundlinjen. Det handler ikke om at udfylde en samfundsmæssig vigtig rolle, siger Lasse Jensen.
Se og Hør har åbenbart følt, at de skulle finde på et eller andet grænseoverskridende og frækt, mener Lasse Jensen.